SF-krav kan være på kant med foreningsfriheden: Bagatelgrænse skal sløjfe fradrag for gule fagforeninger

20210603-142742-L-1920x1280we
Karsten Hønge (SF) vil indføre en 25 procents-regel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
SF vil fjerne fradrag for gule fagforeninger med en bagatelgrænse for overenskomstdækning. Svært at håndhæve og muligvis i strid med grundloven, lyder vurderingen.

Mens fradraget for de traditionelle fagforeninger skal sættes op, så skal fradraget for de gule fagforeninger fjernes helt.

Sådan lyder ét af flere krav, som SF har til en kommende regering.

Kravet blev præsenteret under valgkampen, men nu har SF et bud på, hvordan man i praksis kan lave den adskillelse.

Kan et forbund dokumentere, at mindst 25 procent af medlemmerne er dækket af en overenskomst, som forbundet selv har tegnet, så kan kontingentet trækkes fra i skat. Kan forbundet omvendt ikke levere den dokumentation, så er der ingen skattefordele.

"Kerneopgaven for en faglig organisation, det må siges at være overenskomster. Det er derfor, jeg vælger at bruge det som måleinstrument. Og så synes jeg selv, at jeg stiller et meget beskedent krav, altså 25 procent, det er jo egentlig meget lidt. Man kunne også sige halvdelen egentlig," siger Karsten Hønge, SF's politiske ordfører, til A4 Aktuelt.

Karten Hønge lægger ikke skjul på, at forslaget er designet til at ramme de gule fagforeninger - eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus.

"De gule fagforeninger må stadig gerne være der og eksistere alt det, de har lyst til. Det kan jeg jo ikke blande mig i, for vi har jo foreningsfrihed i Danmark. Men overenskomster er krumtappen, og det er det, der viser, om man er en fagforening eller ej og ved at sætte grænsen ved 25 procent, så giver det i hvert fald også de gule fagforeninger mulighed for at gå ud og tegne nogle overenskomster," siger Karsten Hønge.

Advokat: Mulig diskrimination

Men det konkrete forslag kan faktisk vise sig at være i strid med lige netop foreningsfriheden, som altså er en grundlovssikret ret.

Det vurderer Peter Breum, advokat med speciale i arbejds- og ansættelsesret, som ikke kan sige, om forslaget vil være decideret ulovligt. Men han ser et problem i forhold til diskrimination og den frie ret til at organisere sig. 

"Problemet er, at man lægger en hindring for den frie ret til at lade sig repræsentere eller gå ind i en fagforening," siger han til A4 Aktuelt.

Han uddyber:

"Udgangspunktet er, at man har foreningsfrihed, hvilket er en formel, men også en reel ret. Så hvis man begrænser retten til fradrag, så vil man i realiteten også gå ind og hæmme ens muligheder for at melde sig ind i den organisation, man nu engang vil være medlem af".

Men om du kan få et fradrag eller ej ændrer vel ikke på, om du kan melde dig ind i en given organisation?

"Det kan, du sige. Men der kommer en skævvridning, som kan tolkes som om, at man fratager nogen retten til at organisere sig, hvor de vil," siger Peter Breum.

Peter Breum ser desuden "tusind problemer" i udmøntningen af SF's forslag. Eksempelvis i hvem der skal undersøge om en forening opnår en dækning på 25 procent. 

"Det er jo et kæmpe arbejde for organisationerne selv og for skat at dokumentere. Og hvornår skal de 25 procent være præsteret? Hvis man i løbet af et skatteår løber op fra 23 til 26 procent, får man så ret til fradrag?" siger Peter Breum.

Svært at dokumentere

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl kalder det "enormt positivt", at SF forsøger at styrke det organiserede arbejdsmarked. Ligesom Peter Breum forudser han dog også, at det vil være svært at administrere.

"Vi har ikke nogle centrale registre for overenskomstdækning i Danmark. Så det vil være svært for myndighederne at kontrollere det her. Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan man skulle forvalte det," siger Laust Høgedahl.

Samtidig spår han også, at fagforeningerne selv vil have svært ved at kunne sige præcist, hvad deres overenskomstdækning er på arbejdsmarkedet.

A4 Aktuelt har bedt en lang række forbund om at levere dokumentation på, at de har tegnet overenskomst for mindst en fjerdedel af deres medlemmer. De fleste står på mål for, at overenskomstdækningen er langt højere end 25 procent, men dokumentationen kommer i forskellige former.

I HK har de sendt et udtræk, der viser, at 78,6 procent af de erhvervsaktive medlemmer er dækket af en overenskomst.

I Fødevareforbundet NNF har de ligeledes sendt en detaljeret tabel, der viser, hvordan medlemmerne er dækket af blandt andet deres mejerioverenskomster, slagterindustrielle- og fødevareindustrielle overenskomster. I alt er 78,42 procent af deres medlemmer dækket af egne overenskomster, mens resten er dækket af andres.

I 3F har de sendt et skriftligt svar: ”Vores overenskomstdækning af egne medlemmer ligger meget markant over de 25 procent. Derfor vil SF’s forslag heller ikke blive noget problem for os at efterleve. Vi har 194 hovedoverenskomster og mere end 7.800 lokal- og tiltrædelsesoverenskomster".

Arbejdsmarkedspolitik bliver centralt

Karsten Hønge har ikke et konkret bud på dokumentationens form, men han forestiller sig, at det kunne ske en gang om året.

"Man kunne gøre det sådan, at hvert år ved årets udgang, så skal fagforbundene gøre det op og sende det ind til Skatteministeriet, og i det kommende år, der har det fagforbunds medlemmer så ret til at trække det fra i skat," siger han og tilføjer, at arbejdsmarkedspolitikken bliver ét af de kommende års vigtigste områder:

"Hele diskussionen omkring arbejdsmarkedet er en af de mest alvorlige diskussioner, vi skal have i år. Det er ligesom med klimaet i den forstand, at vi på et tidspunkt ender i "the tipping point", og så falder det fra hinanden."

Hvor meget fylder de diskussioner i de nuværende regeringsforhandlinger?

"Det vil jeg ikke gå ind i. Det kan vi snakke om, om nogle uger."

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) sidder fortsat for bordenden i de igangværende forhandlinger, som nu har været i gang i to uger.

GDPR