SELVOM HENDES HÅR VAR LYST, var der var noget dystert og mørkt over hende, som hun sad der. Det var bare endnu en morgen i et overfyldt S-tog på vej til arbejde. Pigen sad skråt overfor mig. Hendes hår var langt og løst. Hun sad med let foroverbøjet hoved, så det løse hår faldt lidt frem som små gardiner og dannede en lille hule for øjnene. Der var noget foruroligende over hende, som hun sad der. Måden hun bar sig selv på. Hun lignede en, der havde lyst til at gemme sig. Hun stirrede bare lige ud i luften uden at blinke. Gad vide, hvordan et barn, der oplever overgreb hjemme, ser ud, tænkte jeg.
