'Arne plus': Tusindvis af nedslidte kan ende i limbo mellem førtidspension og smertestillende medicin i madpakken

20221219-092256-L-1920x1415we
SVM-regeringens "Arne plus"-ordning har været hårdt kritiseret for at fjerne muligheden for at trække sig tilbage seks år før folkepensionsalderen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vi vil se flere mennesker, der skal spise medicin for at klare sig igennem arbejdsdagen med regeringens selvudnævnte 'Arne plus'-ordning, vurderer ekspert.

Det er blevet udlagt som en udvidelse af sikkerhedsnettet under nedslidte lønmodtagere.

Men med en skærpet adgang til tidlig tilbagetrækning i den såkaldte 'Arne plus'-ordning, vil op mod 10.000 danskere, der i dag har lægens ord for at være for nedslidte til at arbejde, fremover havne i et limbo mellem førtidspension, kontanthjælp og smertestillende medicin.

Det vurderer to professorer med indgående kendskab til nedslidte lønmodtagere på arbejdsmarkedet, som A4 Aktuelt har talt med.

Den nye ordning er nemlig reelt en nedlæggelse af seniorpensionen, der giver mulighed for tilbagetrækning seks år før folkepensionsalderen, hvis en læge vurderer, at arbejdsevnen kun rækker til 15 timer om ugen.

Med 'Arne plus' strammes adgangen til ordningen imidlertid, så det først er muligt at trække sig tilbage tre år før folkepensionsalderen.

Det betyder, at cirka 10.000 modtagere af seniorpensionen - knap halvdelen og flere end der modtager Arne-pensionen - i dag ville stå uden nogen form for tidlig tilbagetrækningsmulighed, hvis 'Arne plus' gjaldt nu. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

Ifølge Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, vil denne gruppe af lønmodtagere fremover falde ned mellem to stole med den nye samlede ordning.

“For mange af dem, som ikke var dårlige nok til, at de kunne få førtidspension, var seniorpensionen jo den ordning, de kunne bruge for at trække sig tilbage, før de blev fuldstændig nedslidte,” siger Bent Greve.

Fakta

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings seneste opgørelse over antal danskere på seniorpension er fra september måned.

Her var 20.718 personer på seniorpension. Af dem var 51 procent yngre end 64 år, hvilket vil sige, at de har mere end tre år til folkepensionsalderen. Derfor ville de ikke kunne tildeles tidlig tilbagetrækning, hvis 'Arne plus' var indført i dag.

'Arne plus' er SVM-regeringens forslag til at sammenlægge de tre eksisterende tilbagetrækningsmuligheder: Arne-pension, seniorpension og seniorjobordning. 

Ordningen skal have to indgange - en på baggrund af anciennitet og en anden indgang via en visitation - med en månedlig ydelse på cirka 15.000 kroner.

Da Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen fremlagde deres regeringsgrundlag i onsdags, slog statsministeren dog fast, at de mennesker, som allerede er på en tilbagetrækningsordning, vil forblive på denne.

LÆS OGSÅ: Regeringen slår populære pensionsordninger sammen og sænker ydelsen for nedslidte

“Det gør vi i respekt for, at mennesker selvfølgelig tilrettelægger deres livsførelse og morgendag på baggrund af de regler,” sagde Mette Frederiksen.

Kontanthjælp eller førtidspension

At det i høj grad er folk i begyndelsen af deres 60’ere, der gør brug af seniorpensionen, er ikke nyt for hverken Bent Greve eller Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

“Der er jo mange med fysisk arbejde, hvor helbredet begynder at skrante allerede i slutningen af 50’erne,” siger Per H. Jensen.

Spørgsmålet er så: Hvor ender de, som fremover ikke længere vil kunne trække sig tilbage med seniorpensionen?

Per H. Jensen forudser to veje for dem, der fremover falder uden for seniorpensionen:

Den ene går mod førtidspension. Men den ordning er blevet yderst vanskelig at få tilkendt. Derudover vil sygedagpenge, dagpenge og kontanthjælp, såfremt en eventuel samlevers økonomi giver mulighed for det, blive erstatningen.

“Det andet, der kan ske, er, at folk føler sig tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, selvom de er slidt ned. Vi ved i dag, at det for mange mennesker kræver smertestillende for at kunne klare en dag på arbejdsmarkedet. Og det vil vi nok se mere af,” siger Per H. Jensen.

Det er Bent Greve enig i.

“Så på den måde, det er beskrevet i regeringsgrundlaget, er det jo en forringelse af rettighederne for nogle grupper på arbejdsmarkedet, som i dag har en ganske betydelig grad af nedslidning,” siger Bent Greve.

Samme niveau i fremtiden

Præcist hvor mange nedslidte, der vil være på fremtidens arbejdsmarked, er det imidlertid svært at spå om, betoner begge professorer.

Bent Greve fra Roskilde Universitet påpeger, at der er færre, som har hårdt fysisk arbejde i dag.

“Men når der samtidig kommer nogle store generationer, vil min formodning være, at antallet af nedslidte vil være i nogenlunde samme omfang som i dag,” siger Bent Greve.

Modsat siger Per H. Jensen, at antallet af nedslidte med al sandsynlighed vil stige i fremtiden, fordi folkepensionsalderen vil stige op til 72 år frem mod 2050.

“Det vil sige, at der bliver længere og længere til, at man får seniorpension. Og derfor kan man forvente, at behovet for at kunne trække sig tilbage på grund af nedslidning vil vokse fremover,” siger Per H. Jensen.

GDPR