Nyvalgt: Thomas Skriver Jensens mission er at styrke erhvervsskolerne

20221116-161603-L-1920x1279we
Den største udfordring for Socialdemokratiets nyvalgte erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen (tv.) har hidtil været at finde rundt på Christiansborgs snørklede gange, siger han. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiets nye erhvervsuddannelsesordfører er en mand med en sag. Erhvervsskolerne skal løftes. Og hvis man skal fjerne pladser på gymnasierne for at skaffe flere elever, er han klar til det.

Thomas Skriver Jensen (S) havde egentlig altid sagt, at politik ikke var en bane, han nogensinde ville træde ind på.

Som søn af Dansk Metals formand var han ellers opfostret med debat til aftensmad. Og han var da også en ung mand af mange holdninger. Men den tid som mange politikere i de unge år bruger på ungdomspolitisk aktivisme, gik i Thomas Skriver Jensens tilfælde nede i den lokale håndbold- og fodboldklub.

Når Thomas Skriver Jensen alligevel sidder på Christiansborg som nyvalgt folketingsmedlem, da A4 Aktuelt møder ham kort før jul, skyldes det én bestemt dag under uddannelsen til industritekniker.

Én lærer skulle nemlig undervise hele fire hold fordelt på to klasselokaler og et stort værksted med en udluftning så dårlig, at lærerne klagede til ledelsen.

“Det var der, at det kammede over for mig. Det var bare ikke okay,” siger Thomas Skriver Jensen.

I en verden hvor det at være politiker indebærer, at man har en holdning om alt fra Arne-pension til asylpolitik, er Thomas Skriver Jensen det tætteste man kommer på en mand med en sag:

Erhvervsskolerne skal forbedres.

“Der skal ske noget. Og det har jeg tænkt mig at sørge for. For det er bare så vigtigt,” siger Thomas Skriver Jensen.

Udelukker ikke upopulært greb

I mødet med den tidligere formand for Dansk Metal Ungdom fanger man hurtigt, at han kunne tømme diktafonen for ledig plads med fortællingen om, hvad der skal rettes op på ved erhvervsskolerne. Og hvorfor de befinder sig i den krise, som faldet på 17 procentpoint i optaget fra 2021 til 2022 vidner om.

LÆS OGSÅ: Optagelsestal på erhvervsuddannelserne er i frit fald: "Det er en katastrofe"

Med så store udfordringer mener den nyvalgte socialdemokrat, at det er for let at pege på flere penge som løsningen på alt.

Selvfølgelig skal der penge til. Men vejledningsindsatsen i folkeskolen er “håbløs”. Det samme er fordelingen af erhvervspraktikpladser, hvor han “ikke begriber”, at der ikke findes en app, hvor virksomheder og elever kan vælge hinanden til.

Men når der kun er så og så mange elever i Danmark, er Thomas Skriver Jensen ikke tøvende for at hive et upopulært middel op af den politiske værktøjskasse for at løse fremtidens mangel på faglærte: Tvang.

“For fordelingen af elever er et nulsumsspil. Og jeg tror, det er nødvendigt på et eller andet tidspunkt med et hårdt greb, hvor der bare rykkes flere ind på erhvervsskolerne, og det bliver løst politisk. For der er ret mange, der oplever, hvor fantastisk en verden det egentlig er, når man rent faktisk kommer derud,” siger Thomas Skriver Jensen.

Sideløbende skal der tages et opgør med “uddannelsessnobberiet”.

Thomas Skriver Jensen fortæller skrønen fra sin egen familie som eksempel på noget, der skal genskabes.

Farfaren fortalte sin søn, der senere endte som formand for Dansk Metal, at han havde for meget “krudt i røven” til at læse bøger på gymnasiet. Så han skulle starte i lære som smed.

“Og sådan blev det. Slut. Men det ansvar er der ikke ret mange forældre, der løfter i dag. Og det kan jeg da godt forstå. Fordi det handler om, at vi alle sammen vil det bedste for vores børn. Og i min barndom fik man jo også at vide, at det gode liv lå på universiteterne,” siger han.

Hvor er pressen?

Den 26-årige fynbo lægger ikke skjul på, at det er en følelse af irritation, som driver værket. 

En irritation over, at politikere har ladet erhvervsskolerne sande til i årevis. En irritation over, at politikerne gjorde ingenting, da man i 2020 komplet fejlede med at leve op til de måltal, der blev sat for optaget bare fire år forinden.

Og en irritation rettet mod pressen.

For hvor der hver juni strømmer journalister ud i sommersolen for at tale med smilende studenter, er der ikke mange klip i nyhederne af unge med svendebrevet i hånden.

“Mange flere medier skulle tage ud og se de ting, der kommer ud af et svendeprøveprojekt. Gennemsnittet i min klasse var på 10,1. Nogle af de ting, folk render og laver på erhvervsskolerne, er de fedeste projekter, som bare emmer af faglig stolthed. De bliver bare ikke belyst”:

“Og så tror jeg sgu da fanden, at der er ikke ret mange faglærte, der køber avisabonnementer. De kan jo ikke læse om deres egen hverdag,” siger Thomas Skriver Jensen.

Et eksempel på mediernes manglende opmærksomhed er paradoksalt nok lærlingeoprøret, som rent faktisk lykkedes med at bryde gennem mediemuren.

“Men det er forfærdeligt, at forholdene på erhvervsskolerne er kørt så lang ud, at eleverne selv var nødt til at starte et lærlingeoprør for at råbe politikere og medier op. Det var aldrig sket på gymnasierne,” siger Thomas Skriver Jensen.

Den underbelyste ligestillingskamp

Under interviewet fremhæver Thomas Skriver Jensen forsigtigt en anden kæphest.

“Jeg er ved at være træt af, at vi altid snakker om køn, når vi taler ligestilling”.

Ikke fordi køn ikke også er vigtigt, pointerer han. Men den kamp har eksisteret længe, og med 78 kvinder ud af 179 medlemmer af Folketinget er der taget store skridt:

“Men der er intet spillerum for at tale uddannelsesbaggrund, som er et væsentligt større problem, hvis man kigger på byråd, Folketinget eller regionerne. Og altså det er jo et demokratisk problem”.

Det blev understøttet af en nylig undersøgelse af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF, red.). Den viste, at 25 procent flere unge på erhvervsuddannelser har lav demokratisk selvtillid sammenlignet med elever i gymnasiet.

LÆS OGSÅ: "Meget bekymrende": Erhvervsskoleelevers politiske selvtillid er helt i bund

Ifølge Thomas Skriver Jensen skyldes det dels, at de unge faglærte har svært ved at spejle sig i jakkesætklædte politikere på tv. Men også sproget udgør en barriere, hvis flere faglærte skal ind i debatten:

“Der er jo politisk dansk, akademiker dansk, og så er der fabriks-gulvs-dansk. Og der er nogle forskelle i måden at snakke på. Dels til andre kollegaer i politik, men dels også til journalister. Der er ikke ret mange, der snakker det sprog, jeg har været vant til at snakke,” siger Thomas Skriver Jensen, der selv lærte meget af et “nødvendigt” debatkursus hos Dansk Metal Ungdom.

Ansvaret for at skubbe flere faglærte og ufaglærte frem i lyset hviler ifølge Thomas Skriver Jensen på to aktører.

For det første skal partierne mere aktivt hjælpe de faglærte kandidater frem. Og for det andet skal fagbevægelsen dyrke initiativer, der hjælper medlemmerne med at blive mere ferme i at blande sig.

“For mig at se handler det om, at man skal have unge faglige til at forstå, at der rent faktisk er nogen, der synes, at det, de siger, er et vigtigt indspark i debatten,” siger Thomas Skriver Jensen.

GDPR