Torsten Gejl: Afskaffelse af kærlighedsskat finansierer sig selv i længden
ALLEREDE I SEPTEMBER 2021 spillede regeringen ud med, at den ville afskaffe de partnerafhængige modregninger, også kaldet kærlighedsskat.
Det er den modregning, der sker i pensionisters og førtidspensionisters indtægt, når deres partner eller ægtefælle arbejder.
Udspillet var en del af lovpakken, ”Danmark kan mere 1”, og finansieringen skulle komme fra øget skat på aktie- og kapitalgevinster.
Men i løbet af efteråret gik forhandlingerne i stå.
Og det er ikke nogen hemmelighed, at problemet er, at regeringen ikke kan finde flertal for finansieringen.
Op mod jul og i forbindelse med nytåret har dog både Finansministeren og Statsministeren lovet, at forhandlingerne vil blive fortsat i det nye år og at kærlighedsskatten nok skal blive afskaffet.
Derfor skal man nu i gang med at skaffe ny finansiering.
I ALTERNATIVET VIL VI foreslå, at vi kigger på finansiering gennem dynamiske effekter. Også kaldet afledte besparelser.
Det er nemlig en indbringende forretning at fjerne kærlighedsskatten, da det vil medføre en række afledte besparelser, der sandsynligvis løber op i et højere beløb, end kærlighedsskatten tjener ind til statskassen hvert år.
Det hænger sammen med at mange flere mennesker, der lever som enlige vil søge kærligheden, når de ikke bliver en økonomisk byrde om benet på en fremtidig partner og mange andre igen vil flytte sammen med deres udkårne, nu da det ikke ødelægger parrets økonomi.
Alternativet beregner, med udgangspunkt i svar fra Beskæftigelsesministeriet om antallet af enlige pensionister, der modtager boligstøtte, at 15.000 ud af de 234.000 pensionister og førtidspensionister, der får boligstøtte, vil flytte sammen, hvis man afskaffer kærlighedsskat.
Det vil medføre en besparelse på boligydelse på godt 640 millioner kroner plus administrationsomkostninger og da afskaffelsen af kærlighedsskat vil koste omkring en milliard om året, er vi allerede godt på vej.
Vi har sat tallene lavt, men i tilfælde af, at de alligevel er for høje, er der masser af andre besparelser at tage af.
NÅR TUSINDER AF MENNESKER flytter sammen og erstatter ensomhed med tosomhed, sparer samfundet selvfølgelig også en del af de 8 milliarder kroner som vi bruger hvert år på konsekvenser af ensomhed.
Når tusinder af pensionister og førtidspensionister flytter sammen og dermed kan hjælpe, pleje og passe på hinanden, sparer vi også betragtelige summer i hjemmepleje og hjemmehjælp.
Og når der frigives tusinder af boliger, sparer vi også millioner af kroner på udgifter til konsekvenser af hjemløshed via ”housing first.”
De konkrete besparelse på alle de områder, skal selvfølgelig udregnes i Finansministeriet, hvor de sidder inde med langt mere regnekraft, end vi gør i Alternativet.
OG DER KAN DE JO medregne værdien af den forøgelse af arbejdsudbuddet, som regeringen selv mener løber op i 1650 fuldtidsårsværk, som resultat af afskaffelse af kærlighedsskatten. Det er for eksempel seniorer, der genindtræder på arbejdsmarkedet, nu da deres indtægt ikke modregnes i partnerens pension.
En af grundene til at det er svært at finansiere afskaffelse af kærlighedskatten er jo, at det koster en milliard. Ikke bare en gang, men hvert år.
Men hvis man regner med at de afledte besparelser træder i kraft efter et par år, skal man jo kun finde et par milliarder til at starte afskaffelsen af kærlighedsskat.
Efter en tid vil de afledte besparelser sandsynligvis løbe ind med så store beløb, at afskaffelsen af kærlighedsskat finansierer sig selv. Ja, mon ikke endda med overskud.
Det kræver selvfølgelig, at man kan identificere de afledte besparelser på de relevante budgetter, men det bør kunne løses rent teknisk i samarbejde mellem de berørte ministerier.
Så ovnstående er Alternativets forslag til finansiering af afskaffelse af kærlighedsskatten. Som tak behøver regeringen kun at finde de første to milliarder.
