Regeringen har gjort en tilsyneladende umulig opgave til topprioritet: Kurven for unge uden job og uddannelse skal knækkes

20221215-193835-L-1920x1280we
Regeringen præsenteres foran Amalienborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Restgruppen er en mærkesag for den nye regering og skal tilsyneladende løses tværministerielt. Ingen regering før dem har dog formået at knække den triste kurve. Kan det lykkes denne gang?

"Det er noget af det, jeg personligt er gladest for".

Sådan faldt ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet, da den nye SVM-regering i sidste uge præsenterede sin køreplan for de kommende år.

Glæden var rettet mod den del af regeringsgrundlaget, som tilsyneladende er blevet gjort til en topprioritet for den nye regering: Alle de unge på kanten af samfundet, som hverken har job eller uddannelse, der også i fagsprog kaldes 'restgruppen'.

"De 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, det betragter vi som en af vores aller, aller største fælles forpligtelser at gøre noget ved. Det er jo kæmpestort," sagde statsministeren, mens hun skiftevis kastede blikket på både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), der nikkende flankerede hende på hver side.

Dermed har regeringen kastet sig fuldtonet ind i at knække en kurve, som ingen før dem er lykkedes med. Tallet - de 45.000 unge mellem 15-24 år uden uddannelse eller arbejde - har trods talrige politiske tiltag stået næsten bomstille i årtier, hvilket statsministeren da også adresserede i sin tale.

"Alle de år, jeg har været med i politik, der har vi haft en kæmpe restgruppe af unge, som vi jo dybest set som samfund nærmest har opgivet, som hverken er i gang med at dygtiggøre sig og heller ikke kan forsørge sig selv. Tænk, hvis nu vi tre finder sammen om den opgave - det føler vi er en af vores aller, aller vigtigste opgaver," sagde Mette Frederiksen.

Mere konkret står der i regeringsgrundlaget, at regeringen bl.a. vil indkalde til en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter for at finde løsninger for de unge i restgruppen, "der reelt kan hjælpe de unge ind på et nyt spor".

Samtidig lægges der op til, at en såkaldt borgerpligt eventuelt med inddragelse af Forsvaret skal være et af tiltagene, der kan nedsætte antallet af unge i restgruppen. Det er et tydeligt aftryk fra Moderaterne og Lars Løkke, der igennem længere tid har talt varmt for en forpligtende borgerpligt for alle unge mennesker i Danmark.

Store gevinster venter

Det er en svær opgave, regeringen er ved at kaste sig ud i. Ingen før dem er lykkedes med opgaven, og andelen af unge i restgruppen har været stabil i årevis.

Det har ikke kun omkostninger for den enkelte, men også store samfundsøkonomiske omkostninger.

Af samme grund ligger der også store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster, hvis regeringen formår at knække kurven.

Tænketanken Cevea har eksempelvis lavet beregninger, der viser, at en målrettet indsats for unge i 'restgruppen' kan give samfundet en milliardgevinst.

Hvis blot 100 af disse unge årligt kan blive indskrevet i et lærlingeforløb på den forberedende grunduddannelse (FGU) de næste ti år, vil det give en samfundsgevinst på mellem 1,1 milliarder og 3,3 milliarder kroner, viser analysen.

Artiklen fortsætter under figuren

Mere kultur til de unge

Den nye bekæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nævnte da også specifikt denne gruppe af unge ved overdragelsesceremonien.

Hun blev ikke mere konkret, men det er sandsynligvis hende, der skal sidde for bordenden, når der skal indkaldes til den trepartsaftale om restgruppen, som regeringen lægger op til i regeringsgrundlaget.

Derudover vil regeringen som en forsøgsordning give et kulturpas til alle de 45.000 unge uden job eller uddannelse - endnu et aftryk på regeringsgrundlaget fra Moderaterne.

Den nye kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), var fredag i P1 Morgen, hvor han blev spurgt ind til det nye kulturpas, som ifølge ham, skal være "på et par tusind kroner", som kan bruges på alt fra "oplevelser på musik, på film, det kan være spoken words, det kan være museer og andre oplevelser", som han sagde i radioen.

"Det at komme ud og få udfordret sit kulturelle perspektiv, tror vi, kan noget. Og særligt for mennesker, der har en svag tilknytning til resten af samfundet, vil det måske være en god vej ind at få en stærkere tilknytning til det fællesskab, som vi alle sammen er en del af," lød det fra Jakob Engel-Schmidt.

Undervejs i interviewet blev den nye kulturminister dog udfordret på gevinsten ved et sådant kulturpas, for lignende ordninger fra Italien, Frankrig og Brasillien har ikke haft de ønskede effekter.

De mange foreslåede tiltag viser, at flere forskellige ministerier i den nye regering skal forsøge en gang for alle at knække både koden og kurven for de unge i restgruppen.

Mie Dalskov Pihl, der er chef for registeranalyse ved Arbejderbevægelsens Erhversråd, har længe beskæftiget sig med unge uden uddannelse og arbejde, og hun er glad for, at netop den gruppe nu er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

"Vi er meget begejstrede," lyder det fra hende.

Ifølge Mie Dalskov Pihl har regeringsgrundlaget et meget stort fokus på uddannelse som en investering, og samtidig ligges der op til, at den nye regering ser de 45.000 unge som et potentiale og et aktiv for samfundet.

Samtidig fremhæver hun styrkelsen af psykiatrien med tre milliarder kroner over de næste 10 år som et vigtigt tiltag og noget, der også potentielt vil komme de unge i restgruppen til gavn.

De 45.000 unge uden job og uddannelse er ifølge en rapport fra Indenrigsministeriet overrepræsenteret i statistikker i forhold til bl.a. psykisk sygdom.

Mie Dalskov Pihl understreger dog, at der fortsat er tiltag omkring restgruppen, hvor regeringen fortsat mangler at blive mere konkrete.

"Jeg vælger at være optimistisk, men det er selvfølgelig klart, at vi skal da se, hvad det er, de konkret vil gøre. Og jeg håber, at man vil følge investeringsvejen, altså at investere i og give de unge kompetencer og redskaber til at klare sig bedre," siger hun.

GDPR