
Gennem det meste af sit arbejdsliv er Pernille Vermund blevet bedømt på sit udseende. Det gælder både i det arbejdsliv, hun har nu som formand for Nye Borgerlige og i sit tidligere arbejdsliv som arkitekt.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersker bliver omsorgstrætte under corona
- Jeg er blevet bedømt på mit udseende hele mit liv. Som arkitekt havde jeg løbende kontakt til nye entreprenører og håndværkere på alverdens byggepladser, og når der kom en ung kvinde med langt, lyst hår på en byggeplads, så skulle man sætte sig i respekt for ikke at blive vurderet på sin fremtoning. Da jeg blev politiker, blev det kommenteret, at jeg gik feminint klædt. Men det gjorde bare, at jeg begyndte at klæde mig endnu mere feminint. Jeg gik mere og mere i kjoler, fordi jeg havde lyst til at rykke grænserne for, hvad kvinder kan, fortæller Pernille Vermund til A4 Arbejdsliv.
Den 45-årige politiker vil dog ikke lade sig styre af andres holdninger.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi tillader både mænd og kvinder at have maskuline og feminine sider. Hvis vi ikke tillader os selv at udtrykke os, som vi har lyst til i både vores fremtoning og påklædning, så bliver vi ikke hele mennesker
Pernille Vermund, Nye Borgerlige
- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at være den, jeg vil være og ikke den, som andre synes, jeg skal være. Jeg vil ikke lade mig kue. Det er klart, at det er blevet lettere med alderen. Jeg er mor til tre børn og har fundet ro, ligesom jeg også har vænnet mig til, at der bliver kommenteret på mit udseende, også når jeg ligner udskidt æblegrød. I bund og grund siger det mere om den, der kommenterer, end det siger om den, der står for skud.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi tillader både mænd og kvinder at have maskuline og feminine sider. Hvis vi ikke tillader os selv at udtrykke os, som vi har lyst til i både vores fremtoning og påklædning, så bliver vi ikke hele mennesker.
Mette Frederiksen er også sig selv
Dermed er Pernille Vermund langt fra enig med Berlingskes journalist Birgitte Erhardtsen, der i sidste uge i et indlæg gav udtryk for, at Helle Thorning-Schmidts udseende skyggede for hendes arbejde som statsminister, hvorimod Mette Frederiksen (S), ifølge journalisten, har en helt anden fremtoning 'med praktisk opsat frisure og jakke i en neutral farve'.
- Jeg er ikke enig i Birgitte Erhardtsens betragtninger af Helle Thorning-Schmidt. Jeg synes, hun var meget uniformeret og poleret, da hun var statsminister. Mette Frederiksen går også i dyrt tøj, men moden er bare en anden i dag. Og hun holder sig på ingen måde tilbage i at være sig selv med sine makrelmadder og Ajax, siger Pernille Vermund og henviser til Mette Frederiksens Instagram- og Facebook-profil, hvor hun for nyligt lagde billeder op af sin frokost og sin vinduespudsning.
De tidligere mandelige statsministeren stod også for skud. Poul Schlüter blev kaldt parfumesælgeren, Anders Fogh blev kaldt hulemanden og Lars Løkke blev kaldt fadbamse. Det er hårde betegnelser, som hvis man hørte det om kvinder, så ville man sige ”puha hvor er de sexistiske”
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Indlægget fra Erhardtsen fik kvindelige erhvervsledere og debattører til tasterne med budskabet om, at kvinders udseende intet har med deres kompetencer at gøre. Et budskab som Pernille Vermund altså også deler, hun er dog ikke overrasket over Birgitte Erhardtsens holdning:
- Jeg genkender, at der er kvinder i den ældre del af segmentet især på venstrefløjen, der har den holdning.
Birgitte Erhardtsen skrev også, at Mette Frederiksen ”formentlig slet ikke har tid til alt det hurlumhej med hår og matchende tasker og sko”. Passer det, at det er svært at passe sin karriere og sit udseende på samme tid?
- Det er noget pjat. Det svarer til at sige, at du ikke kan passe din karriere og være mor på samme tid.
Mener du, der er forskel på, hvordan kvinder og mænd bliver vurderet i forhold til udseende?
- Jeg tror ikke, det er anderledes at være kvinde i et mandefag, end det er at være mand i et kvindefag. De tidligere mandelige statsministre stod også for skud. Poul Schlüter blev kaldt parfumesælgeren, Anders Fogh blev kaldt hulemanden og Lars Løkke blev kaldt fadbamse. Det er hårde betegnelser, som hvis man hørte det om kvinder, så ville man sige 'puha hvor er de sexistiske'. Vi bevæger os ind på en scene, hvor tonen er hård uanset køn, og hvor man bruger alle kneb.