CEPOS: Danskerne bliver ramt af høje skatter
SENIORANALYTIKER JON NIELSEN fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremfører her i A4 medier d. 30. oktober, at det høje danske skattetryk er en myte. AE mener, at det danske skattetryk er overvurderet, fordi indkomstoverførsler som fx dagpenge beskattes i Danmark. Det er isoleret set korrekt, at dette trækker skattetrykket ned. Men andre forhold trækker den modsatte vej, som jeg vil uddybe herunder. Bundlinjen er, at det danske skattetryk er højt, når man sammenligner med andre lande.
Det bidrager til, at Danmark har de højeste forbrugerpriser i hele EU
Jørgen Sloth, chefkonsulent, CEPOS
Lad mig lige starte med kort at skitsere, hvordan man beregner skattetrykket: Skattetrykket opgøres ved at tage det samlede beløb, som danskerne betaler i skatter og afgifter, og dividere med BNP (produktionen i et land) som udtryk for det, man kalder skattebasen. Det gør både OECD, Eurostat og Danmarks Statistik, og det er den gængse praksis.
LÆS OGSÅ: Tre ting du (måske) misforstår om den danske konkurrencestat
En stor del af skatterne i Danmark er forbrugsskatter, fx moms, som indgår i BNP, og dermed bidrager til en undervurdering af skattetrykket. Undervurderingen sker, fordi forbrugsskatterne bliver placeret både i tæller og nævner. Dermed slår forbrugsskatter ikke fuldt igennem i beregningen af skattetryk. Korrigerer man for dette samt AE’s indvending om, at indkomstoverførsler beskattes i Danmark, har Danmark i 2015 det 3. højeste skattetryk i OECD målt som andel af BNP. Finansministeriet har også tidligere konkluderet, at når man laver de relevante korrektioner, så rokker det ikke ved, at Danmark er i toppen med hensyn til skattetrykket.
AE MENER DESUDEN, at man bør bruge BNI (indkomsten) som udtryk for skattebasen, og ikke BNP (produktionen). Det er der imidlertid ingen statistikbureauer, der gør. Bruger man BNI som skattebase (og korrigerer for, at afgifter indgår i BNI, samt at indkomstoverførsler beskattes), ligger Danmark her på en 8. plads. Men BNI er også problematisk at anvende. Det skyldes, at BNI også indeholder offentlig formueindkomst (fx renteudgifter), som ikke skal medregnes ved opgørelsen af skattebelastningen af borgerne. Finansministeriet skriver, at ”Det er derfor misvisende at benytte en traditionel opgørelse af bruttonationalindkomsten ved beregning af skattetrykket”. Anvendes BNI fratrukket offentlig formueindkomst som skattebase, har Danmark det 6. højeste skattetryk blandt de 36 OECD-lande.
Bundlinjen er, at det danske skattetryk er højt, når man sammenligner med andre lande
Jørgen Sloth, chefkonsulent, CEPOS
Det vil sige, at ud af 36 OECD-lande har Danmark en 3. plads for skattetrykket målt i procent af BNP og en 6. plads, når man måler som andel af BNI fratrukket offentlig formueindkomst. Det vil sige, at i begge opgørelser er det danske skattetryk klart i den høje ende.
LÆS OGSÅ: Professor: Der er råd til en kortere arbejdsuge - hvorfor diskuterer vi det ikke?
Derudover er der to forhold, som trækker i retning af, at det danske skattetryk undervurderes i internationale sammenligninger:
FOR DET FØRSTE er de danske arbejdsmarkedspensioner fortsat under opbygning. Der er fradrag ved indbetaling, mens udbetalingerne beskattes. Det betyder, at når pensionerne er under modning (indbetalinger er større end udbetalingerne), vil man undervurdere skattetrykket, fordi en del af skatten udskydes (til når pensionerne udbetales). Skattetrykket undervurderes med i omegnen af en halv procent af BNP i Danmark i 2015 som følge af dette forhold. I de fleste andre lande har man ikke private pensionsordninger i samme grad som i Danmark, og derfor er dette primært relevant for Danmark.
FOR DET ANDET betales der i mange lande (men ikke i Danmark) store sociale bidrag (fx til pension). Disse bidrag indgår i opgørelsen af skattetrykket, selvom de i praksis ikke fuldt ud burde tælle som skatter, fordi pensionsudbetalingerne i høj grad afhænger af de indbetalte sociale bidrag. Det betyder, at mange andre landes skattetryk er overvurderet. Fx fandt Finansministeriet i 2002, at skattetrykket var overvurderet med 4-6 procent-point i Sverige, Tyskland og Holland som følge af disse sociale bidrag. Finansministeriet skriver, at ”I en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, bør der … ideelt set korrigeres for, at en del af de sociale bidrag har betydelige individuelle elementer”. Det er desværre ikke muligt systematisk at opgøre denne effekt, men den trækker i retning af at øge det danske skattetryk betydeligt i sammenligning med andre lande.
SELV HVIS man tager udgangspunkt i AE’s tal, så strækker AE konklusionen for langt. AE anfører således, at Danmarks skattetryk er ”i midten”. Men AE finder, at Danmark er på en 6. plads ud af 18 lande; ikke ligefrem i midten. Hertil kommer, at AE kun ser snævert på vesteuropæiske lande og dermed fjerner en lang række OECD-lande, som har et lavere skattetryk end Danmark, fx USA.
Så jo, Danmark har fortsat et højt skattetryk, og det er (desværre) ikke en myte, heller ikke selvom man sørger for at lave de nødvendige korrektioner. Det høje skattetryk oplever danskerne desværre dagligt, når de fx betaler en meget høj moms på 25 procent i butikkerne. Det bidrager til, at Danmark har de højeste forbrugerpriser i hele EU. Tilsvarende når danskerne skal købe bil, så skal de betale registreringsafgift på op til 150 procent, som er blandt de højeste i verden.