Trads: Forfejlet vrøvl at stemple Enhedslisten som kommunister

Trads-medium_32
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

DA ENHEDSLISTEN FIK KANONVALG ved kommunalvalget i København, på Frederiksberg og Bornholm, så mange gammelborgerlige og visse socialdemokrater i ordets egentlige forstand rødt. Ja, Søren Pind, den tidligere Venstre-profil, lignede oberst Hackel fra Matador i sine udbrud:

”Østberlin har opslugt Frederiksberg,” skrev den selvudnævnte ’frihedsminister’, efter Enhedslisten med 17,6 procent af stemmerne blev næststørst i den traditionelt konservative kommune.

”Er det rimeligt, at København i stigende grad udvikler sig til en enklave forbeholdt folk med kommunistiske sympatier,” spurgte Pind op til det valg, som gjorde Enhedslisten til hovedstadens største parti med 24,6 procent?

LÆS OGSÅ: Antallet af opkald til hotline om sexchikane mere end fordoblet på et år

”Enhedslisten som øens største parti vil betyde afskaffelsen af ejendomsretten, farvel til fundamentale menneskerettigheder og en knægtelse af demokratiet,” lød advarslen fra eks-bornholmeren Pind, inden Enhedslisten fik 23,1 procent, så det blev størst på Bornholm.

Men, nej, bare rolig:

HVERKEN FREDERIKSBERG, KØBENHAVN ELLER BORNHOLM er ved at udvikle sig i revolutionær retning – ja, i alle tre kommuner indgik Enhedslisten i konstitueringsaftaler, som endte med to socialdemokratiske borgmestre og endda en konservativ på solskinsøen. Og, nej, det er heller ikke et sted mellem hver sjette eller hver fjerde borger i de kommuner, som er kommunister.

Ingen – eller i hvert fald næsten ingen – i hovedstaden eller blandt bornholmerne drømmer om at gøre Frederiksberg til Østberlin, København til Moskva eller Bornholm til Gulag. De to kommunistiske partier, som rent faktisk stillede op i København, skrabede nogenlunde til sammen det samme antal vælgere til sig som Kærlighedspartiet og Hampepartiet.

Muren faldt som bekendt i 1989, Sovjetunionen kollapsede i 1991, og lige siden har gammelkommunismen ærlig talt været ualmindelig lidt attraktiv i Danmark. Heldigvis.

Enhedslisten er ikke en samling gammelkommunister, om end der er nogle få iblandt dem. Partiets vigtigste politikere – som Mai Villadsen og Pernille Skipper på henholdsvis 29 og 37 år – nærer ingen veneration for Sovjet-blokken. De, som tror, at Enhedslisten i 2021 er inspireret af Østberlins totalitarisme, Honecker eller Stalin (!) rammer helt skævt.

I DAG ER HELTENE USA’s Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez (AOC). De er socialister, sommetider lyder de endda som socialdemokrater, men de er slet, slet ikke kommunister. Det samme gælder de politikere, som står i spidsen for partiet i de tre omtalte kommuner:

LÆS OGSÅ: Indviklet regel fra 80'erne kom i centrum: Forstå reguleringsordningen her

Line Barfod, Enhedslistens 57-årige frontfigur i Borgerrepræsentationen, var godt nok sekretær i den lille Kommunistiske Studerende i slut-1980’erne op til Murens Fald, men hun har lige siden været en moderne socialistisk demokrat. Socialist, ja; gammelkommunist, nej. 

Pelle Dragsted, partiets 46-årige førstemand på Frederiksberg, var som helt ung kommunistisk aktivist. Den kurs har han for længst lagt afstand til, og han har som ledende partimedlem været med til at rense partiprogrammet for gammelkommunistisk jargon.

Morten Riis, den 45-årige politiske sensation af en bornholmsk tømrer (dog også tidligere uddannet akademiker), er måske det allerstærkeste billede på den nye generation i Enhedslisten. Når nogen siger kommunisme til ham, siger han, at det er fjern fortid. Jeg har selv spurgt ham.

I dag er Enhedslisten et stort parti. Rigtig stort i de store byer. Ingen vil blive overrasket, hvis de ved næste valg runder ti procent og bliver rød bloks næststørste parti. De, der som Pind eller sommetider bitre socialdemokrater, ser Hammer & Segl for sig, når en fra Enhedslisten dukker op, forstår dem ikke.

I dag er de mere dem, som plejede at være SF. 

GDPR