Sverige i kovending: Vil nu støtte Danmark i søgsmål om EU's direktiv om mindsteløn

20221215-214054-L-1920x1279we
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder stævning mod EU's direktiv om mindsteløn "en helt principiel sag". Nu får den danske regering officielt støtte fra sin svenske pendant. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den svenske regering vil nu alligevel støtte Danmark i søgsmålet om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.

Den svenske regering har besluttet sig for alligevel at støtte Danmark i det søgsmål, som den danske regering anlagde ved EU-domstolen onsdag, skriver Svenska Dagbladet.

"Vi har nu modtaget den danske stævning og har lavet en indledende analyse. Vores foreløbige vurdering er, at Sverige bør kunne tilslutte sig Danmarks sag. Det er i Sveriges interesse som medlemsland at forsvare den svenske model meget tydeligt,” skriver vicearbejdsminister Paulina Brandberg fra partiet Liberalerna i en kommentar til nyhedsbureauet TT ifølge Svenska Dagbladet.

Dermed foretager den svenske regering en kovending og danner nu altså fælles front sammen med Danmark efter pres fra de svenske Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna.

Direktivet pålægger ganske vist ikke Danmark at indføre en lovbestemt mindsteløn, og Danmark lever ifølge Beskæftigelsesministeriet sådan set allerede op til direktivets rammer. SVM-regeringens argument for at stævne EU er derimod, at det i Danmark er "arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen", fremhæver regeringen i sit regeringsgrundlag.

LÆS OGSÅ: Tidsfristen for regeringens søgsmål mod EU's direktiv om mindsteløn er nået

18. januar 2023 anlagde SVM-regeringen derfor søgsmålet mod Europa-Parlamentet og Rådet for at få annuleret EU's mindstelønsdirektiv.

"Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen," sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse onsdag.

Efter stævningen har Europa-Parlamentet og Rådet to måneder til at afgive svar, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater får mulighed for at gå ind i sagen.

Det kan derfor endnu ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan ventes at foreligge. Det afhænger blandt andet af antallet af intervenerende medlemsstater. Beskæftigelsesministeriets umiddelbare vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.

EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget 4. oktober 2022 og trådte i kraft 14. november 2022. Medlemslandene har herefter fået to år til at implementere direktivet.