S tager overborgmesterpost i København

20211117063819455_1000
KV21 Københavns Rådhus på valgnattenKøbenhavns Rådhus efter kommunalvalget natten til onsdag den 17. november 2021. Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet er blevet overborgmester i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
København går ti procentpoint tilbage i København, men vinder alligevel posten som overborgmester.

Det har været en lang nat for partierne på Københavns Rådhus.

Men tidlig onsdag morgen er et flertal af partierne enige om, at Socialdemokratiets spidskandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen, skal være ny overborgmester.

Alle partier undtagen Liberal Alliance har peget på den socialdemokratiske kandidat.

- Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet med alle mine dygtige kolleger, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Men selv om Sophie Hæstorp Andersen får overborgmesterposten, må Socialdemokratiet opgive titlen som det største kommunale parti i København for første gang i over 100 år. Partiet har haft tilbagegang på ti procentpoint.

Partiet overhales af Enhedslisten, der går seks procentpoint frem og bliver største parti.

Enhedslisten får to borgmesterposter. Partiets spidskandidat Line Barfoed får den magtfulde post som ny miljø- og teknikborgmester. Enhedslisten får også posten som socialborgmester.

København har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938.

Den nuværende overborgmester, Lars Weiss (S), har kun haft posten i et års tid, efter at partifællen Frank Jensen trådte tilbage i oktober 2020. Det gjorde han efter en række anklager om krænkelser af kvinder.

/ritzau/

GDPR