Halime Oguz vinder pris:
SF hædrer fremtrædende profil med ligestillingspris

SF’s ligestillingspris, Ebba Strange-prisen, går i år til partiets tidligere folketingsmedlem Halime Oguz.
I sin takketale fortalte hun om sin ligestillignskamp, en kamp, der ikke handler om ligeløn eller kvinder i bestyrelser.
"Jeg kæmper for dem, der forsøger at vriste sig fri af spændetrøjen fra imamen, fra onklerne, brødrene, fædrene, mødrene, mostrene, søstrene som vil forsøge at vogte over din dyd og din renhed – uanset hvor meget du lider i den rolle som de har dikteret," lød det.
Jeg har i dag modtaget Ebba Strange-prisen. Hun er i dag et ikon for ligestillingskampen i SF.
— Halime Oguz (@Halime9Oguz) April 2, 2023
tak. For anerkendelsen. For at blive set og hørt.
At få den pris er jeg både stolt og rørt over.
ligestillingskampen omfatter også kvinder med anden etnisk baggrund. pic.twitter.com/ab8QtYC0tb
Ebba Strange-prisen er opkaldt efter tidligere folketingsmedlem for SF Ebba Strange, som var den første kvindelige gruppeformand i Folketinget. Tidligere vindere tæller blandt andet forfatter Sara Omar (2020) og ligelønsbevægelsen #slutmed1969 (2022).