Har du ikke styr på din pension? Få hjælp her

Gab!

Sådan reagerer mange af os, når vi får øje på et brev eller en mail fra pensions-selskabet.

Det virker uoverskueligt, og det er dybest set lidt sjovere at tænde for Netflix eller se Champions League.

Så vi lader mailen - eller brevet - ligge uåbnet. 

Rammer jeg et ømt punkt? Så bør du læse videre her i artiklen.

Vi har spurgt Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos pensionsselskabet PFA Pension, hvad du kan gøre for at få styr på pensionsopsparingen og privatøkonomien, når du en dag lægger arbejdslivet bag dig:

LÆS OGSÅ: Sådan kan du booste din pensions­opsparing

Du er ung og har lige fået dit første job

Det bør du gøre:

• Start opsparing til pension. Enten automatisk via dit arbejde eller på egen hånd. Det skal blive en god vane i hele livet.
  
  
• Tegn en forsikring mod at tabe arbejdsevnen. Din arbejdsevne er dit største og måske eneste aktiv lige nu.
  
  
• Hvis du får en partner og især børn, skal din livsforsikring være på plads. Det betyder, at dine efterladte ikke får økonomiske problemer, hvis du pludselig dør.
  
  

Andre gode råd:

• Væn dig til ikke at bruge hele din løn. En sund privatøkonomi handler om at bruge lidt mindre, end du kan.
  
  
• En ekstra opsparing kan for eksempel bruges som udbetaling til en bil eller en bolig. Det kan også give dig mulighed for at skifte karrierebane, tage orlov eller måske blive selvstændig.

LÆS OGSÅ: En ud af fem danskerne ved ikke hvad der indbetales til deres pension

Du er midt i livet og er arbejdsløs

Det bør du gøre:

• Læs det brev, du får fra dit pensions-selskab, når dine indbetalinger til selskabet stopper.
  
  
• Du skal træffe en vigtig beslutning om dine forsikringer. Som regel kan du beholde dem, hvis du fremover selv indbetaler, eller hvis de måske kan betales fra din opsparing.
  
  
• Hvis din arbejdsløshed hænger sammen med sygdom, kan dine forsikringer være ekstremt vigtige for din økonomi. 
  
  

Andre gode råd: 

• Stop med at indbetale til din pensionsopsparing, mens du er arbejdsløs.
  
  
• Husk at begynde at indbetale til din pension, når du kommer i arbejde igen.
  
  

Du er midt i livet og har ikke en pensionsordning

Det bør du gøre:

• Gå i gang med at spare op. Ellers bliver du en fattig pensionist. En opsparing giver dig mulighed for at vælge, hvor længe du vil eller kan arbejde. Uden opsparing skal du arbejde helt frem til folkepensionsalderen, som i dag officielt er 68 år, men som forventes at stige.
  
  
• Lav din opsparing som 'aldersopsparing' (pensionsprodukt, der tidligere hed kapitalpension), indtil du ikke kan indbetale mere til den. 'Aldersopsparing' giver aldrig en modregning i din folkepension.
  
  
• Dernæst kan du yderligere spare omkring 1,5 mio. kr. op, før der sker modregning i din folkepension, hvis du sparer op i produkterne ratepension og livspension.
  
  
• Hvis du ikke kan få en pensionsaftale via din arbejdsplads eller din overenskomst, kan du kontakte din bank. Du kan også spare op på egen hånd ved at lave et aktiedepot i din bank og købe aktier.
  
  
• Tegn de vigtigste forsikringer, hvis du har mulighed for det. Både mod tab af din arbejdsevne, som er dit største aktiv lige nu, og en livsforsikring, hvis du har en partner og/eller børn, som skal kunne klare sig, hvis du dør.
  
  

Andre gode råd:

• Efterlønnen er fortsat attraktiv for dig, så meld dig ind, hvis det er muligt. Tag ikke imod de løbende tilbud om at melde dig ud.
  
  

LÆS OGSÅ: Det skal du tjekke, inden du skifter pensionsselskab

Du er midt i livet og har en privat tegnet pensionsordning 

Det bør du gøre:

• Tjek dine forsikringer. Når din opsparing er mindre, er det godt at være forsikret, hvis uheldet er ude.
  
  
• Selv om det kan være svært, bør du overveje at spare mere op. Det kan betale sig på den lange bane: Sørg for at din opsparing primært sker som 'aldersopsparing', som aldrig giver modregning i din  folkepension.
  
  
• Hvis du ikke kan undvære flere penge til din pensionsopsparing, kan du overveje at spare op ved siden af eller tilbagebetale dit boliglån hurtigere (hvis du har sådan et) og sætte dit dagligdags forbrug ned. På den måde undgår du at binde den ekstra opsparing til din pensionisttilværelse, og du kan skifte mening, hvis du pludselig står i en presset situation.

Andre gode råd:

• Efterlønnen er fortsat attraktiv for dig, så meld dig ind, hvis det er muligt. Tag ikke imod løbende tilbud om at melde dig ud. 
  
  
• Husk at en opsparing giver dig mulighed for at vælge, hvor længe du vil eller kan arbejde. Uden opsparing skal du kunne arbejde helt frem til folkepensionsalderen, som i dag officielt er 68 år, men som forventes at stige.

Du er midt i livet og har en pensionsordning via din arbejdsgiver eller overenskomst

Det bør du gøre:

• Læg en plan for din pensionisttilværelse: Skal du have et uændret forbrug med mange aktiviteter, eller er du klar til at leve billigere? Vil du arbejde længere eller stoppe tidligt?
  
  
• Tilpas din opsparing til din plan. Husk, at du får en god mulighed for at øge din opsparing, uden at det føles hårdt, hver gang en af dine udgifter falder bort.
  
  
• Tjek om din løn er steget hen over dit arbejdsliv. Det betyder nemlig, at du formentlig har skruet op for dit forbrug og har øget dine udgifter, men uden at din pensionsopsparing kan følge med. I så fald skal du spare mere op, hvis du vil bibeholde forbruget som pensionist.
  
  
• Overvej om dine forsikringer kan justeres ned, nu hvor din formue er større. Så bliver der mere til din opsparing.
  
  
• Tjek om din pensionsopsparing går til den rette person, hvis du dør. Hvis du ikke selv har foretaget dig noget, modtager 'nærmeste pårørende' det hele.
  
  
• Hvis du ønsker at dele din pensionsopsparing mellem din partner og dine børn, skal du selv sørge for at gøre det. Måske har du engang valgt, at en bestemt person skal have din pensionsopsparing (kaldet navnebegunstiget), men den person kan være ude af dit liv i dag.

Andre gode råd:

• Har du flere pensionsordninger fra forskellige job, er der formentlig en økonomisk gevinst at hente ved at samle dem ét sted.
  
  
• Begynd at spare op på flere måder. Ingen kender reglerne i fremtiden, og skattereglerne ændres hvert år. Ved at spare op flere steder laver du en form for risikospredning, og det er guld værd, når du en dag skal lægge en konkret plan for din pension.
  
  
• Få et overblik over din opsparing, når du går på pension. Find ud af, hvordan din opsparing spiller sammen med de offentlige ydelser.
  
  
• En pensionsopsparing er skattemæssigt mest fordelagtig for dig, men det er også en god opsparing at nedbringe din gæld. Husk at frie midler giver frihed, og de kan ikke modregnes i de offentlige ydelser, som en pensionsopsparing kan.

Du er tæt på din pension og har en pensionsopsparing

Det bør du gøre:

• Læg en plan med et forventet pensionstidspunkt. Tænk over, hvad du vil lave, hvis du stopper med fast 8-16 arbejde. Hobbyer? Børnebørn? Frivilligt arbejde? Rejser?
  
  
• Undersøg om din nuværende opsparing dækker dine behov og dine ønsker til pensionstilværelsen. Hvis ikke kan du skrue op for opsparingen eller vælge at arbejde et par år ekstra. Det er ofte på det tidspunkt i livet, du har mest økonomisk overskud.
  
  
• Betaler du bundskat, kan du - sandsynligvis - med fordel skifte til den nye "aldersopsparing" (pensionsprodukt, der tidligere hed ratepension og livrente).

Andre gode råd:

• Skrue ned for risikoen i din investeringsprofil i din pensionsordning. Især hvis du grundlæggende er mest til livrem-og-seler, og du kan se, at du har penge nok til din pensionstilværelse.
  
  
• Har du nået et punkt, hvor du er i mål i forhold til dine ønsker og drømme, skal du måske bare stille dig tilfreds dér.
  
  
• Tænk over, om din opsparing skal gå til forbrug eller til fritid. Er du mest til at arbejde og have råd til mange rejser? Eller værdsætter du fritid mere og kan leve for færre penge? Det er to vidt forskellige planer.
  
  
• Hvis du har egen bolig med friværdi, så afklar, hvad din plan er med boligen. Skal du bruge friværdien, eller skal den gå i arv? Det er to forskellige planer.
  
  
• Pas på med pensionsprognoser, hvor dine ratepensioner udbetales over 10 år. Det vil du fortryde som frisk ældre pensionist, hvor du pludselig mister en stor del af din indkomst.