Undervisningsminister: Nu skal folkeskolerne sættes fri

20220325-135421-L-1600x1066we
Børne- og ndervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og regeringen lægger op til at reducere de godt 3000 statslige regler og mål, der er på folkeskoleområdet (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Fremover skal kravene til folkeskolen kunne stå på to stykker papir mener Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det skal være slut med flere regler, krav og måltal til landets folkeskoler. I stedet skal de statslige krav til folkeskolen kunne stå på maksimum to stykker papir.

Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Avisen Danmark forud for de kommende politiske forhandlinger om afbureaukratisering af den offentlige sektor.

- Det handler om at skabe mere engagement og arbejdsglæde blandt lærere, ledere og pædagoger.

- Gennem mange år har politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu. Folkeskolerne skal sættes fri, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Avisen Danmark.

Forud for forhandlingerne lægger Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringen op til, at de godt 3000 statslige regler og mål på folkeskoleområdet reduceres til en række "hegnspæle". Ifølge ministeren skal regler og krav "kunne stå på to ark papir."

En af "hegnspælene" på folkeskoleområdet er, at folkeskolen stadig skal være gratis at gå i. Derudover skal kommunerne fortsat i et mere begrænset omfang arbejde med skoledistrikter, så det sikres, at der er en plads til eleverne.

- I stedet for at tale om, hvad vi kan undvære, vil vi tale om, hvad vi vil beholde. Alt andet skal væk, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Avisen Danmark.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, vil se positivt på mere frihed i folkeskolerne, for det har skolerne bedt om længe. Men det handler mere om at fjerne nogle "tekniske styringsmekanismer".

Han ærgrer sig over ministerens udmelding om at sætte skolerne fri.

- For så har vi ikke en folkeskole. Så har vi 1200 friskoler, og det har vi ikke brug for, siger Claus Hjortdal til Ritzau.

- Vi har for eksempel regler om, hvor mange børn der må være i klassen. Der vil jeg gerne spørge ministeren, om hun mener, at skolen selv må bestemme, om der skal være 50 elever i klassen. Eller om de må gå i skole fire dage om ugen og kun fire timer om dagen, hvis vi finder på det, siger han.

Claus Hjortdal understreger, at alle parter på skoleområdet allerede er godt i gang med at finde frem til, hvordan folkeskolen kan indrettes bedre.

Det foregår i initiativet "Sammen om skolen", som ministeren selv lancerede sidste år.

Fredagens forhandlinger er en del af regeringens planer om at udvide den såkaldte velfærdsaftale, der har sat syv kommuner fri af statslige regler på et velfærdsområde - enten folkeskolen, ældre- eller børneområdet.

Målet er, at alle 98 kommuner har en velfærdsaftale til næste år.

Men først skal politikerne på Christiansborg først være enige om, hvor mange statslige regler og mål der kan sløjfes.

/ritzau/

GDPR