
Per Bundgaard, der er faglig sekretær i industrigruppen i 3F Randers, mener, at man bør gå fleksjobordningen nøje efter i sømmene. | Foto: Pressefoto
Landets kommuner bør være langt mere kritiske, når de sender borgere ud i fleksjob. Især i de tilfælde, hvor fleksjobbernes arbejdseffektivitet bliver vurderet til at være helt ned til ti procent. Det mener faglig sekretær fra 3F Randers. Virksomheder og kommuner udnytter muligvis det kommunale system, påpeger han.