Vejlederne savner politisk opmærksomhed: Hvis eleverne skal gå en anden vej end flertallet, kræver det hjælp

20200518-161702-1-1920x1280we
Langt de fleste folkeskoleelever vælger gymnasiet efter 9. og 10. klasse. Derfor kan det være svært at gå imod strømmen, selvom en erhvervsuddannelse egentlig passer bedre til en selv. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hvis kurven med faldende ansøgningstal til erhvervsuddannelserne skal knækkes, er vejledning en del af løsningen. Men vejlederne savner politisk handling. S vil styrke "oplysningsindsatsen" i folkeskolen.

Hvis politikerne ønsker at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, skal skåltalerne droppes til fordel for en reel prioritering af uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Sådan lyder det fra Karina Meinecke, formand for Danmarks Vejlederforening til A4 Aktuelt.

“Det er ikke sådan, at vores fag slet ingen opmærksomhed får fra politikerne. For der bliver da nogle gange talt om, at vejledning er vigtigt. Det afspejler sig bare ikke super meget i den lovgivning, der bliver lavet, og som efterleves ude i kommunerne,” siger Karina Meinecke.

Men det burde det. Samtalerne med en vejleder spiller nemlig en vigtig rolle i at åbne de unges øjne for andre veje end gymnasiet, lyder det fra vejledernes formand.

“Det er mindretallet, som vælger en erhvervsuddannelse. Og i lige præcis de her år betyder det rigtig meget, hvad ens kammerater vælger. Derfor kræver det ekstra hjælp og viden at søge en anden vej end gymnasiet,” siger Karina Meinecke.

Ifølge Karina Meinecke er en af udfordringerne, at det kun er de elever, som ikke vurderes uddannelsesparat til en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse, der får en individuel samtale med en vejleder. Resten får den i fællesskab med resten af klassen.

“Det at man selv kan sætte ord på sine ønsker og tanker om fremtidig uddannelse - og også blive udfordret lidt på dem - kan skabe nogle gode refleksioner, om hvad man egentlig gerne vil. Og den samtale får man ikke på samme måde med hele klassen til stede,” siger Karina Meinecke.

Søndag præsenterede Socialdemokratiet et nyt udspil, der skal styrke erhvervsuddannelserne med cirka 500 millioner fra 2024 og de følgende fire år.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet vil styrke erhvervsuddannelserne i nyt udspil

I udspillet fremgår det, at oplysningsindsatsen i folkeskolen skal styrkes, og det er ifølge Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved bedre vejledning.

"Som flere har påpeget i årevis, er der behov for en styrket vejledningsindsats i folkeskolen," siger Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Aktuelt.

Kan bryde fordomme

Vejledernes ønske om mere politisk opmærksomhed er ikke helt skævt, siger seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Mathilde Hangaard.

Hun fortæller, at vejledning er et godt greb til at åbne de unges øjne for andre ideer end dem, man får hjemmefra.

“Hvis man ikke har en person i sin familie eller omgangskreds, der kan fungere som rollemodel og vise, hvad en erhvervsuddannelse også kan, så er man nødt til at få den viden et andet sted fra, hvis man på nogen måde skal kunne se sig selv i det,” siger Mathilde Hangaard.

Men mere vejledning løser ikke i sig selv de lave ansøgningstal til erhvervsskolerne, påpeger hun. Der er mange faktorer i spil.

"Men vi er nødt til at støtte de unge i deres overvejelser. De unge efterspørger bredt set individuel vejledning, hvor de oplever at kunne dele tvivl og få konkrete input. Mange oplever at fastlåse sig med valget af en erhvervsuddannelse, mens de med valget af en gymnasial uddannelse holder mulighederne åbne," siger Mathilde Hangaard.

Mette Slottved,  chefanalytiker hos Vive med indgående kendskab til erhvervsuddannelsesområdet, tilføjer, at mange unge generelt set tøver med at vælge erhvervsuddannelserne på grund af fordomme og manglende kendskab til deres muligheder:

“Det tyder på, at erhvervsuddannelserne er blevet det lidt usikre valg for de unge. Mange kender dem ikke særlig godt, blandt andet fordi der er så mange at vælge imellem,” siger Mette Slottved.

Forældre med stor indflydelse

Både Mathilde Hangaard og Mette Slottved siger, at forældrene er en afgørende faktor for børns valg af uddannelse. Og i den forstand er det et udfordring, at erhvervsuddannelserne fortsat har imageproblemer i store dele af befolkningen.

“For det afspejler sig nok også i, hvor tilbøjelige forældre er til at skubbe deres børn i den retning. Især hvis forældrene ikke selv arbejder med de her fag. Det er i hvert fald ikke lykkedes at få akademikerbørn at søge mod erhvervsuddannelserne,” siger Mette Slottved fra Vive.

Det bakkes op af, at 75 procent af eleverne i 8. klasse i en undersøgelse fra 2018 svarede, at deres forældre havde en forventning om, at de valgte gymnasiet efter folkeskolen. 

Skal det mønster brydes, kræver det ifølge chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl, at man fra politisk hold prioriterer uddannelsesvejledningen i folkeskolen:

“Hvis ens forældre eller de voksne i ens øvrige omgangskreds ikke er faglærte, så er det virkelig vigtigt med en stærk uddannelsesvejledning. For det kan netop sikre kendskab og viden om erhvervsuddannelsernes muligheder til dem, som måske vil have det bedre og få mere ud af dem end tre år i gymnasiet,” siger Mie Dalskov Pihl.

GDPR