Fra årsskiftet risikerer dagpengemodtagere at få væsentligt længere, når de skal til jobsamtale i den nærmeste a-kasse.
Det sker, når landets a-kasser fra 1. januar 2024 overtager kontaktforløbet fra jobcentrene for de forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed.
Til forskel fra jobcentrene, der er at finde i stort set alle 98 kommuner, har et flertal af a-kasserne kun få lokale afdelinger rundt om i landet.
Og det er yderst problematisk, mener Kommunernes Landsforening (KL). Det gør de lediges vej til de næste job mere besværlig, lyder det.
Det er således kun 3F og FOA’s a-kasse, der er til stede i det meste af landet. Hele 13 a-kasser har færre end ti lokalafdelinger, fremgår det af et høringssvar fra KL til den nye lov, der giver a-kasserne mere ansvar.
I brancheforeningen Danske A-kasser mener man dog, at kommunernes bekymring er skudt over målet.
”Virksomheder og a-kasser er allerede i dag gode til at finde hinanden. Selvom man som a-kasse har få kontorer, så har man stadig kontakt til medlemmerne, og det arbejdsmarked, der er, hvor de befinder sig,” siger Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, til A4 Beskæftigelse.
KL: Skal bevise, at de kan klare opgaven
Men ifølge KL er det ikke kun de ledige, den kommende lovændring kan komme til at genere. Også for virksomhederne bliver beskæftigelsessystemet mere kompleks. Foruden at være i dialog med det lokale jobcenter skal virksomhederne fremover også være i kontakt med potentielt 22 forskellige a-kasser med forskellige strukturer.
Virksomhederne har gavn af kun at skulle henvende sig til jobcentret, når de skal rekruttere nye medarbejdere, og det er den kommende struktur et opgør med, mener KL.
”KL er både bekymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til beskæftigelsessystemet, og for arbejdsudbuddet i fald der ikke også fremadrettet er stærkt fokus på brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengemodtagere,” skriver den kommunale landsforening i sit høringssvar.
LÆS OGSÅ: Oversigt: Her kommuner med flest og færrest a-kasser
Ifølge næstformand i KL's arbejdsmarkedsudvalg Christopher Røhl Andersen (R) har a-kasserne til gode at vise, at de kan klare opgaven.
”Spørgsmålet er, om de er gearet til at overtage det ansvar. Der er meget bureaukrati, der følger med den nye ordning, selvom der er blevet givet indtryk af, at det forholder sig anderledes,” siger han til A4 Beskæftigelse.
Eva Obdrup afviser, at den nye struktur skulle blive en klods om benet for virksomhederne.
”Det bliver ikke mere besværligt for virksomhederne. I dag har virksomhederne allerede mange forskellige indgange, da der er 98 forskellige kommuner. De har også i dag mulighed for at tage fat i a-kasserne. Hvis jeg tager min egen 3F-kasket på, så er der mange virksomheder, der ringer ind til os, fordi de ved, at vi har overenskomst inden for deres område. De ved, at de kan finde deres næste murer hos os,” siger Eva Obdrup, der også er forretningsfører i 3F's a-kasse.
Risikerer at blive kastebold
Selvom a-kasserne overtager kontaktforløbet med de ledige i de første tre måneder, så er det fortsat jobcentret, der skal bevilge tilbud om aktivering i samme periode.
Konkret betyder det, at a-kassen skal sende en indstilling om tilbud til den ledige til jobcentret, hvorefter jobcentret skal tage stilling til, om det skal bevilges. Afvises det af jobcentret, skal afslaget begrundes over for den ledige og a-kassen.
Ifølge KL vil det medføre endnu mere bureaukrati og flere proceskrav.
”KL mener, at man her er ved at indføre en ny helt unødig bureaukratisk sagsgang, hvor borgeren bliver kastebold mellem to instanser. Vi har ikke brug for mere bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen. KL vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang række dokumentationskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud,” skriver KL i høringssvaret.
Færre samtaler
Det samlede lovforslag er en del af den politiske aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået sidste sommer. Delelementer i aftalen er allerede vedtaget, men anden del af aftalen, der vedrører a-kasserne, blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag i denne uge.
Med aftalen bliver a-kasseforsøget, der startede i 2020, gjort permanent. Aftalen luger også ud i den tid, jobcenteransatte bruger på at vejlede de ledige om deres rådighedspligter og konsekvenserne heraf, hvis ikke de lever op til dem.
Endelig bliver antallet af samtaler, de ledige skal have med a-kassen og jobcentret, skåret ned fra ni til seks i de første seks måneders ledighed, og så åbner aftalen også op for, at unge på uddannelseshjælp kan få en jobrettet indsats i stedet for at komme i uddannelse.
Det ventes, at lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget den 1. juni.
Nedenstående tabel viser, hvordan samtalerne fordeler sig i a-kasserne og jobcentrene med den nye struktur for de nyledige dagpengemodtagere.
Foto: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
