Danmark har fået en national beredskabsuge.
Ambitionen for beredskabsugen er at skabe en styrket beredskabskultur og parathed i Danmark, hvor myndigheder, organisationer, erhvervsliv og civilsamfund står sammen med borgerne om den vigtige opgave; at være klar på krig og kriser.
Jeg er dog først og fremmest bekymret for, at russerne via simple og billige, men alligevel massive cyberangreb får slukket for strømmen i store dele af landet. Uden strøm ryger vand, kommunikation, transport, finans og – ja – stort set alt.
Står en landsdel uden strøm i en til to dage betyder det, at vi ikke kan trække ud i toilettet og må besørge på gaden, hvis vi bor i en by. Ingen vand i hanerne. Ingen mobiltelefoni eller kommunikation til brand, ambulance, politi osv., for prøv at spørge, hvor længe der er nødstrøm på sendemasterne.
LÆS OGSÅ: FOA: Skønt med en beredskabsuge – en skam, at den ikke begynder det
rigtige sted
Der vil ikke være internet. Ingen patientjournaler. Ingen betalingsmuligheder i butikkerne. Ingen varme. Ingen opladning af elbiler og elbusser. Ingen strøm til eltogene. Kommunikation og sikkerhedssystemer i forhold til flytrafik, togtrafik og så videre går ned, for prøv at spørge, hvor længe der er nødstrøm på disse systemer.
Er det et usandsynligt scenarie, at russerne kan lukke for strømmen i flere dage i dele af landet ved hjælp af et cyberangreb? Det tror jeg ikke. Er der planer for, hvordan vi håndterer det? Nej.
Min opfordring er derfor, at den kommende regering tager den opgave på sig at planlægge et nationalt beredskab for længerevarende strømafbrydelser i større dele af landet.
Det koster ikke formuer og vil have væsentligt større effekt end fjollede gennemgange af beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig.
Beredskab handler om at være klar til sandsynlige og farlige situationer. Det er sandsynligt at russerne laver målrettede cyberangreb på Danmark. Det er ikke – foreløbigt – sandsynligt, at russerne smider gammeldags bomber på Danmark.
Jeg er bekymret for, om vi i høj nok grad tager ved lære af Ukrainekrigen. Jeg er bekymret for, at vi fokuserer på industripolitik, og at vi vil bygge krigsskibe i Danmark, frem for, hvad et moderne angreb fra Rusland indebærer.
Når statsminister Mette Frederiksen (S) siger ”Køb, køb, køb” om store krigsskibe, afsindigt dyre kampfly, nye pansrede mandskabsvogne og så videre, lugter det langt væk af den klassiske militære og politiske fejl, hvor vi forbereder os på den sidste krig, vi var med i.
Jeg tror ikke, vi skal forberede os på Afghanistan, Libyen eller Irak. Jeg tror, vi skal forberede os på massive droneangreb til lands, til vands og fra luften fra Rusland.
Vi har intet effektivt forsvar mod sværme af droner. Beredskab handler som sagt om at forberede sig på det mest sandsynlige farlige, der kan ske. Det er massive droneangreb.
Krigsskibe, kampfly og kampvogne er dyre og ineffektive i forhold til den trussel. Hvorfor bruger så alle pengene der? Effektivt antidroneforsvar koster intet i sammenligning med kampfly og fregatter.
Derfor må jeg under Danmarks første beredskabsuge spørge: Hvad er planen i forhold til at forsvare danskerne og dansk territorium mod massive droneangreb?
Hvem har egentlig bolden, og hvem vil i sidste ende vælge at prioritere beredskabet mod den mest sandsynlige fare fremfor den mest sexede, de flotte fly, skibe og kampvogne – med dertilhørende arbejdspladser?
