Skulle man være i tvivl om, hvor man er, skal man blot kigge op i loftet.
Røde faner og andre bannere er rullet sammen under træbjælkerne, og på døren sidder et foto af det revolutionære latinamerikanske socialistikon Che Guevara.
På et SmartBoard hænger en avisforside med Louis Pio, grundlæggeren af arbejderbevægelsen i Danmark - side om side med billeder af en murermestervilla.
68’ere ser tilbage på et langt arbejdsliv: ‘Vi havde magten’
Hér - i et klublokale, der ligger i tilknytning til fagforeningen 3F’s afdeling for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdere i Valby - mødes Palle, Svend, Søren, Niels, Bernaud og Poul den første tirsdag i måneden.
De er pensionerede murerarbejdsmænd, og de mødes altid om formiddagen.
Fire grønne Tuborg stilles frem på bordet ved siden af franskbrød og kaffe, og der bliver hentet flaskeøl inde fra køleskabet i det tilstødende lokale.
Hvis vi ikke kunne få ret, satte vi os i skuret. Og så fik vi hurtigt ret
Palle Lund, formand for Murerarbejdsmændenes Pensionistklub
De pensionerede murerarbejdsmænd tilhører 68-generationen, de fleste har mindst 40 års erhvervserfaring bag sig, og de kommer gerne langvejs fra for at holde liv i det fællesskab, de skabte gennem forskellige byggesjak i løbet af arbejdslivet.
- Jeg har lige snakket med Store Kjeld. Han er på vej fra Lolland, siger 74-årige Palle Lund.
Unge er for artige
Han er formand for Murerarbejdsmændenes Pensionistklub og har arbejdet som murerarbejdsmand på akkord på mere end 200 forskellige byggepladser. Det var hårdt arbejde, og Palle Lund savner det ikke.
- Men man savner kammeratskabet. Det er sgu lige meget med arbejdet. Vi er slidt op alle sammen, siger han.
I dag har lønmodtagerne for lidt at skulle have sagt, mener den pensionerede murerarbejdsmand Palle Lund. Foto: Cecilie Agertoft.
Formanden bliver spurgt, om det er ølkassen, der giver drikkevarerne i dag.
- Det har jeg ikke sagt en skid om. Men ok, lyder svaret.
Minister lyttede til mig: Nu får vi lås på skurvognen
For Palle Lund har det stor værdi at kunne mødes med sine pensionerede kolleger.
- Ellers gik vi jo bare på værtshus. Det var vi så i går alligevel, griner han.
I dag falder snakken på det sammenhold, der eksisterer blandt kolleger i et byggesjak, og der er enighed om, at fællesskabet på byggepladserne ikke er, hvad det har været.
Vi ansatte selv de folk, vi skulle arbejde sammen med
Svend Gyldholm, tidligere murerarbejdsmand
Palle Lund mener heller ikke, at de yngre murearbejdsmænd har styr på, hvor meget deres arbejde er værd, eller at de forlanger nok i løn.
- De unge mangler at stille nogle krav. Ligesom vi stillede krav, siger han.
Der bliver nikket rundt om træbordet, som fylder det meste af lokalet. De fleste har sat sig på samme langrække. På den modsatte side af bordet sidder der kun en enkelt.
78-årige Svend Gyldholm har arbejdet siden han var 21 år. Da han var 65 år blev han fyret, og så gad han ikke mere.
Han husker tilbage på 70’erne som murerarbejdsmændenes glansperiode.
- Det var den bedste tid. Man kunne få arbejde alle vegne. Man var ikke så bange for at blive jaget væk. Der var altid arbejde et eller andet sted. Vi sammensatte selv vores sjak, og vi ansatte selv de folk, vi skulle arbejde sammen med, siger han.
.jpg)
Da Svend Gyldholm begyndte som murerarbejdsmand i starten af 60'erne, skulle han af og til bære mursten og kalk op på skuldrene. Foto: Cecilie Agertoft.
Den kollektive ledelse betød, at det var arbejderne, der havde magten på arbejdspladsen. Mester var mest til pynt. I dag er de unge mere autoritetstro, og det hæmmer fællesskabet, mener Svend Gyldholm.
Der blev holdt regnskab
Det er Svend, der plejer at købe ost til sammenkomsten, og nu bliver der delt små plastikkrus ud til rom og den svenske akvavit O.P. Anderson.
- Kun til kanten Svend, siger en af seniorerne, der er ved at få hældt en snaps op.
3F-formand om lufthavns-trusler: "Absolut ikke i orden"
Palle Lund fortsætter og fortæller, at det skabte en god dynamik dengang kollegerne ansatte de nye.
- Det var noget, vi bestemte i sjakket, om vi ville have ham eller ham med. Det var ikke mester. Vi bestemte selv. Det var sikkert derfor, at akkordfolkene var ret stærke. Vi sugede dem med, vi vidste, der ville være med til at slås. Hvis vi ikke kunne få ret, satte vi os i skuret. Og så fik vi hurtigt ret, fortæller han.
Dengang blev der holdt nøje øje med hvem, der ikke lagde penge i skurvognens ølkasse.
Dem, der ikke var fagligt organiseret, gik heller ikke under radaren.
- Hvis man ikke var medlem af 3F, så røg man ud af sjakket med det samme. Man fik slet ikke lov at starte, siger Palle Lund.
Mureren Mette revser gule fagforeninger: I har jo ikke noget at prale af
"Folk styrter hjem"
Flere af de fremmødte mener, at arbejdstempoet på byggepladserne er blevet hurtigere.
Sådan undgår murer-Niels og hans kolleger nedslidning
Det er mere stressende at være murerarbejdsmand nu end tidligere, lyder vurderingen.
- I dag har man travlt, og når det er fyraften, styrter man ud af døren, fordi man skal nå at hente børn og sådan noget. Det er lidt anderledes, end da vi var yngre. Der kunne man godt blive i skuret, siger Palle Lund.
Folk dør på grund af sliddet
Nedslidning er også et emne, de fremmødte er optaget af.
Murerarbejdsmændene er mærket af et langt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde. En har fået nyt knæ. En anden har fået ny hofte, fortæller Palle Lund.
De siger i flæng, man lever længere. Men hvad er det for nogle grupper, der lever længere?
Poul Jørgensen, tidligere murerarbejdsmand
Derfor er han også vred over, at politikerne vil hæve pensionsalderen. I byggefaget er udsigten til flere aktive år urealistisk, mener han.
- Som murerarbejdsmand er det umuligt at finde noget arbejde, der er lettere. Enten er du med, eller også er du ikke med. Sådan er reglerne alle steder. Og de vil ikke have en gammel murerarbejdsmand. Vi skal kunne gå på pension, når vi bliver 65 år, og så er man stadigvæk slidt op, siger han.
Rent politisk er den stigende pensionsalder en del af Velfærdsaftalen fra 2006, som tilsiger, at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere.
Det betyder, at folkepensionsalderen fra 2019 årligt stiger med et halvt år fra 65 år, så den i 2022 er på 67 år.
.jpg)
Der er stor forskel på, hvor længe man kan nyde sit otium. Det afhænger af, hvor opslidende ens arbejde har været, pointerer Poul Jørgensen. Foto: Cecilie Agertoft.
Det forarger 75-årige Poul Jørgensen.
- De siger i flæng, at man lever længere. Men hvad er det for nogle grupper, der lever længere? Hver måned kan jeg se i vores fagblad, hvem der er døde, siger han.
Han lader pegefingeren stryge ned over en usynlig liste.
- Der er ikke mange fra 1940'erne tilbage. Der er nogle, men der er folk, der dør, når de ikke engang er 50 år endnu, siger han.
Palle Lund kommer i tanke om en kollega, der i årevis sloges med myndighederne om at få førtidspension. Da han endelig fik pensionen, døde han kort tid efter.
- Så den fik han ikke meget brug for. Han var en af vores gode kammerater, siger han.
Akademiker-top overrasker: Bakker op om tidligere pension til Arne
