Forsvaret lod syge kadetter bo i skimmelsvamp i et halvt år

20210905-144828-L-1920x1429we
Svanemøllen Kaserne i København har i de seneste år haft alvorlige problemer med indeklimaet i bygninger, viser dokumenter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forsvaret lod i over et halvt år kadetter med hovedpine og vejrtrækningsproblemer bo i barakker ramt af skimmelsvamp, viser aktindsigt i Forsvarets interne dokumenter.

Uddannelsen til sprogofficer i Forsvaret beskrives som en af de hårdeste uddannelser herhjemme.

Kadetterne bliver i to år undervist i russisk, dari eller arabisk otte timer om dagen. De skal samtidig gennem hård fysisk træning, så de er klar til at blive udstationeret til verdens brændpunkter.

LÆS OGSÅ: Kommune finder asbest i kirkekælder: Opfordrer ansatte og hjemløse til at melde sig

Men et mentalt og fysisk krævende uddannelsesforløb bliver ikke ligefrem mindre krævende, hvis man dagligt har problemer med hovedpine, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær og allergiske reaktioner. 

Disse gener har kadetter på Forsvarets Sprogskole på Svanemøllen Kaserne i København haft i flere omgange siden 2018. Symptomerne opstod i forbindelse med angreb af skimmelsvamp i bygninger, de boede i.

Det viser en række dokumenter, mailkorrespondancer og miljøprøver, A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i fra Forsvaret.

I den seneste sag fra i år skulle der gå over seks måneder, før Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsakademiet, som sprogskolen hører under, fik foretaget de nødvendige DNA-prøver og rengjort barakkerne 209, 211 og 212 for skimmelsvamp.

Prøverne viste, at to af barakkerne var ramt af svampevækst. 

Selvom de længe havde været under kraftig mistanke for at indeholde sundhedsskadelige svampe, fandt genhusningen af 20 kadetter, der var indkvarteret i dem, først sted i slutningen af september 2021 i forbindelse med rengøringen. Det på trods af, at ledelsen på sprogskolen var klar over kadetternes helbredsmæssige gener allerede i marts 2021. 

Fik det bedre væk fra kasernen

I officerernes fagforening, HOD, mener man, at kadetterne er blevet taget som gidsler i et bureaukratisk limbo i Forsvaret.

- Sagsbehandlingstiden er alt for lang. Der går for lang tid fra, at man spidser munden, til man fløjter. Undersøgelserne for skimmelsvamp burde have været foretaget i løbet af en uges tid, ikke et halvt år. Sagen viser med al tydelighed, at den konstruktion, man har for at håndtere sådanne sager i Forsvaret, er under al kritik, siger Niels Tønning, formand for HOD.

Han er tilfreds med, at kadetterne har sagt fra i forhold til problemet, og at sprogskolen ifølge ham har forsøgt at udbedre det.

Man har ikke folk til at bo et halvt år i skimmelsvamp, før man tager sig af det. Det er ikke normal procedure
Henrik Harboe, biolog i rådgivningsvirksomheden Joblife

Dokumenterne, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i, viser dog, at der fra marts til september 2021 er blevet begået flere fejl i sagsbehandlingen. 

I en mailkorrespondance fra marts 2021 skrev sprogskolens studieleder til to ledende kolleger på skolen, at der nok burde oprettes en sag i Forsvarets Arbejdsmiljødatabase (FAD) efter en inspektion i barakkerne. 

"Jens og jeg har i dag været på inspektion i alle tre barakker. Der er ikke synlige tegn på fugt, svamp mv., men godt halvdelen af Dari-holdet beretter om ondt i halsen, hoste, snue mv., når de opholder sig på Svanemøllens Kaserne. Omvendt får de det bedre, når de er væk fra kasernen. Min umiddelbare vurdering er derfor, at hvis det er skimmelsvamp el. lign., som forårsager dårligt indeklima, så gemmer det sig nok under og bag vægge og gulve," skrev studielederen.

Sagen skulle oprettes igen

Sagen blev først i maj oprettet som en sag med høj prioritet i arbejdsmiljødatabasen. Derefter skete der intet i flere måneder.

I august blev sprogskolens studieleder kontaktet af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA), som til hans store overraskelse fortalte, at FCA ikke længere foretog prøver af skimmelsvamp. Det var nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), herunder et tilknyttet rengøringsfirma, der havde ansvaret for prøvetagningen, lød det.

LÆS OGSÅ: Frygter giftstoffer i brandmænds uniformer: Sætter særlig proces på pause

Sagen skulle derfor oprettes på ny i ejendomsstyrelsens interne sagsbehandlingssystem, og det var kun med til at trække den endnu mere i langdrag.

"For Sprogskolen har det høj prioritet at få undersøgt, om der er skimmelsvamp i kadetternes indkvartering, da kadetterne har rapporteret om symptomer, der kan skyldes svamp siden april (marts, red.). Jeg skal derfor anmode FES om at se på sagen hurtigst muligt," skrev studielederen i en mail til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse den 11. august.

Her fremgår det også, at ejendomsstyrelsens lokale afdeling i København, der har ansvaret for Svanemøllens Kaserne, ikke kunne give en tidshorisont på, hvornår der ville ske skred i tingene. 

Mailen kan i sin helhed læses her:

Sprogskolens studieleder giver udtryk for, at sagsbehandlingen i ejendomsstyrelsen går for langsomt. Foto: Forsvaret/aktindsigt

Det var ikke før 1. september 2021, at målingerne blev foretaget, og de viste, at to ud af tre af de mistænkte barakker var angrebet med skimmelsvamp. Kadetterne, der var indkvarteret i de to barakker, blev i en periode genhuset i den tredje, der ikke var ramt af svamp.

Rengøringen af barakkerne fandt først sted 28.-30. september 2021.

Ledelsen: Ja, processen trak ud

Forsvarsakademiet erkender, at sagen kunne have været håndteret bedre.

"Det er korrekt, at processen trak længere ud, end vi ville have foretrukket. I foråret 2021 var der flere ændringer i forhold til opgave- og ansvarsfordeling inden for Forsvarsministeriets koncernområde. Omstændighederne resulterede desværre i, at der gik længere tid end normalt med at få tingene undersøgt", skriver Forsvarsakademiet i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø.

Til spørgsmålet om, hvorfor sprogskolen lod kadetterne blive boende i barakkerne i over et halvt år på trods af kraftig mistanke om skimmelsvamp, svarer Forsvarsakademiet følgende:

"Der var umiddelbart ikke anledning til andet end en mistanke om skimmelsvamp, som vi gerne ville have undersøgt, inden vi eventuelt skred til drastiske midler som genhusning. Der var ikke synlige tegn på skimmelsvamp i bygningen, og hovedpine og ondt i halsen kan opstå af mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis har noget med boligen at gøre", skriver akademiet og fortsætter:

"Vi bad om at få indkvarteringen undersøgt, og i den forbindelse blev der konstateret et lidt forhøjet niveau af skimmel, hvilket efterfølgende og umiddelbart udløste en grundig rengøring af alle overflader og en aftale om en fornyet måling i januar 2022".

De tre barakker, 209, 211 og 212, hvor kadetter boede i over et halvt år, selvom de havde klare symptomer på gener forårsaget af skimmelsvamp. Foto: A4 Medier

Medarbejder ikke i tvivl

Forsvarsakademiets vurdering af, at hovedpinen ikke nødvendigvis skyldtes boligforholdene, står i skærende kontrast til en ansats vurdering fra marts i år. Den ansatte er en administrativ medarbejder på sprogskolen og har bl.a. ansvaret for at håndtere våbengrej og lokaler.

Den 16. marts 2021 sendte medarbejderen en mail til skolens studieleder, hvor han konstaterede, at der nok var en klar sammenhæng mellem indeklimaet i barakkerne og kadetternes hovedpine.

I mailen står der:

"Hvis det er alle eleverne, der bor og undervises i samme barak/lokale, der får ondt i hovedet, er der jo noget. Så vidt jeg kan huske, reagerer vi allergisk ikke alle ens på skimmelsvamp", skrev medarbejderen.

Mailen fra den ansatte til studielederen. Foto: Forsvaret/aktindsigt

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har det overordnede ansvar for vedligehold af Forsvarets bygninger, fortæller, at de først blev bekendt med sagen den 9. august 2021, da sagen blev oprettet i deres sagsbehandlingssystem. Derfor vurderer styrelsen ikke, at de kunne have handlet hurtigere.

"Ejendomsstyrelsen bestræber sig på at levere de bedst mulige rammer for Forsvarets ansatte med udgangspunkt i den bygningsmasse, der er til stede på Forsvarets etablissementer, og når Ejendomsstyrelsen eksempelvis bliver bekendt med en mistanke om skimmelsvamp, reagerer vi på det og undersøger og afhjælper problemet," skriver styrelsen i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø.

Uden bad og rindende vand

Ifølge Henrik Harboe, der er chefkonsulent og biolog i rådgivningsvirksomheden Joblife, risikerer man at udvikle kroniske sygdomme som eksempelvis astma, hvis man udsættes for skimmelsvamp over længere tid.

Han er ofte på besøg hos virksomheder, der har problemer med skimmelsvamp i arbejdsmiljøet. Fortællingerne fra Svanemøllen er ikke hverdagskost, fortæller han.

- Det lyder ikke rart, at der skal gå så længe, før man håndterer problemet. Man har ikke folk til at bo et halvt år i skimmelsvamp, før man tager sig af det. Det er ikke normal procedure, forklarer Henrik Harboe.

Det er langt fra første gang, at bygninger på sprogskolen og Svanemøllens Kaserne har alvorlige problemer med indeklimaet. Faktisk var der også i slutningen af 2018 problemer med barak 209 - netop en af de to barakker, der fik konstateret skimmelsvamp i september i år.

Der var en, der gik gennem gulvet, fordi det var pilråddent. Vi skulle bo i byggerod, hvor der ikke var noget vand i bygningen og kun sporadisk lys
Tidligere kadet på Forsvarets Sprogskole, Svanemøllen Kaserne

Dengang blev der konstateret råd under et baderum, hvilket betød, at kadetter var uden bad og rindende vand i ugevis, mens skaderne blev udbedret.

A4 Arbejdsmiljø har talt med en kadet, der dengang var indkvarteret i barak 209. Kadetten ønsker at være anonym af frygt for konsekvenser for sin karriere i Forsvaret, hvis vedkommende står frem med navn. A4 Arbejdsmiljø er bekendt med kadettens identitet. 

- Der var en, der gik gennem gulvet, fordi det var pilråddent. Vi skulle bo i byggerod, hvor der ikke var noget vand i bygningen og kun sporadisk lys, siger kadetten, der afsluttede sit forløb på Svanemøllen Kaserne i 2020.

Kadetten er overrasket over, at der også i år har været problemer med indeklimaet i barakkerne.

- Det er lidt uforståeligt, at det fortsat er et problem. Det er ikke særligt effektivt håndteret, siger vedkommende.

Kadet med svær hovedpine

Også i efteråret 2019 blev der konstateret skimmelsvamp. Denne gang i et baderum i kasernens bygning 45, der er en lidt større indkvarteringsbygning. I første omgang blev ISS sat til at rengøre rummet, men da kadetter mente, at det ikke havde løst problemet, fordi skimmelsvampen dukkede op igen, blev der iværksat en større undersøgelse af problemet. 

Forsvarets Center for Arbejdsmiljø kunne efterfølgende konstatere, at der "stadigvæk var tydelige afsmitninger af skimmelsvamp på væggene. Flere steder er væggene krakeleret, antageligt på grund af fugt eller kondens", som det fremgår af et brev fra FCA sendt til Forsvarsakademiet i december 2019.

En anden kadet, der ligeledes ønsker at være anonym af samme årsag som den forrige, fortæller A4 Arbejdsmiljø, at han havde svær hovedpine og søvnproblemer, da han gik på skolen i 2019 og 2020.

Jeg tror, man vil kunne finde skimmelsvamp i rigtig mange bygninger i Forsvaret, og formentlig også rotter og andet skidt, fordi bygningsmassen er så udsultet, som den er,
Niels Tønning, formand, HOD - Officernes Fagforening

Kadetten vurderer, at hovedpinen primært skyldtes stress, men afviser ikke, at barakkernes indeklima kan have spillet en rolle.

- Det er en enormt krævende uddannelse, fordi man skal aktivere alle ens energireserver for at klare sig godt igennem uddannelsen. Hvis nogle kadetter har været påvirket af omstændigheder, de ikke selv har valgt til, og som har haft en negativ indflydelse på deres uddannelse, er det desværre enormt uheldigt, siger kadetten.

I en fysisk arbejdspladsvurdering (APV) fra Forsvarsakademiet og Sprogskolen i 2019, svarer 37 procent af kadetterne og øvrige ansatte, at de har problemer med skimmelsvamp i deres arbejdsmiljø eller har kendskab til, at problemerne eksisterer.

På trods af gentagne udfordringer med indeklimaet i bygninger på Svanemøllen Kaserne, vurderer Forsvarsakademiet fortsat, at de bygninger, der bruges til indkvartering, er egnede til formålet.

"Bygning 45 har siden sommeren 2020 ikke været brugt til indkvartering, da behovet ikke længere var til stede – færre kadetter skulle indkvarteres. I stedet skulle den indrettes til kontorarbejde. Sprogskolen har den opfattelse, at bygning 209, 211 og 212 er fuldt forsvarlige at bruge til indkvartering", skriver Forsvarsakademiet.

Hovedbygningen ved Svanemøllen Kaserne. Foto: A4 Medier

Skimmelsvamp, rotter og andet skidt

Spørger man Niels Tønning fra HOD er Forsvarets bygninger i så dårlig stand, at det vil koste et milliardbeløb at få dem istandsat. 

- Det overordnede problem er nok økonomien i Forsvaret. I de seneste mange år har der været et problem med Forsvarets bygninger. Bygningsmassen er utroligt skrantende. Jeg tror, man vil kunne finde skimmelsvamp i rigtig mange bygninger i Forsvaret, og formentlig også rotter og andet skidt, fordi bygningsmassen er så udsultet, som den er, siger Niels Tønning og fortsætter:

- Hvis ledelsen på skolen selv havde haft mulighed for at prioritere vedligeholdelse af bygninger, så havde situationen med den lange sagsbehandlingstid måske været en anden.

- Min oplevelse er, at skoleledelsen gerne ville have handlet på det. Men deres hænder er bundet af et system, der er så uigennemtrængeligt med forskellige myndigheder, der er inde over. Helhedsansvaret lokalt er væk.

Niels Tønning henviser til den reform af Forsvaret, der blev lavet for nogle år siden, og som betød, at der blev oprettet en masse styrelser, som flyttede beslutningskraften væk fra de lokale institutioner og over i styrelserne under Forsvarsministeriet.

Det har medført et uhørt lag af bureaukrati, mener HOD-formanden.

Der er hvert år flere hundrede ansøgere til sprogofficeruddannelsen, hvoraf blot 20-30 af dem optages én gang årligt.

GDPR