"Et svigt og et løftebrud": Partier kritiserer Socialdemokratiet for kursskifte om lønløft

20230111-141744-L-1920x1280we
Pelle Dragsted kritiserer Socialdemokratiet for at løbe fra sine egne valgløfter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og SF kritiserer Socialdemokratiet for at nedprioritere ligeløn forud for forhandlinger om et offentligt lønløft. Samtidig advarer partierne mod regeringens planer om mere lokal løndannelse.

Det trækker op til storm forud for de kommende trepartsforhandlinger om lønløftet på tre milliarder kroner i den offentlige sektor.

I valgkampens slutspurt fremlagde Socialdemokratiet syv principper for et lønløft i det offentlige, der blandt andet skulle "sikre mere lige aflønning" og samtidig skulle den endelige trepartsaftale "i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomitéens arbejde".

Men regeringsgrundlaget nævner intet om ligeløn, og samtidig har SVM-regeringen allerede fremlagt betingelser for de kommende trepartsforhandlinger, inden Lønstrukturkomitéen har færdiggjort sit arbejde.

Det møder nu kritik fra flere partier på Christiansborg heriblandt Enhedslisten, som kalder det et løftebrud.

"Nu er det så alligevel ikke Lønstrukturkomitéens arbejde eller de syv principper, man tager udgangspunkt i. Det er et svigt og et løftebrud i forhold til et af de helt centrale valgløfter fra Socialdemokratiet," siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til A4 Aktuelt.

Ø: Uansvarligt af regeringen

En af regeringens centrale betingelser er en øget brug af lokal løndannelse.

Flere af forbundene har allerede kritiseret regeringen for dens store fokus på at øge lokal løndannelse i forbindelse med lønløftet. Ikke mindst fordi en Cevea-rapport konkluderer, at netop det instrument kan være med til at øge løngabet mellem mænd og kvinder.

LÆS MERE: S ville sikre mere ligeløn, men regeringens lønløft kan øge løngabet mellem mænd og kvinder

Som A4 Aktuelt tidligere har beskrevet er det særligt Venstre, der har brystet sig af, at lokal løndannelse er blevet en hjørnesten i regeringens planer.

Pelle Dragsted mener, det er problematisk, at det er lykkedes Venstre, at "liste sådan en ideologisk dagsorden ind i forhandlingerne" om et lønløft.

"At gøre en meget ideologisk dagsorden som lokal løndannelse til et krav over for lønmodtagerne for at være med til at løse et problem, som vi alle sammen kender, det, synes jeg helt ærligt, er uansvarligt fra regeringens side," siger Pelle Dragsted.

Også han er bekymret over regeringens fokus på lokal løndannelse med tanke på konklusionerne i Cevea’s rapport.

"Formålet er jo netop at løfte nogle af de lavtlønnende kvinder og traditionelle kvindefag, og så nytter det jo ikke noget, at man laver et lønsystem, som faktisk har den modsatte effekt og gør det til et krav," siger han.

SF: Lokal løn kan føre til utryghed

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, er heller ikke tilhænger af, at øget brug af lokal løndannelse spiller en central rolle i regeringens planer.

I flere af de offentlige velfærdsfag er der stor mangel på medarbejdere, og det kan lokal løndannelse ifølge Karsten Hønge ikke dæmme op for.

"Man gør det ikke mere attraktivt, hvis man gør lønnen mere individuel og samtidig indfører det her konkurrenceelement," siger Karsten Hønge.

Han frygter, at det kan skabe utryghed og dårligere arbejdsmiljø.

"Vi står over for så store opgaver med at gøre de offentlige jobs attraktive, så jeg mener ikke, at der er nogle af de her penge, der skal gå til lokal løndannelse. Hvis det skal fylde mere, skal det kun være efter aftale med forbundene, for det er dem, der ved, hvad der gør det attraktivt for folk at søge arbejde i det offentlige," siger Karsten Hønge.

Kursskiftet fra Socialdemokratiet har han heller ikke meget tilovers for.

"Det hænger jo ikke sammen. Men det er vel det, Socialdemokratiet har måttet betale for at få de borgerlige partier med," lyder det fra Karsten Hønge.

Hvorvidt ligeløn fortsat er et målrettet princip for Socialdemokratiet, kunne beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke svare klart på, da A4 Aktuelt i denne uge bragte et større interview med hende.

"Jeg vil helst ikke gå for meget ind i den diskussion, når jeg har bedt nogle mennesker om at komme med nogle anbefalinger (Lønstrukturkomitéen, red.), i respekt for deres arbejde. Men som en overordnet betragtning vil jeg sige, at jeg er enormt optaget af, at vi har ligeløn på det danske arbejdsmarked," lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

I kommer altså til at forholde jer til Lønstrukturkomiteens anbefalinger?

"Jeg kan love, at jeg kommer til at tage deres arbejde alvorligt og grave mig ned i det," svarede Ane Halsboe-Jørgensen.

I regeringsgrundlaget har SVM-regeringen afsat en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024, der skal stige til tre milliarder kroner frem mod 2030, hvilket skal sikre et lønløft for de ansatte i den offentlige sektor.

I regeringsgrundlaget har SVM-regeringen afsat en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024, der skal stige til tre milliarder kroner frem mod 2030, hvilket skal sikre et lønløft for de ansatte i den offentlige sektor.

Hvordan pengene skal udmøntes bliver besluttet under kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det er endnu uvist, hvornår regeringen indkalder til forhandlingerne.

Pengene til lønløftet i det offentlige skal findes ved at spare på udgifterne til administration i kommuner og regioner.

GDPR