800 mio. kr. til sociale indsatser er i politisk limbo: "Vi tør ikke genbesætte vores ledige stilling"

20191008-073309-A-1920x1280we
Den fungerende regering bør tage stilling til, hvad der skal ske med de bevillinger, som udløber til nytår, lyder det blandt andet fra Forældre og Sorg, der yder psykologhjælp til forældre, som har mistet et barn. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Regeringen må give afklaring til de organisationer, som står med en usikker bevilling, lyder opråbet fra sociale organisationer. Alternativet og Nye Borgerlige bakker op.

Cirka 800 millioner kroner hænger og flagrer i et lovgivningsmæssigt tomrum.

For uden en ny regering kan reserven på socialområdet - der tidligere var kendt som satspuljen - ikke fordeles ud til de mange indsatser, for hvem midlerne udgør en stor del af økonomien. Det presser især organisationer, der har bevillinger, som udløber ved udgangen af 2022.

Derfor lyder opråbet fra flere sider, at den fungerende regering må give en afklaring på, hvad der sker med bevillingerne med udløb til nytår.

Heriblandt Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl:

"Den fungerende finansminister må jo svare på, hvordan man vil løse det. For det er jo en politisk beslutning, hvem der skal forlænges," siger Torsten Gejl til A4 Aktuelt.

LÆS OGSÅ: Fyringer og utryghed: Forsinket finanslov skaber usikkerhed for sociale initiativer

Ifølge Torsten Gejl er der med midlerne fra reserven tale om samme udfordring, som A4 Aktuelt beskrev i seneste uge angående bevillinger fra finansloven med udløb til nytår.

"Problemet er bare meget mere omfattende med reserven," siger han.

I 2021 fordelte man via reserven 860,5 millioner kroner til indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Midlerne går blandt andet til driftsomkostninger for tilbud som Red Barnets 'Slet Det'-rådgivning om digitale krænkelser, krisecentre og organisationer, der arbejder med at bryde tabuer om psykiske lidelser blandt unge.

Nye Borgerliges nyvalgte socialordfører Kim Edberg Andersen forstår godt bekymringen blandt organisationerne med udløb i deres bevillinger.

"Derfor mener jeg også, at der skal sættes skub i at få dannet en regering, så organisationerne kan få afklaring om på, hvad der skal ske til nytår," siger Kim Edberg Andersen, der påpeger, at han endnu ikke er helt endnu i lovgivningen.

Mærker allerede konsekvenserne

En af de organisationer, der rammes af den manglende afklaring om bevillinger med udløb i år, er Forældre og Sorg - en organisation der hjælper forældre, som har mistet et barn.

Her har den politiske stilstand reelle konsekvenser, fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten.

For uden en afklaring om, hvad der skal ske med organisationens bevilling, kan man ikke genbesætte ledige stillinger - og det betyder helt konkret, at kriseramte forældre må vente i længere tid med at få hjælp.

"Normalt havde jeg nu her fået at vide, om bevillingen bliver forlænget, og så kunne vi ånde lettet op og ansætte til vores ledige stilling. Men vi tør ikke genbesætte, for der er jo ingen, der aner, hvilken vej det her kommer til at gå," siger Birgitte Sofia Horsten.

Civilsamfundets Brancheforening, der repræsenterer en lang række sociale foreninger og initiativer, kommer derfor med en klar anbefaling til politikerne:

"Hvis vi nærmer os 1. januar uden en ny regering, så må man tage konsekvensen og forlænge alle de bevillinger, der udløber til nytår, med et år eller et halvt år. Langt de fleste organisationer har ikke luft til at vente et par måneder med at få økonomien afklaret - og det skaber allerede på nuværende tidspunkt enorm usikkerhed for organisationernes medarbejdere," siger sekretariatschef Anne Sina til A4 Aktuelt.

Spørg De Radikale

Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, retter desuden kritik mod De Radikale, der ifølge ham har skabt problemet ved at kræve valg 4. oktober.

"Problemerne ved, at Radikale tvang det valg igennem, er helt uoverskuelige. Og vi er slet ikke færdige med at mærke konsekvenserne. Så mit umiddelbare svar vil være: Spørg De Radikale, hvad de har tænkt at gøre ved konsekvenserne af, at de har afbrudt lovprocessen af politisk strategiske årsager," siger Torsten Gejl.

"Der er måske ti store aftaler, som var klar til at blive stemt igennem , som nu ikke kommer igennem Folketinget. Hvilket flertal har de nu? Og hvad bliver rejsen for dem? Det er helt umuligt at sige og totalt kaos," siger Torsten Gejl.

De Radikale har ikke ønsket at kommentere artiklen. Det har Socialdemokratiet heller ikke på grund af de igangværende regeringsforhandlinger, oplyser partiets pressetjeneste. 

GDPR