Overarbejde splitter sygeplejersker: DSR kalder situationen ulykkelig

20210916-085411-L-1920x1356we
Ovenpå et kaotisk år for landets sygeplejersker oplever de hvide kitler måske lige nu et gennembrud. Men kampen har en bagside. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sygeplejerskernes kamp mod arbejdsgivere og regeringen skaber intern splid på hospitalerne. Det er ikke rimeligt, mener Dansk Sygeplejeråd, som kalder den aktuelle situation akut.

Siden regeringen stoppede sygeplejerskernes strejke tilbage i august, er de sociale medier flydt over med opfordringer til at droppe både fleksibilitet og ekstravagter.

De hvide kitler er frustrerede i halen på lovindgrebet, der hverken gav dem mere i lønningsposen eller andre indrømmelser. Nu vil de slå tilbage ved at arbejde efter reglerne.

Sygeplejerskernes modvilje til at arbejde over giver sammen med truslen om en katastrofal corona-vinter panderynker hos både statsminister Mette Frederiksen (S) og hos Anders Kühnau (S), den netop genvalgte formand for regionsrådet i Midtjylland og nyvalgt formand for Danske Regioner.

LÆS OGSÅ: Optræk til fagkrig mellem sygeplejersker og andre offentligt ansatte skaber dyb bekymring i FH

Efter strejken har Kühnau udtrykt bekymring for, at sundhedsvæsenet simpelthen knækker, hvis ikke der gøres noget. Og for nylig bad Mette Frederiksen på et pressemøde sygeplejerskerne om at yde en ekstra indsats, mens coronaen raser.

Den bøn faldt mildest talt ikke i god jord. Tværtimod føler mange sygeplejersker sig provokeret af statsministeren. Med hensigtserklæringer og slet skjulte trusler opfordrer de kollegerne til at nægte at imødekomme arbejdsgivernes og regeringens bøn om en ekstra indsats.

Men det opråb efterlader mange andre kolleger i et dilemma. Skal de blive et par timer ekstra for at hjælpe en kollega i nød, eller skal de sætte hårdt mod hårdt?

Én af dem, som jævnligt vælger at yde en ekstra indsats, er den nyuddannede sygeplejerske Lican Andersen fra Horsens.

- Jeg er en af dem, som tager overarbejde, selv om jeg godt ved, at det kun slukker den lille brand og kaster endnu mere brænde på det store bål. Jeg bliver tit fem minutter eller en halv time længere, da jeg ikke kan være i mig selv, hvis jeg skal stresse over at gå til tiden. Der er flere arbejdsopgaver end vores hænder for det meste kan ordne på otte timer, og jeg har dårlig samvittighed, hvis jeg skal overlade alt for meget til mine kolleger, fortæller hun.

Syg kultur 

Dansk Sygeplejeråds næstformand Dorthe Boe Danbjørg forstår frustrationerne. Hun kalder situationen ulykkelig.

- Det er næsten blevet kutyme, at det er op til sygeplejerskerne selv at løse arbejdsgivernes problemer med at få vagtplanerne til at gå op. I den nuværende situation, hvor nogle sygeplejersker ikke vil være lige så fleksible som tidligere, risikerer de at blive pålagt ekstra vagter. Det er næsten en syg kultur, vi ser nogle steder, siger Dorthe Boe Danbjørg.

LÆS OGSÅ: Anders Kühnau genvinder formandspost trods tilbagegang: - Jeg er blevet ansigtet på sygeplejerskekonflikt

Hun finder det urimeligt, at sygeplejersker skal have dårlig samvittighed over for kolleger og patienter, hvis de lader være med at byde ind på ekstravagter.

- Det er jo et ledelsesansvar at få vagtplanerne til at hænge sammen. Jeg synes virkelig, at vi skal passe på med at påtage os arbejdspladsernes problemer. Det er ikke det, sygeplejerskerne får løn for. Det er et ledelsesansvar, at tingene ikke hænger sammen. Og i sidste ende peger pilen på politikerne, som i årevis har underfinansieret sundhedsvæsenet, fastslår Dorthe Boe Danbjørg.

Med næsten 5000 ubesatte sygeplejestillinger i kommuner og regioner siger det ifølge Dorthe Boe Danbjørg sig selv, at den nuværende situation er akut.

Sygeplejerskerne tættere på end nogensinde

Sygeplejerskernes manglende vilje til at arbejde ekstra for at få vagtplanen til at gå op, er et effektivt magtmiddel, når der skal lægges pres på arbejdsgiverne. Det mener Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Hvis man forsøger at skabe et kollektivt pres på arbejdsgiverne og politikerne, vil man selvfølgelig gerne have alle med, siger han.

Ifølge Laust Høgedahl har sundhedsvæsenet historisk set været båret af medarbejdernes store fleksibilitet.

- Arbejdsgiverne er helt afhængige af sygeplejerskernes fleksibilitet, og den afhængighed er kun blevet forstærket i den seneste tid. Dels på grund af konflikten, dels på grund af manglen på sygeplejersker, fortæller Laust Høgedahl.

LÆS OGSÅ: Analyse: Statsministeren har uforvarende givet sygeplejerskerne momentum

Bent Greve, arbejdsmarkedsprofessor ved RUC, er enig.

- Det er velkendt, at der i sundhedsvæsnet opstår situationer, hvor der er brug for fleksibilitet. Der kan ske noget akut, og derfor er der en tradition for, at medarbejderne er fleksible til gengæld for overarbejdsbetaling, fortæller han.

Når det er sagt, kan forskeren godt forstå, at mange sygeplejersker er frustreret efter sommerens strejke, som ikke gav dem en krone mere.

- Sygeplejerskerne har ikke opnået det, de ville. Og de får ikke en varig løsning før de næste overenskomstforhandlinger i 2024. Til gengæld tror jeg, at det er realistisk at finde en midlertidig løsning på problemerne ved at give regionerne en pose penge målrettet til personalet på hospitalerne, mener Bent Greve.

Og selv om sygeplejerskernes langvarige konflikt ikke gav lønstigninger, så mener Laust Høgedahl, at de hvide kitler er tættere på end nogensinde.

- Der er noget, der hedder respekt for den danske aftalemodel. Men hvis man vil give en særlig pose penge til sygeplejerskerne, kan man gøre det, siger han.

Begge forskere ser de igangværende finanslovsforhandlinger som vejen til en midlertidig løsning på konflikten.