Analyse: Er fagbevægelsen klar til at sluge den udenlandske kamel?

20210224-142450-7-1920x1164we
Både Dansk Metal og FH er pludselig blevet mere åbne for at hente arbejdskraft fra tredjelande. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Langsomt har retorikken ændret sig. Fagbevægelsens formænd er ikke længere afvisende over for at hente hænder uden for EU.

Hvis der er en grænse, der er blevet trukket helt tydeligt op i debatten om at få mere arbejdskraft, så er det beløbsgrænsen. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Jobcentrene er boksebold i trepartsforhandlingerne

Altså det minimumskrav, der er for, hvor meget en person, der ikke er fra et EU-land, skal tjene for at få lov til at komme til Danmark og arbejde. Arbejdsgiverne vil have den sænket. Fagbevægelsen vil ikke. Det står fast. Men noget har alligevel ændret sig.

Sidstnævnte kan nemlig ikke længere kategorisk afvise, at nogle af de hænder, som virksomhederne mangler, skal hentes hertil med fly fra tredjelande.

Vi skal være lydhøre overfor, om der er helt specielle kompetencer fra udlandet, som arbejdsgiverne har brug for her og nu.
Lizette Risgaard, formand for FH

Tirsdag kom Dansk Metals formand, Claus Jensen, med en udmelding i Finans.dk, som man sjældent har hørt fra en fagforening og slet ikke fra Claus Jensens mund. 

Han ønsker simpelthen at åbne sluserne for den billige arbejdskraft fra tredjelande, hvis arbejdsgiverne til gengæld forpligter sig til at have en seniorpolitik og til at tage tilstrækkeligt med lærlinge. 

Det går stik imod fagbevægelsens advarsler om, at netop arbejdskraft fra tredjelande vil medføre social dumping på en lang række områder. Og det strider også imod Claus Jensens egne tidligere udtalelser om, at det er en illusion, at arbejdskraften kan hentes i eksempelvis Kina. 

Larmende tavshed

Man skulle tro, at den udmelding ville få Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) helt op i det knaldrøde felt. For hvis der er nogen, der har været imod at hente den billige arbejdskraft hertil, så er det FH-formanden Lizette Risgaard, der lige nu står i spidsen for kampagnen ‘Arbejdsgiverne går over grænsen’.  

Men nej, svaret i mailboksen fra FH-formanden lød således: 

- Jeg er enig (med Claus Jensen red.). Vi skal være lydhøre overfor, om der er helt specielle kompetencer fra udlandet, som arbejdsgiverne har brug for her og nu. Er det tilfældet, så må vi få dem ind på positivlisten, som vi plejer. 

Med de svar eller mangel på samme, tyder det altså på, at fagbevægelsen ikke længere står fast på den knivskarpe retorik om, at arbejdskraften skal findes heri landet eller højst hentes i EU
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse

3F mødte A4 Beskæftigelse med larmende tavshed. De ønskede slet ikke at kommentere på forslaget. 

Med de svar, eller mangel på samme, tyder det altså på, at fagbevægelsen ikke længere står fast på den knivskarpe retorik om, at arbejdskraften skal findes heri landet eller højst hentes i EU, mens kun specialister er velkomne fra tredjelande. Men det er også svært, når der ugentligt kommer nye undersøgelser frem, der viser, at virksomhederne bliver mere og mere sultne efter hænder.

Så sent som onsdag kom Danmarks Statistik med nye tal, der understøtter den påstand:  Hver tredje servicevirksomhed mangler arbejdskraft. Mens det gælder for hver anden i bygge- og anlægsbranchen. 

En noget-for-noget model 

Spørgsmålet er nu, hvad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der i øjeblikket sidder for bordenden ved trepartsforhandlinger, vil gøre. 

Hans livret er efteruddannelse, omskoling og opkvalificering krydret med lidt senior-tiltag, når det gælder om at skaffe flere hænder. Men det er tiltag, der tager tid, og det er det sidste, arbejdsgiverne har. Så selv han kan ikke sidde virksomhedernes desperation overhørig. 

Så mon ikke det bliver en noget-for-noget-model, der ender med at blive en del af trepartsaftalen: Positivlisten udvides, til gengæld skal arbejdsgiver leve op til en række forpligtelser. 
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse

Der er flere politiske muligheder i værktøjskassen: Den omtalte beløbsgrænse kan sænkes. Men det er trods alt næppe noget, fagbevægelsen vil være med til, og det er heller ikke noget, Hummelgaard har nævnt i de sparsomme kommentarer til forhandlingerne. Han har dog sagt, at han har 'fortåelse for, at man gerne vil søge arbejdskraft udefra'.

Derudover er der fasttrack-ordningen, hvor arbejdsgiver med overenskomst kan søge om at få arbejdskraft fra tredjelande hertil hurtigt og effektivt. Den ordning er henvendt til højt kvalificeret arbejdskraft, og det er ikke det, der primært efterspørges nu. 

Og så er der, som Lizette Risgaard er åben for, nemlig muligheden for at udvide positivlisterne - altså de lister med erhverv, hvor Danmark mangler arbejdskraft, som borgere fra tredjelande kan søge. 

LÆS OGSÅ: 3F: - Man kan ikke skrige på arbejdskraft, hvis man ikke gør den synlig

Så mon ikke, det bliver en noget-for-noget-model, der ender med at blive en del af trepartsaftalen: Positivlisten udvides, til gengæld skal arbejdsgiver leve op til en række forpligtelser.

På den måde kan fagbevægelsen fremstå som løsningsorienteret og samarbejdsvillig, mens man får mærkesager som flere lærepladser og bedre forhold for seniorer igennem.

Set i det lys giver Claus Jensens udmelding og fagbevægelsens manglende afvisning pludselig mening.

GDPR