En skyttegravskrig er brudt ud mellem kommunerne på den ene side og fagbevægelsen og a-kasserne på den anden.
Mens et skud i Sarajevo blev indledningen på første verdenskrig, er det noget helt andet - og noget så tilsyneladende ufarligt som en rapport, der er den rygende pistol i den aktuelle fejde mellem aktørerne på beskæftigelsesområdet.
Det drejer sig konkret om en rapport, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) udgav i november. I rapporten måles beskæftigelseseffekterne ved, at a-kasserne i de seneste fire år i et forsøg har haft kontaktforløbet med dagpengemodtagerne.
Resultaterne i rapporten er brogede og ikke helt så entydige, som aktørerne lige nu har en interesse i at gøre dem til.
Enkelte a-kasser står til dumpekarakter, fordi der er blevet målt en signifikant negativ beskæftigelseseffekt af deres indsats med at få ledige medlemmer i job. Og andre har fået målt en positiv effekt på beskæftigelsen, mens der for en tredje gruppe af a-kasser ikke kan siges noget klart og tydeligt om deres indsats i forsøget. Det gælder for de a-kasser, der har deltaget i den landsdækkende del af a-kasseforsøget.
Serie: Mere magt til a-kasser
A4 Beskæftigelse har i de seneste uger dækket slutevalueringen af a-kasseforsøget og a-kassernes overtagelse af kontaktforløbet med de forsikrede ledige. Læs artiklerne her:
Evaluering af a-kasseforsøg viser "signifikant negativ effekt" på beskæftigelsen
Ekspertformand om a-kasseforsøget: Havde set anderledes ud med markant positiv beskæftigelseseffekt
Efterspørger mere dokumentation: Evaluering vækker dyb undren i dumpede a-kasser
Michael Svarer erkender mulige tilfældigheder i a-kasseevaluering: "Resultaterne er ikke bedre, end analysen tillader"
Højt spil af KL
Alligevel har Kommunernes Landsforening (KL) draget en meget håndfast konklusion på rapporten: Evalueringen af a-kasseforsøget viser, at a-kasserne ikke er deres opgave voksen. Samtidig mener KL, at det er farligt for beskæftigelsesindsatsen, at a-kasserne fra årskiftet permanent overtager kontaktforløbet med de forsikrede ledige i de første tre måneder fra jobcentrene.
Når den nye organisering er indført 1. januar, bliver jobrejsen for de ledige nemlig langt mere kompliceret end i dag, har det blandt andet lydt fra Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er i spidsen for KL’s arbejdsmarkedsudvalg.
Han mener endda, at det er så tudetosset at give a-kasser et større ansvar, at partifællen beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ifølge ham helt bør droppe planerne, få uger inden de bliver til virkelighed.
Det er højt spil fra Peter Rahbæk Juel, og mon ikke han godt ved, at det er et urealistisk scenarie at ændre loven, så tæt på at den træder i kraft.
At der lige nu kører en skyttegravskrig mellem aktørerne, hvor de hver især har interesse i at betone forskellige elementer i evalueringen af a-kasseforsøget, skyldes, at der for begge parter er vanvittigt meget på spil
Jonas Sivkær Grønvall, redaktør, A4 Beskæftigelse
Den markante udmelding fra KL-topfiguren har ikke desto mindre fået næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund til at tage til genmæle og opfordre Peter Rahbæk Juel til at tage luft ind.
Det billede, KL tegner af evalueringen af a-kasseforsøget, er overdrevet og alt for enøjet, mener hun. FH-næstformanden hæfter sig især ved, at Peter Rahbæk Juel i sin kritik helt udelader de positive beskæftigelseseffekter, der er målt af Dansk Metals a-kasse under a-kasseforsøget.
Gør klogt i at begrave stridsøksen
At der lige nu kører en skyttegravskrig mellem aktørerne, hvor de hver især har interesse i at betone forskellige elementer i evalueringen af a-kasseforsøget, skyldes, at der for begge parter er vanvittigt meget på spil.
Kommunerne vil fastholde ansvaret for ledige på egne hænder, da der for dem også er et økonomisk aspekt i det. Kommunerne bliver i dag nemlig straffet økonomisk, hvis ikke de får ledige i job, og det ansvar påhviler fortsat kommunerne, når a-kasserne får ansvaret. Det skyldes et refusionssystem for kommunerne, som – trods a-kassernes overtagelse af det indledende kontaktforløb - fortsat vil være gældende fra 1. januar.
På den måde risikerer a-kassernes resultater at falde tilbage på kommunerne.
For at overgangen for de forsikrede ledige skal foregå så gnidningsfrit som muligt, er det vigtigt, at uenighederne fra centralt hold ikke forplanter sig lokalt
Jonas Sivkær Grønvall, redaktør, A4 Beskæftigelse
Fagbevægelsen er derimod interesseret i, at a-kasserne får mere indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Argumentet er, at a-kasserne kender deres medlemmers jobmuligheder og brancher bedst. Stærke a-kasser med stor indflydelse er også vigtigt i fagforeningernes kamp for at hverve nye medlemmer og fastholde gamle. Fagbevægelsen vil endda gå længere og have ansvaret for de ledige i hele dagpengeperioden på to år.
Fare på færde, hvis gnidninger forplanter sig lokalt
Trods de klare interesser fra begge sider kan parterne dog gøre klogt i at lægge stridsøksen væk.
Lige nu er landets kommuner og lokale a-kasser ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til den nye struktur fra årsskiftet. For at overgangen for de forsikrede ledige skal foregå så gnidningsfrit som muligt, er det vigtigt, at uenighederne fra centralt hold ikke forplanter sig lokalt.
Der er nemlig masser af svære opgaver, der skal løses i forbindelse med etableringen af det nye kontaktforløb, og som er nemmere at løse, hvis der er et godt samarbejde mellem kommuner og lokale a-kasser.
LÆS OGSÅ: Efterspørger mere dokumentation: Evaluering vækker dyb undren i dumpede a-kasser
Der er potentiale for, at der skal kureres flere børnesygdomme, når kontaktforløbet i a-kasserne først er etableret. Eksempelvis kan der opstå udfordringer, når a-kasserne skal sende indstillinger om aktiveringstilbud til jobcentret, mens den ledige er tilknyttet a-kassen. Eller når man skal have IT-systemer i a-kassen og jobcentret til at spille sammen.
Det nye kontaktforløb i a-kasserne skal uanset evalueres efter to år, og til den tid vil der formentlig være mulighed for at justere elementer i den nye ordning, der ikke måtte fungere. Det bør mindske stridslysten hos både KL og fagbevægelsen.
Derfor skal den nuværende skyttegravskrig formentlig primært ses som en midlertidig kamp om at positionere sig. Men selvom de stridende parter formentlig nok skal forsone sig, løber de en risiko med deres nuværende retorik: Stridighederne kan have nået at forplante sig lokalt, inden stridsøksen er begravet.
