Så meget socialt snyd foregår der

Peter_Hummelgaard_besk__ftigelsesminister_Niels_Christian_Vilmann_Ritzau_Scanpix_1650px
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) ministerium anslår, at to til fire procent af alle udbetalinger er direkte snyd eller fejludbetalinger Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesministeren har for nylig redegjort for, hvor meget socialt bedrageri, der bliver begået over for kommuner, Udbetaling Danmark og A-kasser samt hvad udfaldet er af de sager, der bliver politianmeldt.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Kommunal.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard (S) kommer nu med en samlet opgørelse af, hvor stort et beløb en række myndigheder og instanser afslører socialt snyd for. Det skriver HK Kommunal.dk.

Det handler om Udbetaling Danmark, kommunerne og A-kasser.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Her er de nationaliteter, der oftest bliver sigtet for ulovligt arbejde i Danmark

En rapport fra KL viser, at effekten kommunernes kontrolindsats for 2019 var 414 mio. kr. Det dækker bla. ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads.

UDKs opgørelse viser den samlede effekt på kontroltrin 3, dvs gennemførte udbetalinger, til 128 mio. kr. Det handler om ydelser som førtidspension, barselsdagpenge, familieydelser, fleksydelse mv.

Af STARs statusrapport for tilsynet med a-kasser og kommuner for 2019, fremgår det, at den samlede tilbagebetaling af dagpenge, efterløn og feriedagpenge fra medlemmer af A-kasser var 99 mio. kr.

Halvdelen af alle straffesager giver frihedsstraf

Men ministeren pointerer, at der stadig er et stort mørketal, men at man skønner, at 2-4 procent af alle udbetalinger/ydelser enten er fejludbetalinger eller direkte snyd.

LÆS OGSÅ: Skat tjekker færre virksomheder, men finder mere snyd: Lugter langt væk af massiv svindel

En anden interessant del af ministersvaret går på, hvad der sker med de sager, som politianmeldes og dermed når til en strafferetlig afgørelse jvf straffelovens § 289a om socialt bedrageri.

I de sager, hvor socialt bedrageri er hovedanklagen, der medfører det en straf i knap 60 procent af tilfældene.

Og i langt størstedelen er der tale om en betinget frihedsstraf. Bøder og ubetingede frihedsstraffe bliver sjældent givet.

GDPR