Jens Joel bliver beskæftigelsesordfører:
Socialdemokratiet har fordelt ordførerskaber
Socialdemokratiet har konstitueret sig.
I februar blev Christian Rabjerg Madsen valgt som ny politisk ordfører for Socialdemokratiet, efter Jeppe Bruus blev udnævnt som skatteminister.
Og efter en overgang som Indenrigs- og boligminister er Rabjerg Madsen igen blevet valgt til politisk ordfører for Folketingets største parti.
Derudover er Jens Joel blevet udnævnt som beskæftigelsesordfører.
Det skete på Socialdemokratiets gruppemøde torsdag, da alle ordførerskaberne blev fordelt blandt de socialdemokrater, der ikke fik en ministerpost.
På posten som gruppeformand fortsætter Leif Lahn Jensen, mens Rasmus Horn Langhoff, Benny Engelbrecht og Jens Joel alle er blevet valgt som næstformænd for folketingsgruppen.
Den fulde liste kan ses herunder.
Socialdemokratiets nye ordførerskaber:
- Anders Kronborg er skatteordfører, færøordfører og indfødsretsordfører
- Anne Paulin er miljøordfører og ordfører for cirkulær økonomi
- Annette Lind er ældreordfører og ordfører for Nordisk Råd
- Astrid Krag er børne- og undervisningsordfører
- Benny Engelbrecht er finansordfører og næstformand for folketingsgruppen
- Birgitte Vind er indenrigsordfører
- Bjørn Brandenborg er retsordfører
- Camilla Fabricius er socialordfører og ordfører for §71-tilsynet
- Christian Rabjerg Madsen er politisk ordfører
- Fie Hækkerup er forbrugerordfører
- Flemming Møller Mortensen er epidemiordfører, grønlandsordfører og sundhedsordfører
- Frederik Vad er ordfører for ordblindhed og unges trivsel
- Henrik Møller er europaordfører
- Ida Auken er fødevare- og landbrugsordfører. Hun bliver desuden formand for Ligestillingsudvalget i Folketinget.
- Jens Joel er beskæftigelsesordfører og næstformand for folketingsgruppen
- Jesper Petersen er udenrigs- og udviklingsordfører
- Kasper Roug er veteranordfører og landdistriktsordfører
- Kasper Sand Kjær er udlændinge- og integrationsordfører
- Kim Aas er kirkeordfører
- Kris Jensen Skriver er teleordfører
- Lea Wermelin er klima,- energi- og forsyningsordfører
- Leif Lahn Jensen er gruppeformand for folketingsgruppen
- Malte Larsen er digitaliserings- og it-ordfører
- Maria Durhuus er misbrugsordfører
- Mathilde Powers er forebyggelsesordfører
- Mette Gjerskov er verdensmålsordfører
- Mette Reismann er erhvervsordfører
- Mogens Jensen er kultur-, medie- og idrætsordfører
- Per Husted er turisme- og iværksætterordfører
- Rasmus Horn Langhoff er psykiatriordfører, ordfører for Udvalget til Valgs Prøvelse, næstgruppeformand og formand for Folketingets klima, energi og forsyningsudvalg
- Rasmus Stoklund er uddannelses- og forskningsordfører
- Sara Emil Baaring er folkeskoleordfører og handicapordfører
- Simon Kollerup er forsvarsordfører og formand for Folketingets Finansudvalg
- Thomas Jensen er transportordfører
- Thomas Monberg er boligordfører, postordfører og ordfører vedrørende Etisk Råd
- Thomas Skriver Jensen er erhvervsskoleordfører
- Trine Bramsen er ligestillingsordfører og LGBTQ+-ordfører
Kilde: Altinget