HK-formand: Jeg håber, vi som faglige organisationer kan skelne mellem et åbent sår og en styrtblødning
FOR LIDT OVER EN UGE siden præsenterede finansminister Nicolai Vammen (S) den såkaldte coronavinterpakke på 1 mia. En midlertidig pose penge, der skal forhindre, at sygehusvæsenet kollapser og få hospitalerne igennem de næste måneder.
LÆS OGSÅ: Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt
Pengene skal ifølge aftaleteksten gå til ”særlige midlertidige indsatser, der kan bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonale og få sygehusvæsnet gennem en ekstraordinær svær vintersæson til gavn for patienterne og personalet”.
Mit håb er, at vi som faglige organisationer er i stand til at skelne mellem et åbent sår og en styrtblødning
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden
Han gav således aben videre til de faglige organisationer, som står overfor, hvad der synes som en umulig opgave med at fordele pengene til et sundhedsvæsen, hvor rigtig mange medarbejdergrupper er pressede og derfor helt forståeligt, synes at de skal have del i pengene.
OG HELE SUNDHEDSVÆSNET er presset; flere har behov for akut behandling, medarbejderne er udkørte efter mere end halvandet år under ekstraordinære forhold, og derudover står vi i akut personalemangel, og vi mangler ansatte indenfor ALLE faggrupper.
Alle er ”berettiget” til at få del i midlerne, men hvis vi tænker os om, er der alligevel nogle områder (ikke faggrupper) der er presset i sådan grad, at vi umuligt kan være uenige om, at disse områder skal have tilført nogle midler, og det skulle helst have været i går!
Mit håb er, at vi som faglige organisationer er i stand til at skelne mellem et åbent sår og en styrtblødning. Vi har brug for hinanden! Og kun sammen kan vi løse sundhedsvæsenet store udfordringer.
For selvom det er absolut nødvendigt med en ekstra pose penge, så er det lidt ligesom at tisse bukserne i frostvejr.
Det løser jo ikke de grundlæggende problemer, vi længe har haft i sundhedsvæsnet; underfinansiering ift. demografi, stigende medicinpriser og mangel på arbejdskraft for blot at nævne nogle.
Vi kommer heller ikke uden om at stille skarpt på deltidskultur, IT-systemer, ledelse og ikke mindst måden, vi organiserer os på.
DET ER SIMPELTHEN PÅ TIDE, at vi stopper op og kigger på måden, vi arbejder på. Hvem er bedst til at løse hvilke opgaver? Og arbejder vi på den mest hensigtsmæssige måde?
Min påstand er, at vi kan gøre det bedre, og at vi har et stort potentiale ved udelukkende at se på måden, vi arbejder på. Hvis vores sundhedsvæsen skal stabiliseres, bliver vi nødt til at anvende de hænder, vi allerede har, smartere og klogere end vi gør i dag.
Det er spild af deres tid, når vi har lægesekretærer og andre sundhedsadministrative faggrupper, der kan udføre disse opgaver både kompetent og effektivt
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden
Vi kan starte med de lavt hængende frugter og aflaste vores dygtige sundhedsfaglige personale for de mange administrative opgaver, de ikke selv har bedt om at få.
Blandt andet bruger læger og sygeplejersker over en 1/3 af deres arbejdsdag på fx at registrere sundhedsdata, indkalde patienter, lægge vagtplaner, bestille undersøgelser og andre prøver.
Det er spild af deres tid, når vi har lægesekretærer og andre sundhedsadministrative faggrupper, der kan udføre disse opgaver både kompetent og effektivt.
Vores sundhedsfaglige personale skal i højere grad være hos patienterne og se dem i øjnene og ikke computerskærmen.
LÆS OGSÅ: TR på Rigshospitalet: Vi er endnu ikke klar til ny corona-bølge
Det sidste vi har brug for er en intern kampplads om midlerne, lad os sammen tage fat på de egentlige udfordringer, som jo stadig er der, når penge ophører om et par måneder – sæt i gang!
