Sygeplejerskerne strejker og raser stadig: - Sporene fra lærerkonflikten skræmmer
[email protected]
Mere end 100 sygeplejersker er gået i ulovlig streje på Aarhus Universitetshospital, og fra både sygeplejerskeformand Grete Christensen og sygeplejersker landet over lyder det, at man ikke længere skal forvente fleksible sygeplejersker.
Det sker i kølvandet på lørdagens regeringsindgreb, der sluttede sygeplejerskernes strejke ved at gøre forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov. Med andre ord fik sygeplejerskerne altså intet ud af de 10 ugers strejke, som ikke allerede lå på bordet.
LÆS MERE: Ulovlig strejke er første sværdslag i sygeplejerskernes krig mod fleksibilitet
Ikke overraskende var de langt fra begejstrede for den løsning, og situationen med en rasende offentlig faggruppe, der modvilligt skal håndtere en større samfundsopgave, leder tankerne hen på en anden konflikt, mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
- Sporene fra lærerkonflikten skræmmer. Der fik man en medarbejdergruppe, der var svær at have en dialog med, siger Jakob Kjellbjerg.
Lærerne blev tromlet over
I 2013 afsluttede den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, de radikale og SF konflikten med den udskældte Lov 409, der ifølge lærerne stadfæstede arbejdsgiversidens krav om arbejdstiden.
- Jeg tvivler dog på, det bliver lige så slemt her, forstået på den måde, at den her konflikt trods alt kun handler om penge. Der er heller ikke en entydig part, sygeplejerskerne er sure på. Det er jo for eksempel ikke hospitalerne, siger sundhedsøkonomen.
LÆS OGSÅ: Mette F's første ord til sygeplejerskerne: - Jeg forstår, det lyder hult
Også lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl ser lighedstræk med lærerkonflikten, der resulterede i utilfredse og demotiverede lærere. Der er dog flere afgørende forskelle:
- I 2013 var der en omfattende lockout efterfulgt af et regeringsindgreb, hvor lærerne blev tromlet over. Bagefter bad man de samme lærere implementere en virkelig ambitiøs folkeskolereform, hvor deres ændrede arbejdstid var en forudsætning, siger Laust Høgedahl.
- Der er også en voldsom utilfredshed hos sygeplejerskerne, men den er ophobet over længere tid og bygger på en mere generel frustration med løn, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, siger han.
Parterne havde sagt ja
Laust Høgedahl påpeger endvidere, at det kan være en formildende omstændighed, at forhandlerne for Dansk Sygeplejeråd havde sagt ja til den mæglingsskitse, der altså blev til lov via indgrebet.
Det er en markant forskel fra lærerkonflikten i 2013, hvor indholdet i lovindgrebet blev skrevet af regeringen selv.
- Det er svært at lave et politisk indgreb, der er mere upartisk end at ophøje en aftale, parternes repræsentanter allerede har godkendt. På den måde var indgrebet helt efter bogen, siger Laust Høgedahl.
Men på Aarhus Universitetshospital er der alligevel bekymring at spore over den ulovlige arbejdsnedlæggelse. Ledelsen vil nu gå i dialog med de utilfredse sygeplejersker og deres tillidsrepræsentanter.
- Vi kan ikke gøre så meget andet på bagkant af den her konflikt end at se på, hvad vi kan gøre for at sikre, at der er et arbejdsmiljø og forhold, som gør, at man vil være her og udvise fleksibilitet for at få dagligdagen til at hænge sammen, siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg til BT.
