Regeringen vil undersøge adgangen til digitalt nyheds- og aktualitetsindhold

20220209-130726-L-1920x1306we
Kulturministeriet nu igangsætte en undersøgelse af danskernes adgang til digitalt nyheds- og aktualitetsindhold. En nylig rapport viste stor ulighed. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danskernes villighed til at betale for nyheder er forholdsvis lav sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Det tyder på, at en væsentlig del af befolkningen har begrænset adgang til nyhedsmediernes indhold, mener Kulturministeriet.

Tidligere på året viste en rapport fra Kulturministeriet, at der er stor forskel på, hvilke befolkningsgrupper der abonnerer på trykte og digitale medier.

Da nyhedsmedierne spiller en central rolle i befolkningens deltagelse i demokratiet, vil ministeriet nu igangsætte en undersøgelse af danskernes adgang til digitalt nyheds- og aktualitetsindhold.

Undersøgelse har blandt andet til formål, at finde ud af hvilke typer af nyheds- og aktualitetsindhold, der er frit tilgængelige, og hvilket indhold det kræver betaling at få adgang til.

Samtidig skal undersøgelsen afdække mediernes overvejelser om placeringen af indhold foran og bagved betalingsmure, og hvad det betyder for danskernes adgang til relevant nyheds- og aktualitetsindhold.

Stor ulighed i adgang til betalte nyheder

Den tidligere rapport viste, at mellem 22 og 24 pct.af befolkningen får deres nyheder fra et abonnement på en trykt avis eller et netmedie, og at andelen har været stabil siden 2018.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Især ældre og personer med høje indkomster og lange uddannelser køber nyheder

Dermed ligger Danmark lavt blandt de nordiske lande. I Norge betalte 45 procent for online nyheder i 2021, mens det drejer sig om 30 procent i Sverige. Finland ligger med 20 procent på niveau med Danmark.

Rapportens tal viste desuden større forskelle mellem befolkningsgrupperne, når man ser på bl.a. alder, indkomst og uddannelse.

- Den nye rapport viser, at der er en stor ulighed i forhold til, hvem der får nyheder gennem et abonnement, og hvem der ikke gør, udtalte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i dengang i en pressemeddelelse.

Et troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere

Kulturministeren varslede i forbindelse med rapporten også, at den omtalte ulighed i adgang ville blive en del af de netop indledte forhandlinger om en ny medieaftale.

Hensigten var, ifølge ministeren, at der er et ‘troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere’.

I regeringens medieudspil gav det sig blandt andet konkret udtryk i et forslag om at styrke Danmarks Radio.

LÆS OGSÅ: Medieudspil: Blandede reaktioner på krav om overenskomst og kædeansvar

“Den hårde konkurrence medfører et fragmenteret mediebillede, der kan udfordre sammenhængskraften og den demokratiske samtale. Det skærper behovet for et stærkt public service-tilbud, der er tilgængeligt for alle dele af befolkningen, og som kan samle os omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfundsforhold og historie”, står der i udspillet om visionerne for DR.

Den nye undersøgelse af adgangen til digitalt nyheds- og aktualitetsindhold sker som led i ministeriets ‘Rapportering om mediernes udvikling i Danmark’, der løbende offentliggør viden om danskernes mediebrug, mediebranche og medieindhold i Danmark.

Ministeriet inviterer interesserede parter til at give tilbud på undersøgelsen, der har et budget på 400.000 kroner. Ansøgningsfristen er 12. maj 2022.

GDPR