Stort frafald af minoritetskøn på erhvervsuddannelser: - Jeg skulle ikke bare lære mit fag, jeg skulle også lære selvforsvar

IMG_2419
Det lykkedes 30-årige Mette Schak Dahlmann at få ændret lovgivningen, så hun ikke skulle vente med at tage bad, til hendes mandlige kolleger var gået hjem. Foto: Maja Vang
Både på arbejdsmarkedet og på uddannelserne er vi i Danmark eksperter i at kønsopdele, hvilket kan have store konsekvenser for den, der er i undertal. Der skulle en lovændring til, før Mette Schak Dahlmann følte sig ligeværdig med sine mandlige kolleger.

Der var ingen dør til badet i skurvognen, så enten kunne murer Mette Schak Dahlmann vælge med at vente med at gå i bad, til hendes mandlige kolleger var gået hjem, gå i bad samtidig med mændene eller også kunne hun kæmpe for at få en dør i skurvognen.  

LÆS OGSÅ: Øremærket barsel vækker bekymring: - Børn kan komme i klemme

Mette Murer, som hun bliver kaldt, valgte efter en kort periode med sene fyraftensbade det sidste. 

Hun opsøgte en skurvogns-producent og designede en vogn med dør til badet. Derefter tog hun kontakt til daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V)  for at få ændret det eksisterende skurvognsregulativ, hvor hver en centimeter af skurvognsindretningen er beskrevet. 

- Vi skal stoppe med at snakke. Eva Kjer Hansen sagde til mig i forbindelse med mit ønske om døren, at der skulle en kulturændring til først. Så sagde jeg; ‘kulturændringer giver ikke en dør i en skurvogn’. Nogle gange kræver det lovændringer, fortæller Mette Murer. 

Hun fik ændret loven. Det nye skurvognsreglement trådte i kraft i sommeren 2021. 

Hvad du kan se, kan du blive

Den slags ændringer er der tilsyneladende brug for i Danmark, for vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked: 

Mænd er primært ansat i den private sektor, kvinder er primært ansat i det offentlige. Mænd er primært ansat inden for handel og industri, kvinder er ansat inden for undervisning samt social- og sundhedsområdet, slår Majbrit Berlau fast til konferencen, som Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) - Ligestilling inviterede til, og som også er, hvor A4 Beskæftigelse møder Mette Murer.  

Rollemodeller er vigtige, fordi 'hvad du kan se, kan du blive'
Mette Schak Dahlmann, murer

Hun har skrevet bogen “Mette Murer. Jeg er jo bare mig” sammen med journalist Anne-Mette Barfod, hvor hun deler sine erfaringer med at være 1 ud af 68 kvinder, der har uddannet sig til murer. Et fag der er domineret af 9.280 mænd.

 - Jeg vil gerne fortælle min historie, så folk kan lære af den og gøre tingene anderledes. Rollemodeller er vigtige, fordi 'hvad du kan se, kan du blive', forklarer hun. 

At Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked afspejles til dels også til konferencen i 3Fs højborg på Kampmannsgade i København. Der er cirka 80 deltagere, der hovedsageligt er tillidsvalgte og ansatte i fagbevægelsen; ud af dem kan tælles otte mænd. 

Stor kønsopdeling på erhvervsskolerne

Fra scenen bliver det kønsopdelte arbejdsmarked tydeliggjort ud fra fortællinger fra virkeligheden og statistikker: Mænd taler mere til møder, tilhørere nikker mere anerkendende, når en mand taler, og minoritetskøn har sværere ved at få en praktikplads. 

Især på erhvervsskolerne er kønsopdelingen stor.

Lumi Zuleta, der er specialkonsulent og arbejder for Institut for menneskerettigheder, fortæller, at 9 ud af 10 elever på erhvervsskolerne befinder sig på en uddannelse, hvor ét køn udgør mere end 60 procent. 

Der mangler sikkerhedssko i små størrelser, og toiletspande på toiletterne i skurvognene
Mette Schak Dahlmann, murer 

Det er blandt andet et problem, fordi der er større risiko for frafald, når man er minoritetskøn. Kvinderne har 74 procent øget frafald, mens mandlige minoritetsstuderende har 38 procent øget frafald. I alt har minoritetskøn et frafald på 43 procent. 

Mette Murer har været en del af den statistik. Det er til trods for, at hun har adskillige krænkelses-oplevelser i rygsækken. I bogen fortæller hun blandt andet om, at hun fik et råd om ikke at fortælle sine mandlige kolleger, at hun have bestået sin uddannelse med en sølvmedalje, som betyder, at man har et karaktergennemsnit på mellem 11,6-12. Mændene skulle ikke føle sig mindre værd. 

Mangel på toiletspande

Hun fortæller også om, hvordan hun bliver tjekket ud af sine kommende kolleger på Facebook, inden hun startede på et job, fordi de ville se, hvor lækker hun var. Og så fortæller hun om fem kolleger, der foreslår, at hun giver dem et blowjob. 

- Jeg skulle ikke bare lære mit fag at kende, jeg skulle også lære selvforsvar.

Der er ifølge Mette Murer mange håndgribelig tiltag, som kan sikre, at kvinder føler sig mere velkomne på mande-arbejdspladser og uddannelser: 

Der mangler sikkerhedssko i små størrelser, og toiletspande på toiletterne i skurvognene
Mette Schak Dahlmann, murer

- Der mangler sikkerhedssko i små størrelser, og toiletspande på toiletterne i skurvognene, så man ikke skal smide sit bind i de gennemsigtige skraldespande, som skal være i skurvognene. Der skal også være flere unisex-omklædningsrum på skolerne. Jeg fik først et omklædningsrum efter halvandet år, da jeg var under uddannelse. 

Og så er der normerne og kulturen, som ikke kan ordnes med praktiske løsninger.  

LÆS OGSÅ: Bliver barnet taberen i barselsudspil? Nej, siger fagbevægelsen

-  Vi skal tage ved lære af det, der skete i forbindelse med tv-serien Anna Pihl. Flere kvinder blev efterfølgende betjente. Det viser bare, hvor vigtigt, det er med rollemodeller alle steder på uddannelser, arbejdspladser og i populærkulturen. Jeg tror på, at synlighed, synlighed, synlighed er noget af det vigtigste, og så en bedre beskyttelse af kvinderne. Og så skal vi væk fra, at det skal være kvindernes opgave alene at fremhæve de udfordringer, de møder. 

GDPR