Farvel til store bededag: Fagbevægelsens top er i det røde felt efter krisemøde

20211206-133116-6-1920x1280we
HK-formand Anja C. Jensen er mildest talt forbløffet over, hvordan regeringen vil fjerne store bededag. Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix
Regeringens lovforslag er meget værre og meget mere indgribende end mindstelønsdirektivet, lyder kritikken fra HK-formand Anja C. Jensen efter fagbevægelsens top torsdag aften var samlet til ekstraordinært krisemøde. FH forbereder nu et fælles høringssvar.

Regeringen afskaffer store bededag som helligdag.

Det står klart, efter regeringen torsdag sendte sit længe ventede lovforslag i høring.

Konkret vil store bededag blive afskaffet som helligdag 1. januar 2024. Helligdagsbetaling vil bortfalde, mens lønmodtagere med fast månedsløn vil blive kompenseret med det, som svarer til en halv arbejdsdag om året. Det svarer til et løntillæg på 0,45 procebt af årslønnen, som arbejdsgiveren kan afregne enten to gange årligt sammen med ferietillægget for maj og august eller løbende med udbetalingen af løn.

Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage, men altså fremover uden eventuelle helligdagstillæg for dem, der er vant til at gå på arbejde på store bededag. Og det er ikke småpenge. 

Lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere har tillæg på op mod 100 procent af lønnen, og det samme gælder på byggeområdet, hvor helligdagstillægget enten er på 100 procent af den personlige løn eller 100 procent af mindstelønnen, som ligger på 133,65 kroner.

Også mange offentligt ansatte står til at miste helligdagstillæg. Det gælder eksempelvis sosu'er, politibetjente og sygeplejersker. For nogle offentligt ansatte er der endda en erstatningsfridag ved arbejde på store bededag. 

Loven berør dog ikke kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger.

Høringsfristen for eksterne - herunder fagbevægelsen - er sat til 19. januar. Det er den kortest mulige frist inden for rammerne af reglerne, og den vejledende høringsfrist er ellers på fire uger.

Lovforslaget vil blive fremsat 24. januar, og forventes at være vedtaget kort tid efter. Det hele bliver altså klappet af inden for en måned og ifølge regeringen selv skyldes det altså af respekt for de igangværende overenskomstforhandlinger.

Endeligt vil lovforslaget betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter og ikke mindst ca. 2.700 færre offentligt ansatte.

Krisemøde i fagbevægelsen

Torsdag eftermiddag indkaldte Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, forretningsudvalget til et ekstraordinært krisemøde, som sluttede ud mod aftenen.

FOA-formand Mona Striib, som var med til mødet, fortæller, at der over hele linjen var vrede, forbløffelse, undren og skuffelse over det, som opfattes som et direkte indgreb på overenskomsterne.

Hun kalder forslaget for "elendigt" og timingen "vanvittig" og hæfter sig ved, at hendes medlemmer, der i forvejen arbejder helligdag, også skal arbejde længere.

"Mange i den offentlige sektor - 70-80 procent - arbejder i forvejen på store bededag, men de skal også lægge de ekstra timer. De mister samtidig også nogle tillæg," siger Mona Striib.

Hun frygter også, at løntillægget aldrig når ned i de offentligt ansattes lomme.

"Vi har ingen garanti for, at de 0,45 procent ligger uden for reguleringsordningen," siger Mona Striib.

Formand i HK Danmark Anja C. Jensen bruger også store ord og kalder hele lovforslaget for "vanvid", da A4 Aktuelt taler med hende efter krisemødet i FH. Hun hæfter sig også i særligt ved de helligdagstillæg, som bortfalder.

"Det allerstørste problem er paragraf to, hvor man decideret fjerner alle de rettigheder, som man har forhandlet enten individuelt eller kollektivt med arbejdsgiver, med et pennestrøg. Det er rettigheder, vi har betalt for ved forhandlingsbordet," siger Anja C. Jensen.

Hun kritiserer også regeringen for at være hyklerisk.

"Det her er en regering, som siger, at den vil anlægge et annullationssøgsmål mod EU med deres mindstelønsdirektiv, og så gør de noget, der er meget værre og meget mere indgribende end det. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig," siger Anja C. Jensen, der også langer ud efter den korte høringsproces og ikke mindst forklaringen.

"Ministeren siger, at det er respekt for fagbevægelsen og den danske model, at de vil gøre det, men jeg kan ikke læse noget respekt ind for den danske model i det forslag. Det er tværtimod disrespekt," siger HK-formanden, der desuden frygter, at de 2.700 færre offentlige jobs især vil ramme hendes medlemmer.

FH vil nu gå sammen om at udarbejde et høringssvar til lovforslaget.

Opposition kræver folkeafstemning

Folketingets partier var torsdag kort forinden fremlæggelsen af lovforslaget inviteret til et orienteringsmøde i Beskæftigelsesministeriet, og oppositionen er på forskellig vis ude med en kras kritik af regeringen.

Enhedslisten hæfter sig i særdeles ved at helligdagstillæggene bortfalder.

"Det mest alvorlige er, hvor vanvittigt det er, at vi lige nu har en regering med en socialdemokratisk beskæftigelsesminister i spidsen, der går ind i overenskomststof og siger, at den løn, som tillidsvalgte har brugt deres forhandlingskapital på at få op, at de tager de penge og giver til arbejdsgiverne i et lovindgreb, det synes jeg er helt vildt," siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL).

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) kalder det for et frontalangreb mod den danske model.

"Det er lidt utroligt, at den første store ting sådan en bred regering henover midten vælger at gøre, er alt andet end at samarbejde. Den her regering er født i ånden af, at nu skal vi jo arbejde sammen i Danmark, nu skal vi stå sammen om nogle store, vigtige ting, og deres første store handling, det er at gøre det modsatte. Både overfor arbejdsmarkedet, men også overfor Folketingets partier," siger Karsten Hønge, der henviser til, adgangsbilletten for at være med i forsvarsforliget er, at man stemmer for afskaffelse af en helligdag.

"Det første store forlig, vi går ind i, der opfører regeringen sig aggressivt og ekskluderende. Det giver ikke mening," siger Karsten Hønge.

De Konservatives beskæftigelsesordfører Helle Bonnesen kalder det et "komisk forløb".

"Vi vil gerne være med til at have et stærkere forsvar, og vi vil rigtig gerne være med til at finde finansieringen til det, men vi synes, at det her med at tage kirken som gidsel for det her og begynde at behandle vores folkekirke som en finansieringskilde er bådehistorieløst og utilstedeligt."

Hun kalder fagbevægelsens kritik for "fuldt ud berrettiget".

"Det er jo historieskrivning, at man går ind på den måde og blander sig. Det påvirker jo overenskomstforhandlingerne, og timingen er den værst tænkelige," siger hun.

DF's beskæftigelsesordfører Nick Zimmerman er også stærkt kritisk over for hele processen og siger til BT, at han har tænkt sig at indkalde til en folkeafstemning om forslaget.

GDPR