En forsinket minister og en kort svarfrist fik DF's nye, unge beskæftigelsesordfører op i det røde felt

20230112-142014-L-1920x1280we
Trods en opfordring fra beskæftigelsesministeren om at vente talte Nick Zimmermann (DF) dunder til pressen efter mødet i Beskæftigelsesudvalget d. 12. januar, der handlede om afskaffelsen af store bededag. "Hvis du ingen respekt har for dine ordførere, hvorfor pokker skulle vi så have respekt for dig?" siger Nick Zimmermann i dag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
PORTRÆT: Muhammed-krisen tændte Nick Zimmermanns (DF) politiske glød, som særligt brænder for beskæftigelsespolitik. Ifølge det nye folketingsmedlem skal der tages skrappere midler i brug for at få flere indvandrere i arbejde, fordi for mange "får lov til at dovne den af på vores regning".

"Der har i hvert fald været nok at se til."

Nick Zimmermann (DF) griner og nikker med hovedet, da han fortæller om sine første godt tre måneder som folkevalgt på Christiansborg.

"Men det er jo enormt spændende og et kæmpe privilegium."

1. november kunne 28-årige Nick Zimmermann, der er fagligt uddannet som lager- og logistikoperatør, kalde sig folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Han har fået rollen som partiets beskæftigelsesordfører og med den, er han grundet diskussionen om store bededag blevet kastet for de politiske løver fra starten.

Nick Zimmermann har været en af de hårdeste kritikere af regeringens lovforslag og var samtidig en af de første politikere, der åbent krævede en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Efter en orientering i Beskæftigelsesudvalget om regeringens bededags-planer havde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bedt medlemmerne om ikke at tale med pressen, før hun havde gjort det.

Men den opfordring ville Nick Zimmermann ingenlunde adlyde, og derfor talte han med journalisterne, så snart han var trådt ud af ministeriet. Det skyldes ikke mindst, at ministeren ifølge Zimmermann var kommet for sent til sin egen orientering.

"Med den behandling vi havde fået ovre i ministeriet, hvor hun for det første kommer ti minutter for sent, og vi får en svarfrist på fire timer til at tilmelde os mødet, så havde jeg det bare sådan: Hvis du ingen respekt har for dine ordførere, hvorfor pokker skulle vi så have respekt for dig?" lyder det fra Zimmermann.

Pisk frem for gulerod

Interessen for politik og mødet med Dansk Folkeparti udviklede sig under Muhammed-krisen, da Nick Zimmermann var 11 år.

"Der så jeg jo kulturradikale, venstrefløjspolitikere, og de kloge og eliten, der talte om, at vi skulle passe på ikke at fornærme nogen. Men så kan jeg huske en dag under et debatprogram, at Pia Kjærsgaard tordnede frem på skærmen. Og så skal jeg ellers love for, at de fik svar på tiltale alle de kulturradikale," husker Nick Zimmermann, der følte, at Pia Kjærsgaard nærmest talte direkte til ham.

Et par år senere meldte han sig ind i Dansk Folkeparti og blev i 2017 som 23-årig valgt som byrådsmedlem i Randers Kommune.

Her har han haft meget med kommunens beskæftigelsespolitik at gøre, og netop det emne var en af grundene til, at han i sin tid stillede op til byrådet.

Derfor var posten som beskæftigelsesordfører også det "første ønske" for det nyvalgte folketingsmedlem.

"Den uretfærdighed, der er på jobcentrene, og folk der bliver kastebold i systemet. De uendelige ressource-, praktik- og og jobafklaringsforløb. Altså den urimelighed, vi tilbyder mennesker uden for arbejdsmarkedet, den er vi simpelthen nødt til at få gjort op med," lyder det fra Nick Zimmermann.

Samtidig mener han, at udlændinge i Danmark har for nemt ved at få offentlig forsørgelse.

"At man kan komme til Danmark og fra første dag bare sætte sig hjemme på sofaen og modtage offentlige ydelser, det skal ændres. Det skal være sådan, at når man kommer her til vores land,  så skal man i beskæftigelse fra 'day one'," siger Nick Zimmermann.

Men hvis man kommer fra et krigshærget land og kommer til Danmark med krigstraumer og PTSD, og man ikke kan tale sproget eller kender kulturen, er det så ikke naivt at tro, at man kan komme i job fra 'day one', som du siger?

"Jo, men det er jo nogle af dem, der kommer med det. Mange kommer jo som indvandrere. Mange kommer jo som familiesammenførte. Og man kan sige, at mange af de udfordringer, vi har på beskæftigelsesområdet, det er jo anden-, tredje- og nu fjerde-generations indvandrere," mener Nick Zimmermann.

Så det er altså ikke alle, der skal i arbejde fra 'day one'?

"Kommer der nogen, der er syge og dårlige og både mangler arme og ben, så skal vi selvfølgelig tage os af dem. Det skal Danmark jo også være et land, der gør. Men der er for mange, der får lov at slippe igennem nåleøjet, og der er for mange, der får lov til at dovne den af på vores regning," siger Nick Zimmerman og fortsætter:

"Jeg tror, vi skal begynde at pakke guleroden lidt væk og så finde pisken frem i stedet for.  Hvis ikke man kommer i beskæftigelse, og hvis ikke man kommer ud og er aktiv, så må vi begynde at presse folk lidt yderligere. Og her tænker jeg især på udlændinge," siger han og foreslår, at man i højere grad skal kunne trække i den offentlige ydelse.

GDPR