Ny EU-boss med kontroversiel plan: Danske politikere advarer mod mindsteløn

16. jul, 20:05
Den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil kæmpe for mindsteløn i EU, men danske politikere er ikke begejstrede. Det er en trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, advarer de.

Et snævert flertal i Europa-Parlamentet sender tirsdag aften tyske Ursula von der Leyen helt til tops i EU og gør hende til ny formand for EU-Kommissionen.

LÆS OGSÅ: 60-årig læge med syv børn: Her er EU's nye stærke kvinde

Inden afstemningen havde hun givet flere løfter til Europa-Parlamentets forskellige politiske grupper. I et brev til den socialdemokratiske gruppe lover den nyvalgte formand blandt andet at indføre mindsteløn.

Det står der i Ursula von der Leyens brev

... jeg vil fremsætte en handlingsplan for fuld implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette vil blandt andet inkludere:

- Et retsmiddel som skal sikre, at enhver EU-borger får en retfærdig mindsteløn, som er tilstrækkelig til at opretholde en anstændig levestandard i det land, de arbejder.

Men selv om en EU-beslutning om mindsteløn ifølge flere danske parlamentarikere kan gavne i lande med en svag fagbevægelse, har Ursula von der Leyens mærkesag ikke ført til  jubel overalt. 

For Enhedslistens nyvalgte parlamentariker, Nikolaj Villumsen, var mindstelønnen et af de punkter, der fik ham til at stemme imod, at Ursula von der Leyen indtog formandsposten. Han frygter, at en mindsteløn udsprunget af EU vil gå ud over den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler overenkomster, og politikerne for det meste blander sig uden om.

- Det ville være tragisk. I Danmark har vi en helt særlig, solidarisk arbejdsmarkedsmodel, og den skal ikke kastes i skraldespanden. Det er helt afgørende at sikre, at EU har respekt for den danske model, siger Nikolaj Villumsen.

Han undrer sig derfor over, at danske socialdemokrater stemte for den nye formand. Men parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) er ikke bekymret for, at den danske model ender på en losseplads.

- Vi vil 150 procent stå vagt for den danske model. Men jeg er ikke på nuværende tidspunkt specielt bekymret for, at det her går ud over Danmark, siger Christel Schaldemose.

Den danske model eller ragnarok

Europapolitisk direktør for Finans Danmark, Sinne Conan, mener, at det vil være muligt at indføre en mindsteløn, men den skal i så fald fastsættes på nationalt plan.

- Teoretisk set kan man sagtens forestille sig, at det her finder sted. Hun (Ursula von der Leyen, red.) vil nok overlade det til de enkelte nationalstater at få gennemført det, så man kan tage højde for de lande, hvor der er forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, som vi har i Danmark, siger Sinne Conan.

Ser man på Ursula von der Leyens planer, står der da også, at "mindsteløn skal fastsættes i overensstemmelse med nationale traditioner gennem overenskomster eller lovbestemmelser". Men den køber medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti, Kira Peter-Hansen, ikke.

- Ursula von der Leyen forstår ikke den danske model, hvilket er stærkt problematisk. For i nogle EU-lande ville en mindsteløn hjælpe med at løfte folk ud af fattigdom, men sådan er det ikke i Danmark. Det mest optimale havde været at opbygge en stærk fagforening i andre lande, men det tager lang tid, siger Kira Peter-Hansen og fortsætter:

- Det er positivt, at hun melder ud, at der skal være respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodeller. Men jeg tror ganske enkelt ikke, hun kan få alt det igennem, hun lover. Hun siger, at man ikke skal indføre mindsteløn i lande med stærke fagforeninger, men hvordan måler man det? Er Danmarks fagforeninger stærke nok, spørger Kira Peter-Hansen.

Nikolaj Villumsen anerkender også, at nogle EU-lande kan få gavn af regler om mindsteløn, men hans fokus ligger først og fremmest på at bevare den danske model.

- Der er ingen tvivl om, at en europæisk mindsteløn kan trække en række lande op, som lige nu dumper lønningerne i Europa. Men det bliver nødt til at være en samlet løsning, som værner om de nationale arbejdsmarkedsmodeller, for ellers bliver der ragnarok på det danske arbejdsmarked, siger han.

Christel Schaldemose er dog mindre bekymret for, at planen går ud over lande med stærke fagforeninger.

Det er en udfordring, at man flere steder ikke får en løn, man kan leve af. Jeg har svært ved at sætte mig imod, at man gør noget ved det. Men EU skal respektere de forskellige landes metoder, siger socialdemokraten.

Hvordan sikrer man i praksis, at det ikke går ud over den danske model?

- Det kan jeg ikke give svaret på lige nu, siger Christel Schaldemose.

En godbid til socialdemokraterne

For Christel Schaldemose er det en topprioritet, at den danske model ikke bliver udfordret. Derfor har socialdemokraten planer om at udspørge den kommende beskæftigelseskommissær om planerne om mindsteløn.

- Den person skal i høring, og her kommer vi ikke til at læne os tilbage og tro, at alt er i skønneste orden. Vi vil internt italesætte det sammen med vores nordiske kolleger. Vi kommer til at følge det tæt, siger Christel Schaldemose.

Men ifølge EU-eksperten Sinne Conan er forslaget om mindsteløn muligvis bare lokkemad for den socialdemokratiske gruppe, som Ursula von der Leyen har været afhængig af at høste stemmer hos.

- Det er en klar udstrakt hånd til de europæiske socialdemokrater, at hun viser, at hun er villig til at stille forslaget. Det er kun Kommissionen, der kan stille lovforslag i EU, så selv om hun godt ved, det bliver svært at få gennemført, så viser hun en velvilje ved, at hun er villig til at stille forslaget, siger Sinne Conan.

Morten Løkkegaard, parlamentsmedlem for Venstre, er enig med Sinne Conan:

- Lige nu har Ursula von der Leyen givet løfter til alle mulige grupper. Hvis man skulle forholde sig til alt, så kunne man få nok at bestille. Jeg fokuserer på, hvad hun tilbyder os, siger Morten Løkkegaard, som også gav sin opbakning til den nye formand.

Christel Schaldemose tror dog på, at Ursula von der Leyen vil holde sit løfte og fremsætte forslaget om mindsteløn.

- Men om det bliver vedtaget, er en anden sag, siger hun.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...