Interview med Ane Halsboe-Jørgensen: Beskæftigelsesministeren vil knække dyster kurve

20230301-142914-L-1920x1280we__1_
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i folketingssalen, da afskaffelsen af store bededag som helligdag blev vedtaget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
INTERVIEW: De første 100 dage i ministerkontoret har nærmest kun omhandlet store bededag. Forude venter endnu flere slag, men hvad vil Ane Halsboe-Jørgensen (S) egentlig gerne huskes for i sin tid som beskæftigelsesminister?

Røgen fra slaget om store bededag har lagt sig.

Og midt i det hele står beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som af regeringstoppen blev udpeget til at føre kniven.

De 100 første dage i ministerkontoret har da heller ikke efterladt tid til meget andet, ligesom det har trukket store veksler på ministeriets embedsmænd. Men det var nødvendigt, siger beskæftigelsesministeren.

"I det samlede billede var store bededag jo et bidrag til at få det hele til at gå op, og derfor var det også en opgave, der skulle løses," siger Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med A4 Aktuelt.

Nu er der tid til at trække vejret, men det bliver kortvarigt. Forude venter nemlig yderligere en række møgsager for beskæftigelsesministeren: Jobcentrene skal lukkes, seniorpensionen skal afskaffes, og Socialdemokratiets kronjuvel under valgkampen - et lønløft på tre milliarder kroner - er kommet med så mange krav, at begejstringen i de offentlige forbund er vendt til fortvivlelse.

Det er en samlet pakke af møgsager, der har fået A4 Mediers chefredaktør til at udråbe netop hendes stilling som regeringens uriaspost.

Og det er alt sammen bundne opgaver for ministeren, og derfor rejser spørgsmålet sig: Hvad vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen egentlig selv gerne huskes for om fire år?

Vil knække dyster kurve

Det korte svar er ifølge ministeren selv, at arbejdsmiljøet skal styrkes på hendes vagt, at social dumping skal bekæmpes, at der skal blive skabt en langt bedre beskæftigelsesindsats og - måske - skal hun komme ligelønsproblemet til livs.

“Vi skal hele tiden tage et politisk ansvar for, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Og at vi har et arbejdsmarked, der er organiseret, og som ikke bliver underløbet af social dumping og arbejdslivskriminalitet,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

For to uger siden tog hun hul på forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale, og i regeringens ellers stramme finanslovsudspil var der afsat 1,3 milliarder kroner til en reserve til arbejdsmiljøforhandlingerne.

Det skal bruges som afsæt til at få knækket nogle af de seneste års dystre kurver. I 2022 slog antallet af arbejdsulykker eksempelvis rekord. Det samme gjorde antallet af ulykker med døden til følge.

“Det var enormt barskt for mig som helt nytiltrådt beskæftigelsesminister at få tallene over dødsulykker fra sidste år, som var meget højere, end det vi havde håbet at se,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Er det et mål i sig selv at knække kurven?

“Ja, det er det,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Præcis hvordan, der skal sættes ind, og med hvilke værktøjer, vil ministeren af respekt for de pågående forhandlinger ikke komme ind på. Men at vende udviklingen tegner til at blive et signaturprojekt, som ministeren gerne vil huskes for.

“Målet er, at vi kan få et arbejdsmarked, hvor folk ikke bliver syge. Og jo slet ikke betaler med livet ved at gå på arbejde. Det er vi meget langt fra, og derfor er hvert eneste skridt i den rigtige retning godt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Social dumping er et hjertebarn

Da Ane Halsboe-Jørgensen blev valgt til Folketinget for første gang i 2011, var hun med til at opfinde sit eget første ordførerskab for social dumping.

Og netop bekæmpelsen af social dumping er stadig meget vigtigt for beskæftigelsesministeren.

“Kampen mod social dumping vil altid være mit hjertebarn,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den forhenværende socialdemokratiske etpartiregering foreslog i et udspil til en arbejdsmiljøaftale i efteråret, at man fremover sortlistede virksomheder, der anvender illegal arbejdskraft, og at offentlige ordregivere - stat, regioner og kommuner - automatisk fik viden om virksomheder, der har brugt ulovlig arbejdskraft. 

Hvorvidt det også er et forslag, SVM-regeringen arbejder for, vil ministeren ikke afsløre, da det ligger i arbejdsmiljøforhandlingerne. Men hendes svar indikerer, at det stadig ligger ministeren på sinde.

“Jeg er enormt optaget af, at når vi bygger for vores fælles penge, så gør vi det på en måde, hvor der ikke er social dumping, og hvor der ikke bliver snydt. Hvis ikke vi starter med vores offentlige byggerier og vores offentlige udbud i forhold til at stræbe efter de ting, så ved jeg ikke, hvor vi skulle starte. Det vil altid være mit udgangspunkt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvordan harmonerer kampen mod social dumping med, at I også er i færd med at sætte beløbsgrænsen ned?

“Det er et spørgsmål om at gå balanceret til tingene. Vi anerkender, at der er virksomheder og offentlige arbejdspladser derude, der mangler arbejdskraft. Der er også nogle specielle funktioner de mangler, som de ikke kan rekruttere i Danmark, og hvor de har brug for at rekruttere i hele verden. Det skal der være en mulighed for. Men det skal så foregå på ordentlige vilkår,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Er ligeløn vigtigt for regeringen?

Under valgkampen var Socialdemokratiets helt store slagnummer et lønløft på tre milliarder kroner til de offentligt ansatte. Da udspillet blev præsenteret i valgkampens slutspurt, var det med syv principper om fordelingen, der blandt andet indeholdte et punkt om "mere lige aflønning".

De tre milliarder kroner kom med i regeringsgrundlaget, men ordet "ligeløn" optræder ikke én eneste gang på de godt og vel 60 sider.

Nærmest tværtimod vil nogen påstå. I regeringsgrundlaget fremgår det nemlig, at lønløftet skal modsvares  en øget brug af lokal løndannelse, hvilket ifølge både flere offentlige forbund og senest en rapport fra tænketanken Cevea decideret modarbejder kampen for mere ligeløn.

Så spørgsmålet er, om lønløftet på tre milliarder kroner skal løse et ligelønsproblem i velfærdsfagene. Det vil beskæftigelsesministeren dog ikke svare klart på, så længe Lønstrukturkomiteens arbejde er i gang.

"Jeg vil helst ikke gå for meget ind i den diskussion, når jeg har bedt nogle mennesker om at komme med nogle anbefalinger, i respekt for deres arbejde. Men som en overordnet betragtning vil jeg sige, at jeg er enormt optaget af, at vi har ligeløn på det danske arbejdsmarked. Både i forhold til at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, men også at vi ikke har ligeløn for lige arbejde. Det siger loven, vi skal have, og jeg synes, det er helt grotesk, at vi ikke har det endnu," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I kommer altså til at forholde jer til Lønstrukturkomiteens anbefalinger?

"Jeg kan love, at jeg kommer til at tage deres arbejde alvorligt og grave mig ned i det," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I vil samtidig have mere lokal løndannelse, som en række offentlige forbund advarer om faktisk modarbejder ligeløn. Hvad siger du til det?

"Det har jeg godt noteret mig. Jeg vil godt understrege igen, at jeg er meget optaget af, at vi får et mindre kønsopdelt arbejdsmarked, og samtidig ser jeg gerne, at vi kommer ligelønsproblemer til livs inden for samme brancher, hvor man udfører præcis samme funktion," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

GDPR