Privat lønsikring stiger i popularitet: "Jeg ser det som en dårlig udvikling"

20200702-174846-A-1920x1279we
Krisen får flere til at tegne en privat lønsikring. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Rekordmange tegner en privat lønsikring i disse måneder, lyder det fra forsikringsselskaber. Danske A-kasser og Cevea advarer om udviklingen.

Den stigende krisebevidsthed får rekordmange til at tegne en lønsikring.

Det fortæller flere forsikringsselskaber.

Topdanmark melder om en tredobling af salget i oktober, mens ASE beretter om mere end 200 nye forsikringer om ugen, som er den "højeste efterspørgsel nogensinde".

Det er dog ikke ligefrem noget sundhedstegn, men et udtryk for et arbejdsmarked, der er ved at blive skævvredet og delt op i a- og b-hold, lyder det fra brancheorganisationen for landets a-kasser.

"Jeg ser det som en dårlig udvikling, at flere og flere føler behov for det. Det er et problem, fordi baggrundstæppet er, at man har forringet dagpengene markant," siger Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser.

Han har fuld forståelse for, at folk tillægsforsikrer sig, men i en bedre verden havde der ikke været behov for det, påpeger han.

"Det er jo et udtryk for, at dagpenge er blevet beskåret gennem mange år. Når du forringer dagpenge, som man har gjort det, må man søge dækning på anden vis," siger Verner Sand Kirk.

Cevea er bekymret

De seneste samlede branchetal beregnet af brancheorganisationen for forsikringsselskaber og tværgående pensionsselskaber, Forsikring og Pension, viser, at knap 400.000 danskere havde en lønsikring i 2020, hvilket er en firedobling siden 2006. Udviklingen skyldes primært, at flere fagforbund tilbyder tillægsforsikringer, mens eksempelvis HK har taget skridtet videre og gjort det obligatorisk.

Artiklen fortsætter under grafen

På den baggrund lavede tænketanken Cevea i 2020 en analyse af udbredelsen.

Cevea konkluderer, at der er ulige adgang til lønsikringer, og derfor deler direktør Asbjørn Sonne Nørgaard, der er hovedforfatteren bag Ceveas analyse, også bekymringen over den stigende popularitet.

"Det, jeg frygter ved de mange private lønsikringer, er, at det undergraver det solidariske system ved a-kasser," siger Asbjørn Sonne Nørgaard og peger på to udfordringer ved den stigende popularitet.

For det første er der stor forskel på, hvem der har adgang til private lønsikringer på rimelige vilkår.

"De, der har lav arbejdsløshedsrisiko og faste job og lav ledighed, kan tegne en privat lønsikring billigt, mens de, som har en større risiko, kan tegne en privat lønsikring dyrt," siger Asbjørn Sonne Nørgaard og bruger HK som et eksempel.

Den obligatoriske lønsikring i HK gælder for HK Kommune, HK Stat og HK Privat, mens HK Handel ikke er dækket. Det skyldes ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard, at medlemmerne her har højere arbejdsløshedsrisiko, og fordi lønningerne generelt er for lave til, at det kan betale sig.

For det andet forsvinder incitamentet til at polstre dagpengesystemet.

"Presset på at gøre noget ved dagpengene falder. Du får et a og b-hold, og du får undergravet det solidariske fundament i en a-kasse, hvor alle betaler det samme i statsbidrag til a-kassen, uanset om du er dommer, folkeskolelærer eller 3F'er i byggebranchen," siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Fradrag er usikkert

Løsningen bør ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard være at gøre forsikringen gennem a-kassen så attraktiv, at det gør den supplerende lønsikring overflødig. Og det skridt har den fungerende regering faktisk allerede taget.

Et flertal i Folketinget ført an af Socialdemokratiet blev tidligere i år nemlig enig om at hæve dagpengesatsen i de første tre måneders ledighed fra 2024.

"Jeg er vældig begejstret for den forbedring de første tre måneder. Det er jeg, fordi lige præcis de grupper, der kan tegne en billig ledighedsforsikring, er dem med lav ledighedsrisiko. Det gør det samtidig mere attraktivt at blive i a-kassen for dem med pænt høje lønninger, fordi de får en bedre forsikring. Dem får du håndteret med den højere sats," siger Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard.

Derudover blev aftalepartierne også enige om at gøre fradragsretten på de private lønsikringer betinget af, at man havde indbetalt mindst 1.300 kroner om året til en a-kasse.

Den del af aftalen blev imidlertid ikke lovbehandlet, inden valget blev udskrevet, og derfor er der skabt usikkerhed om, hvorvidt den overlever de igangværende regeringsforhandlinger, fordi Venstre står uden for aftalen.

Men lige netop den del er ikke det, der bekymrer Danske A-kasse mest. Her er man mere bekymret for, at den vedtagne forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder ofres i regeringsforhandlinger, mens den sænkede dimittendsats består.

"Højere dagpenge i de første tre måneder er jo netop et forsøg på at imødegå de private tillægsforsikringer, så alle får det organiseret i det kollektive system," siger Verner Sand Kirk. 

Hvad er lønsikring?

- Lønsikring er en ekstra forsikring, du kan tegne hos din a-kasse for at supplere dine dagpenge, hvis du ufrivilligt bliver arbejdsløs. Lønsikringen kan sikre dig op mod 90 procent af din løn, imens du er arbejdsløs

- Lønsikring kan i flere a-kasser tegnes som en tillægsforsikring til din a-kasse. I nogle fagforeninger er lønsikring en obligatorisk del af dit fagforeningskontingent. Endeligt kan lønsikringer tegnes direkte med forsikringsselskaberne uden for a-kasserne

Kilde: Forsikringsoplysningen

GDPR