Rapport: Der er penge i at uddanne flere med psykisk handicap
Der er over en milliard at hente i at uddanne flere med psykiske og kognitive handicap. Det vurderer COWI i en rapport lavet for Det Centrale Handicapråd, skriver Information.
Ved at hæve uddannelsesniveauet et enkelt trin blandt én procent i gruppen med psykiske og kognitive handicap som angst, ADHD og autisme, ville den samfundsøkonomiske gevinst ifølge rapporten være knap 1,3 milliarder kroner over et arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Byggeleder fyret og politianmeldt: - Han har løjet, forfalsket og udsat os for livsfare
Én procent svarer til godt 1.300 personer. At hæve uddannelsesniveauet ét trin betyder, at en person med 9. klasse som højeste uddannelse får en erhvervsuddannelse og så fremdeles. Og undersøgelser viser, at 40-60 procent i gruppen med psykiske og kognitive handicap i 2019 kun havde grundskolen som højeste uddannelse.
Derfor er et stort potentiale i at hæve uddannelsesniveauet blandt unge med psykiske handicap, mener Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School.
- Så jeg køber præmissen, at selv om man måske bruger flere penge på at uddanne den her gruppe, så kan en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet betyde, at staten modtager flere skattekroner og skal afholde færre udgifter til sociale ydelser, siger Birthe Larsen.
Men barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet gør det svært at regne ud, hvad effekterne af nye tiltag vil være, mener Birthe Larsen
En af barrierne i uddannelsessystemet er 27-årige Katrine Rav stødt ind i. På grund af ADHD og Asperger autisme har hun fået dispensation fra Syddansk Universitet til at læse til civilingeniør på nedsat tid. Men den nedsatte tid betyder nu, at hun lige før specialet ikke kan få hverken SU, studie- eller banklån og risikerer at måtte droppe ud.
- Vi er ikke bare blevet glemt i det her system, vi er blevet decideret ekskluderet, siger Katrine Rav.
Det er fremdriftsreformens studieaktivitetskrav, som Katrine Rav er ramt af, og det er en vigtig årsag til, at unge med psykiske handicap har svært ved at få en uddannelse, mener Mike Gudbergsen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Kravet betyder, at man ikke kan få lån og SU, hvis man er mere end et halvt år forsinket.
- Det er jo helt hul i hovedet, for især studerende med handicap har jo behov for ekstra tid, siger Mike Gudbergsen.
Formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled, er enig i, at der mangler fleksibilitet i uddannelsessystemet:
- Der er en masse regler og rigiditet, som gør, at mange unge falder fra på uddannelserne.
