Professor og forfatter: Statsministeriets voksende magt ændrer spilleregler for politiske aktører

20201019-155103-5-1920x1280we
Grundlovsdag udkom femte og sidste bind i rækken, der har fået titlen ‘Statsministeren - Mellem almagt og afmagt”. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Statsministerembedets magt har vokset sig større, konkluderer Tim Knudsen i værkerne ‘Statsministeren’. Forfatteren giver sit bud på, hvad det betyder for organisationer som arbejdsmarkedets parter.

Statsministeren har fået større frihed til at udpege sine ministre, regeringsgrundlaget er en næsten bindende kontrakt, og senest er regeringsledelsesudvalget oprettet. 

Dette er eksempler på statsministerembedet som en voksende magt. Her må aktører, der søger indflydelse, være på stikkerne for at holde øje med, hvad der foregår i Statsministeriet, og hvornår det er muligt at komme til orde. 

Sådan lyder konklusionerne fra professor emeritus i statskundskab, Tim Knudsen, der netop har sat det sidste punktum i sin gennemgang af 175 års statsministre. Grundlovsdag udkom femte og sidste bind i rækken med titlen ‘Statsministeren - Mellem almagt og afmagt 2001-2019”.

Fra første konseilspræsident i 1848 til Anders Fogh og Mette Frederiksen beskriver Tim Knudsen, hvordan statsministerens magt har vokset sig større og større.   

“Den her udvikling giver jo nogle nogle nye udfordringer, også for interesseorganisationerne,” siger Tim Knudsen. 

A4 Aktuelt har talt med forfatteren bag værkerne ‘Statsministeren’ for at blive klogere på, hvad bøgernes konklusioner betyder for andre aktører i det politiske spil. 

Samling af magten 

For at konkretisere magtens rejse mod statsministerembedet, kommer Tim Knudsen omkring en række tendenser i sine bøger. 

Eksempler på disse er en større persondyrkelse af statsministeren og oprettelsen af Koordinationsudvalget, Økonomiudvalget og regeringsledelsesudvalget - sidstnævnte med dannelsen af SVM-regeringen. Udvalgene kan ifølge forfatteren beskrives som en “regering over regeringen”. 

Det har heller ikke altid været kutyme at udforme et regeringsgrundlag. Fra 1993 har det dog været fast praksis, og siden da er regeringsgrundlagene kun blevet længere. Løfterne fra regeringen skrives allerede ved indgangen af regeringsperioden og dermed er den politiske retning sat, allerede før de enkelte ministre er udpeget, fortæller Tim Knudsen. 

I dag har statsministeren også tilkæmpet sig retten til at udpege, hvem der skal være minister - og endda fået en større frihed til at gøre det. Det er de hyppigere ministerrokader netop et tegn på, forklarer Tim Knudsen.

Den større frihed til at udpege ministre har også været på bekostning af fagbevægelsens direkte indflydelse. Eksempelvis nævner Tim Knudsen, at Jens Otto Krag altid havde snakket med ledende folk i fagbevægelsen, før han udvalgte sine ministre.

“Anker Jørgensen er den første, der siger i 73'erne, at jeg bestemmer,” fortæller Tim Knudsen.

Overbelastning og tilfældigheder

Mere magt til statsministeriet fører flere ulemper med sig, konkluderer Tim Knudsen, som peger på en høj risiko for overbelastning i ministeriet og hårdere konkurrence om at få indflydelse. 

Statsministerembedet er blevet et sted med utallige informationer, hvor mange problemer skal løses, og hvor man derfor risikerer at miste overblikket. Ministeriet kan blive ‘overloaded’, og det gør det sværere for alle aktører at opnå indflydelse. 

Og med mange brikker på spillepladen, ser forfatteren bag de fem bind også en anden ulempe. 

“Det er måske også blevet mere vilkårligt, hvem statsministeren og kommende statsministre selv kontakter,” siger Tim Knudsen.   

Når valget mellem, hvem der skal gives ordet, bliver mere tilfældigt, vurderer forfatteren, at statsministerens egne personlige idéer og præferencer kan præge beslutningerne. 

3 gode råd til organisationerne

Placeringen af magten i statsministerembedet ændrer måden, aktører må agere i konkurrencen om indflydelse, lyder det fra Tim Knudsen. Derfor giver forfatteren tre bud på, hvornår og hvordan organisationer kan spille ind i ønsket om en plads på den politiske bane. 

Først og fremmest skal organisationer vende blikket mod beslutningsstedet og holde sine forbindelser til statsministerembedet mere under observation. Det er en god idé at vide, hvilke kontakter man kan hive i, vurderer Tim Knudsen.

En anden, men udfordrende opgave for dem, der ønsker indflydelse på et magtfuldt statsministerium, handler om timing. 

“Det gælder jo også om at være på stikkerne, allerede inden regeringen er dannet,” siger Tim Knudsen.  

Så snart regeringsgrundlaget er formuleret, kan det være svært at rykke på beslutningerne, vurderer han.

Det er ligeledes vigtigt at pleje de personlige forbindelser til statsministeriet og ikke mindst statsministeren. Hvis en organisation som fagbevægelsen vil placere sig godt, kan den fungerende FH-formand tage noter her.

“Skal Morten Skov måske begynde at spille kort med Mette Frederiksen hver onsdag?,” siger Tim Knudsen med et smil. 

Tim Knudsens fembindsværk

Bind 1: Kampe om regeringsledelsen 1848-1901

Bind 2: Demokratiets første statsministre 1901-1942

Bind 3: Fra krigstid til samarbejdende folkestyre 1942-1972

Bind 4: De folkelige statsministre 1972-2001

Bind 5: Mellem almagt og afmagt 2001-2019 

Kilde: Samfunslitteratur.dk

GDPR