Splittelse i rød blok giver statsministerens lønløft svære betingelser

20210916-083807-L-1920x1293we
Utilfredse sygeplejersker strejker foran Aalborg Universitetshospital i 2021, fordi de vil have mere i løn. Det er Socialdemokratiet nu klar til at drøfte. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6. sep. 2022 06.00
Mette Frederiksen har åbnet for et risikabelt spørgsmål om politisk indblanding i offentligt ansattes løn. Spørgsmålet splitter den røde lejr.

Statsministeren brugte søndagens tv-debat til endnu en gang at fremhæve, hvad der tyder på at blive et af Socialdemokratiets store slagnumre i valgkampen - et lønløft til de offentligt ansatte.

"Hvis ikke vi tør tage den diskussion, og hvis ikke vi vil lade det være en del af den politiske diskussion, så tror jeg faktisk oprigtigt ikke, at vi får løst de problemer, der er," sagde Mette Frederiksen.

LÆS OGSÅ: Analyse: Det første store statsministeropgør handlede om offentligt ansatte

Statsministeren ville dog ikke konkret pege på, hvilke faggrupper der skal have mere i løn, hvilket de to blå statsministerkandidater, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), kritiserede hårdt.

Vi synes, at både regeringen og de blå partier har været stædige længe nok og holdt fast i, at det kun måtte være et overenskomst-emne
Lisbeth Bech-Nielsen, SF

Det sprængfarlige spørgsmål har fået flere borgerlige politikere til at slå syv kors for sig. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh har blandt andet skrevet på Twitter, at statsministeren er i færd med at "slagte den danske model ved fra politisk side at love højere løn".

Forslaget møder dog ikke kun modstand fra de borgerlige partier, men splitter også den røde lejr i to.

Støtte fra SF og Enhedslisten

SF og Enhedslisten støtter dog begge statsministerens udmelding:

"Vi kan jo se, at dele af vores velfærdssamfund slår store sprækker, og rigtig meget handler om løn og arbejdsvilkår. Vi synes, at både regeringen og de blå partier har været stædige længe nok og holdt fast i, at det kun måtte være et overenskomst-emne," siger Lisbeth Bech-Nielsen.

"Der er stadigvæk ting, der selvfølgelig skal håndteres i overenskomstforhandlinger, men vi bliver også nødt til at finde noget ekstra finansiering."

Risikerer man ikke dermed at komme på kant med den danske model?

"Jo, men vi har jo allerede en stor grad af enighed om, at den danske model ikke fungerer særlig godt på det offentlige område, fordi der ikke er de samme dynamikker og incitamenter, som der er på det private område," siger SF's finansordfører.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb er også positiv over for statsministerens udmelding.

"Det er jo politikerne, der bestemmer rådighedsbeløbet til forhandlingerne. Vi har længe sagt, at der skal bruges fem milliarder kroner, som skal gå til, at man retter op på, at folk er underbetalte i omsorgsfagene. Så vi mener, at finansministeren skal åbne kassen og afsætte flere penge op mod overenskomstforhandlingerne i 2024," siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb.

Hun ønsker dog - ligesom Mette Frederiksen - ikke at komme ind på, hvem der konkret skal have del i pengene.

"Jeg taler i stedet om omsorgsfagene, da de forhandles i forhandlingsfællesskab. Og så må det være op til dem indbyrdes, hvordan de stiller kravene. Den del kunne jeg ikke drømme om at blande mig i," siger Jette Gottlieb.

Vent på Lønstrukturkomitéen

Radikale Venstre er omvendt mere skeptiske. Politikerne på Christiansborg skal nemlig passe på med at blande sig i lønspørgsmålet, fordi det vil undergrave den danske model, lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører.

"Jeg synes også den måde, det bliver gjort på fra statsministeren, altså hvor der ikke bliver sat profession på, så der på den måde kan være flere, der kunne gøre sig forhåbninger om, at det var dem, der var tale om, det er måske for alvor farligt," siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa.

Samtidig peger hun på, at man bør vente med drøftelser på lønspørgsmålet til anbefalingerne fra Lønstrukturkomitéen er fremlagt, hvilket senest er ved udgangen af 2022.

"Vi kan ikke gå ud og love højere løn til det ene eller til det andet fag, og slet ikke mens vi har nedsat en lønstrukturkomité," siger hun.

Komitéen blev nedsat i efteråret 2021, efter regeringen greb ind i sygeplejekonflikten.

Skal lede på tværs af blokkene

Med Radikales afvisning ser det ud til at Socialdemokratiets forslag har lange udsigter, men der kan måske være hjælp at hente længere over midten.

Den selvudnævnte blokløse formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har nemlig åbnet døren på klem for et lønløft til nogle offentligt ansatte. Overfor Altinget tilkendegiver han, at Moderaterne er villige til at diskutere lønspørgsmålet for sundhedspersonalet.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke vil hæve sygeplejerskers løn

"Den danske model kan jo ikke bare være et eller andet slagord, hvis det får alt til at falde fra hinanden," siger Lars Løkke Rasmussen, der samtidig kalder tilstanden i sundshedsvæsenet for "en nødretssituation".

Indtil videre er Løkke dog den eneste uden for rød blok, der har været positiv over for forslaget.