Klima, sundhed og økonomi er de emner, som vælgerne mener, er de vigtigste i forbindelse med valget. Det viser de seneste målinger fra blandt andet Voxmeter, Epinion og TV 2.
Beskæftigelse kravler derimod som valgtema rundt nede i bunden af listerne med interesse fra kun omkring 3-4 procent af vælgerne.
Årsagerne er mange: For det første kan beskæftigelsespolitik sjældent konkurrere med velfærds-temaer som omsorg for børn og ældre og sundhed.
For det andet er klima ved de seneste to folketingsvalg blevet et favorit-emne for især de unge vælgere.
Og for det tredje har bogstavslegen - altså selve regeringens-sammensætningen - fået lov at fylde usædvanligt meget ved dette valg. Og der er i sagens natur grænser for, hvor mange emner, der kan få luft under vingerne under en valgkamp.
Lige op til valgkampen og i starten af valgkampen fandt politikerne deres yndlings-boksebold - jobcentrene - frem fra gemmerne og hængte den op, så alle kunne slå på den
Maja Vang, redaktør for A4 Beskæftigelse
Men der er også en fjerde oplagt årsag, som skal findes i de nuværende ledighedstal, der som bekendt er usædvanligt lave. Selv om økonomer mener, arbejdsløsheden vil stige, er det ikke vælgernes virkelighed lige nu, på samme måde som ventelister på sygehusene og stigende temperaturer er det.
Politikerne prøvede ellers at give beskæftigelse som valgtema flyvehøjde. Lige op til valgkampen og i starten af valgkampen fandt de deres yndlings-boksebold - jobcentrene - frem fra gemmerne og hængte den op, så alle kunne slå på den.
Jobcentrene som tema blev ikke hevet frem, fordi politikerne tror, at det er et af de emner, der interesserer befolkningen synderligt. Derfor handler det også kun indirekte om lefleri for vælgerne.
Samfundets sparegris
Årsagen er derimod, at jobcentrene efterhånden bliver betragtet som en offentlig sparegris, som kan smadres og tømmes, hvis der mangler penge andre steder. Det var som bekendt, det der skete, da Arne-pensionen skulle finansieres, hvor jobcentrene måtte betale med 1,1 milliarder kroner.
Og da Socialdemokratiet, en uge inde i valgkampen, præsenterede et udspil, hvor partiet ville spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatserne, var det også for at finde penge - i det tilfælde for at finansiere skattelettelser. Da Venstre lige inden valget ville spare samme beløb samme sted, var det for at få råd til partiets boligudspil.
Der var der nemlig ingen politikere, der trak i spenderbukserne. Tværtimod gik den efterfølgende debat og de politiske løsninger på det modsatte - nemlig hvordan kan vi spare os ud af problemet
Maja Vang, redaktør for A4 Beskæftigelse
Det er egentligt i sig selv paradoksalt. For når der mangler hænder på børne- eller ældreområdet, trækker partierne i spenderbukserne og lover milliarder til forbedringer; når det gælder jobcentrene, så svinges sparekniven.
Det ses tydeligst, når mediefokusset er massivt. Tænk bare på, da TV 2 i 2020 stillede skarpt på plejehjemsbeboeren Else, der blev ydmyget og svigtet af personalet i programmet 'Plejehjemmene bag facaden', eller for nyligt da samme tv-station viste programmet 'Opråb fra plejehjemmet'.
Politikerne råbte om kap op om, at de ville smide flere penge efter ældreområdet.
Det samme skete efter programmet 'Daginstitutioner bag facaden' fra 2019. Oven på den udsendelse lovede Mette Frederiksen, der også på det tidspunkt var statsministerkandidat for Socialdemokratiet, flere pædagoger og fik begrebet minimumsnormeringer plantet i debatten.
En nem opskift
Men der skete lige præcis det modsatte, da TV 2 i programmet 'Håbløst arbejde' satte fokus på nogle af de mest sårbare i vores samfund: Ledige, der er kommet i klemme i jobcentersystemet.
I forbindelse med det program var der betegnende nok ingen politikere, der trak i spenderbukserne. Tværtimod gik den efterfølgende debat og de politiske løsninger på det modsatte - nemlig hvordan man kan spare sig ud af problemet.
LÆS OGSÅ: Jobcenteransat: Jeg er ikke bare "kolde hænder" - og derfor kom jeg ikke i TV
På den måde kan to udfordringer løses med et politisk knips. Spar penge ved at afbureaukratisere, og giv større frihed til både sagsbehandlere og ledige, og brug derefter sparepengene på andre velfærdsområder.
Det er en nem opskrift, de fleste kan følge. Uanset, hvem der bliver beskæftigelsesminister efter indeværende valg, er dennes dagsorden derfor også til at spå: Jobcentrene skal spare - ikke fordi det er klogt, men fordi det er nemmest.
