Politisk kommentator: Fire ting vi lærte af valgkampens første døgn
DET FØRSTE DØGN AF EN VALGKAMP er utrolig intens. Alle er høje på adrenalin og spurter afsted, indtil alle har afholdt første pressemøde, kandidatfeltet sætter sig og valgkampen finder sin form og rytme.
Her er hvad vi lærte af valgkampens første døgn - og de 24 timer op til udskrivelsen.
1. METTE ER I HOPLA
Statsministeren har et gear, hvor de færreste kan følge med. Alle er enige om, at hendes åbningstale var enestående god. Leveret med overskud og varme og langt fra det sortsyn, som har præget for mange af hendes andre store taler. Det var overlegent i en grad, så flere i oppositionen lignede en bokser, der pludselig opdager, at en ung Mike Tyson er trådt op i ringen. Mette Frederiksen virker som om, hun slet ikke kan få valgkamp nok.
I REGERINGEN GRUBLER FLERE over, hvorfor det var nødvendigt at køre frontalt ind i minksagen så mange gange efter Granskningskommissionens rapport, når nu man kan kommunikere på det her niveau? Men den slags glemmes hurtigt i Socialdemokratiet, i det øjeblik man dufter fremgang og valgsejr.
2. LØKKE FÅR EN NØGLEROLLE
Løkke er ikke bare sur. Løkke er skuffet. Skuffet over dansk politiks manglende ansvarlighed og mod til at se de problemer i øjnene, som han mener, vil save benene væk under velfærdssamfundet. Han formåede at kapre den første partilederrunde flere gange ved hjælp af et par ufine tricks, som Løkke kender til hudløshed.
LØKKE ER FORMIDABEL, når han kan få lov til at tage en håndgranat i hånden, trække splitten ud og kaste sig hovedkulds ind i en debat, så både studieværter og modkandidater har svært ved at følge detaljeniveauet og nidkærheden omkring at få ret. Det fungerer i en valgkamp, hvor Moderaterne hverken har organisation eller lokal forankring til at køre store kampagner.
Nogle vælgere vil sikkert opfatte det lidt bistert, og måske bliver det for meget i længden. Men lige nu er det klogt, og Løkke er den, der har fået mest ud af valgets første døgn næst efter statsministeren.
DET BLIVER SVÆRT for alle at håndtere Lars Løkke, jo tættere vi kommer på en valgdato, hvor Moderaterne kan sidde med de afgørende mandater. Men hovedpinen er størst hos Ellemann og Pape, fordi de blegner som statsministerkandidater i skæret fra Løkkes frontalangreb. Lidt bedre var det under torsdagens åbningsdebat i Folketingssalen, hvor kritikken Mette Frederiksens magtfuldkommenhed og minkhåndtering virkede til at være bedre koordineret mellem Venstre og Konservative.
3. ARNE ER VÆK
Ingen havde forudset for bare få måneder siden, at valgkampens første døgn stort set ikke ville nævne Arne eller retten til tidlig pension. Der er stadig energi i debatten om værdig tilbagetrækning, når man måler vælgernes interaktioner på Facebook og andre sociale platforme, men det kommer ikke til at afgøre valget denne gang.
Det må give anledning til selvransagelse blandt flere af fagbevægelsens store forbund, som forholdsmæssigt fylder for lidt i denne valgkamp sammenlignet med eksempelvis valget i 2011 og 2019.
TIL GENGÆLD BLIVER KLIMA DEN KLARE SKILLELINJE mellem blokkene. Det var klima, der gjorde Socialdemokratiet i stand til at bygge bro over støttepartiernes uenigheder i forståelsespapiret efter valget i 2019, og det er klima, der igen kan blive markøren mellem blå og rød blok.
4. FARVEL TIL KONTRAKTPOLITIKKEN?
”Det vi siger før valget, gør vi efter valget”, lærte danskerne med Anders Foghs systemskifte i
2001.
Men noget kunne tyde på, at kontraktpolitikken står med det ene ben i graven og bliver afløst af større visioner og politiske retninger. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt de konkrete politiske forslag har fyldt i både Mette Frederiksens valgudskrivelse og valgkampens første dag.
Ved valget i 2019 var Socialdemokratiet ekstremt godt forberedt og lancerede undervejs i valgkampen det ene store politiske udspil efter det andet. Det kommer vi ikke til at se nu.
Valgkampen bliver for kaotisk og umuligt at forudsige og planlægge denne gang, og samtidig er det til regeringens fordel, hvis Mette Frederiksen kan svæve lidt over vandene og konkludere på de andre partiers indlæg som en anden samfundsfagslærer.