Pernille Rosenkrantz-Theil evaluerer:
Vi har gjort nok, men vi har ikke løst alle problemer

20221011-094038-L-1920x1280we
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blåstempler regeringens indsats i forhold til at sikre mere faglært arbejdskraft i fremtiden. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
20. okt. 2022 06.00
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil godkender selv regeringens indsats for at skaffe flere faglærte i fremtiden. Hun fremhæver, at man har løst det årelange problem med mangel på lærepladser.

I al ubeskedenhed så har den socialdemokratiske regering gjort sit for at sikre, at Danmark også i fremtiden har den nødvendige faglærte arbejdskraft.

Det er meldingen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da A4 Aktuelt beder hende om at evaluere egen indsats på erhvervsskoleområdet i regeringsperioden.

“Det har både økonomisk og opmærksomhedsmæssigt været et af vores allerhøjest prioriterede områder overhovedet. Og jeg ved godt, at det i forhold til den store brede offentlighed flyver en smule under radaren. Men det ændrer jo ikke på de ting, der er lavet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selvtilfredsheden skyldes primært, at det er lykkedes at løse en af de største udfordringer for erhvervsuddannelserne - nemlig manglen på lærepladser. En udfordring, der har været en central årsag til, at mange elever på erhvervsuddannelserne ikke gennemfører. 

Størstedelen af frafaldet sker nemlig mellem det indledende grundforløb på skolen og hovedforløbet, hvor man skal ud i lære. 

Siden 2018 er antallet af elever uden læreplads på erhvervsuddannelserne dog faldet fra 11,4 procent til 5,7 procent i 2022. 

LÆS OGSÅ: Dyk ned i A4 Aktuelts datasæt om erhvervsuddannelsernes udfordringer

“Vores analyse var, at det største problem var, at der er for mange, som falder fra efter at være startet. Derfor er vi begyndt der. Og hvis man gerne må være lidt ubeskeden på sin egen regerings vegne, så har vi løst det problem,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der påpeger, at man efter trepartsaftalen i 2020 har tilføjet 500 millioner kroner årligt til området.

Du siger, at I som regering har gjort nok i forhold til erhvervsuddannelserne på jeres tre år i regering. Men jeg tror ikke, at jeg kan finde en eneste interesseorganisation inden for det her område, som vil sige det samme?

“At vi har gjort nok betyder ikke, at vi har løst alle problemer. Men vi har løst et af de store - at der ikke var lærepladser nok. Det betyder også, at frafaldet er begyndt at gå den rigtige vej. Men jeg er med på, at vi ikke har løst alle problemer,” siger ministeren. 

Flop i ansøgningstal

Der er dog fortsat massevis af udfordringer at tage fat i, når det gælder manglen på faglærte.

Eksempelvis søger alt for få unge ind på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen. Og udviklingen står i stampe. Siden 2015 har tallet stort set ikke rykket sig fra 20 procent af en årgang.

Det er vel ikke udsigten til bedre at kunne få en læreplads, der skal overbevise tusindvis af folkeskoleelever om, at de skal vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse?

“Nej, jeg tror i højere grad, at det stopper blødningen. Der er et kæmpe frafald på erhvervsuddannelserne. Hvis bare alle dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemførte den, så ville vi stort set have løst problemet. Så vores største problem er ikke, at folk ikke søger ind, men at der er så mange, der falder fra,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

LÆS OGSÅ: A4’s løfte: Vi vil bringe erhvervsskolerne ind i valgkampen

Problemet med at få unge til at søge mod erhvervsuddannelserne står øverst på listen af ting, ministeren vil kaste sig over efter valget, såfremt Socialdemokratiet fortsat har noget at skulle have sagt.

Og kompasset peger kun i én retning, når løsningen skal findes - folkeskolen.

“Vi har fået skabt en folkeskole, der nærmest en-til-en ligner det almene gymnasium, og på den måde på ingen måde afspejler det, som eleverne skal bruge deres tilværelse på. Uanset om du skal arbejde som tømrer eller ej, skal vi allesammen kunne lave småreparationer i vores hjem.”

Så det der efter årtiers skuffende ansøgningstal til erhvervsuddannelserne skal løse problemet er at flage mere for dem i folkeskolen?

“Ikke bare flage for. Det vigtigste i den sammenhæng er at få omkalfatret hele folkeskolen. Jeg synes også, det er en god idé med erhvervspraktik, og at man kommer ud på en erhvervsuddannelse som en del af ens folkeskole i dag. Men skal vi løse problemet, starter og slutter det med selve folkeskolen. Det handler om, at det man laver hver evig eneste dag, når man er i skole, ligner det man laver på det almene gymnasium,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

LÆS OGSÅ: Erhvervsuddannelserne bliver glemt i valgkampen: Paradoksalt, mener analyseekspert

Åbner for hurtige penge

Regeringen har fået kritik for, at den i sin reformplan ‘Danmark kan mere III’ først har indfaset alle de midler, der er sat af til erhvervsuddannelserne, i 2030. Pengene kommer ved at en række kandidatuddannelser skæres fra to år til et.

Dansk Metal og mange andre efterlyser store investeringer allerede frem mod 2025, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft længe inden 2030? Har I ikke travlt?

“Jo, og vi vil ikke afvise også at kigge på flere ting inden da. Vi skal også bare kunne finde de strukturelle penge til det. Og det er det, vi har gjort med vores udspil til uddannelse.” 

Men de penge bliver jo først frigivet i 2030? 

“Ja, så det er derfor, jeg siger, at vi også gerne vil kigge på mere end det og også tidligere end det. Det, der altid er det sværeste, er at finde de mange penge på den lange bane. Men vi opfatter det ikke som et afsluttet kapitel.”

Hvorfor fylder erhvervsskolernes tilstand egentlig ikke meget mere i jeres valgkamp?

“Det synes jeg jo for så vidt også, at den gør. Forstået på den måde at vi i vores uddannelsesudspil, som vel nærmest var det sidste, vi kom med, inden der blev trykket på valgknappen, har valgt at prioritere erhvervsuddannelserne ret kraftigt. Men altså det er aldrig lykkedes i nogen valgkamp at få løftet det her emne, så jeg er bare glad for, at I gør det,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.