Om ganske få dage vil regeringens ekspertudvalg, anført af økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, træde frem og løfte sløret for det, alle med interesse for beskæftigelsesområdet har ventet på i mindst et år. Nemlig deres bud på, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal indrettes.
Forventningen er, at eksperterne kommer med vidtgående anbefalinger, som kan blive startskuddet til den største jobreform i årtier. Men det kan også ende stik modsat, hvis modet til at tage et opgør med et tungt og bureaukratisk beskæftigelsessystem svigter i de politiske forhandlinger.
Opdraget fra regeringen er, at beskæftigelsesindsatsen skal frisættes og afbureaukratiseres i så stort et omfang, at det udløser en årlig besparelse på tre milliarder kroner, og så skal jobcentrene i den form, de har nu, lukke.
Her er nogle af de ting, A4 Beskæftigelse vil holde særligt øje med:
Økonomien bag
Det har været et vilkår for ekspertudvalget, at der skal findes besparelser for tre milliarder kroner årligt fra 2030. Og det vil formentlig præge de anbefalinger, der kommer. Det er et massivt beløb, da det udgør knap en fjerdedel af udgifterne til den kommunale beskæftigelsesindsats. Selv om man kan forenkle regler og fjerne besnærende proceskrav, som staten har lagt ned over kommunerne, er det ikke givet, at en afbureaukratiseringsøvelse alene vil kunne give besparelser for tre milliarder kroner. Der skal nok mere til, vurderer flere aktører.
Derfor bliver det interessant at se, hvilke øvrige sparebud eksperterne kommer med. Skæres der voldsomt ned på for eksempel samtaler og aktiveringstilbud til de ledige, har selv Claus Thustrup Kreiner anfægtet, at man risikerer at rokke ved den båd, der har bidraget til en enorm jobsucces i Danmark, og som vi roses for i udlandet. I en kronik, før han blev udpeget til formand for ekspertudvalget, advarede Claus Thustrup Kreiner således imod at lægge en grønthøster ned over hele beskæftigelsesområdet.
Massive besparelser på jobcentrene risikerer at skabe højere ledighed, lød det dengang fra formanden fra ekspertudvalget. Den aktive indsats, som jobcentrene står for – sammen med den høje ledighedsunderstøttelse – er nemlig et værn mod en længere arbejdsløshedskø, lød hans begrundelse.
Flere kilder, A4 Beskæftigelse har talt med, fortæller, at de har øjnene stift rettet på økonomien bag anbefalingerne. For en kilde spiller det en væsentlig rolle, hvilket grundlag der skal spares tre milliarder kroner ud fra. For er det ud af 12,7 eller 12 milliarder kroner, som udgjorde det samlede udgiftsniveau for jobcentrene i henholdsvis i 2022 og 2023, eller det ud af 2024-niveauet på 11 milliarder kroner?
Færre målgrupper
Claus Thustrup Kreiner har ved flere lejligheder antydet, at ekspertudvalget vil komme med radikale forslag. Derfor ligger en sanering af målgrupper i beskæftigelsessystemet lige for. I dag er der 13 forskellige grupper i beskæftigelsessystemet, som modtager alt lige fra kontanthjælp og ressourceforløbsydelse til sygedagpenge og uddannelseshjælp. Disse 13 målgrupper er inddelt i 39 undermålgrupper med vidt forskellige regler.
Både borgere og sagsbehandlere i jobcentrene har i dag svært ved at gennemskue reglerne for alle målgrupper, samt de ydelser, der følger med. Samtidig bruges der mange ressourcer på at flytte borgere rundt mellem målgrupper og ydelse. Noget, Reformkommissionen med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, også har peget på.
Det er uklart, hvor mange målgrupper og visitationskategorier, eksperterne vil foreslå, men det bliver formentlig så få som muligt.
LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe åbner for radikale ændringer i jobindsatsen: "Vi er klar til at tænke stort"
Det vil heller ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis eksperterne vælger at slagte de meget udskældte ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Der er nemlig en bred enighed om, at forløbene ikke har haft den ønskede effekt. Hverken økonomisk eller menneskeligt. I de senere år har der været utallige eksempler på, hvordan borgere med yderst nedsat arbejdsevne er blevet kastet rundt i det ene afklaringsforløb efter det andet, uden at det har bragt dem tættere på det ordinære arbejdsmarked.
Samtidig lægger regeringen op til, at nogle af de mest udsatte borgere skal væk fra beskæftigelsessystemet og i stedet have en socialindsats. Hvor mange – og hvilke udsatte borgere – det drejer sig om, er fortsat ubesvaret. Men måske får vi et fingerpeg om det i eksperternes anbefalinger.
Artiklen fortsætter under billedet
Claus Thustrup Kreiner præsenterer en analyserapport i forbindelse med ekspertudvalgets arbejde. Foto: A4 Medier
Rollefordelingen
Det virker stadig mere sandsynligt, at kommunerne også fremover kommer til at spille en hovedrolle i at få ledige borgere i job. Retorikken fra regeringen har også flyttet sig fra, at jobcentrene skal lukke, til at jobcentrene, som vi kender dem i dag, skal lukke. Den lille indskudte sætning gør en verden til forskel, og en kommunalforankret beskæftigelsesindsats vil nok også overleve en kommende reform. En nærliggende tanke er, at man blot skifter jobcentrenes skilte ud og kalder dem noget andet.
Der samler sig også stor interesse for a-kassernes og de private jobleverandørers fremtidige arbejdsopgaver. I ekspertudvalgets kommissorium står der, at a-kasserne og de private leverandører skal spille en større rolle i jobindsatsen, men hvor stor en del af kagen, de får, er uvist. A-kasserne har allerede overtaget kontaktforløbet med de forsikrede ledige i de første tre måneder, og i fagbevægelsen er der en stor lyst til at overtage alle forsikrede ledige i de to år, de har ret til dagpenge.
Det er dog tvivlsomt, om eksperterne tør at anbefale det. Både kommunerne og arbejdsgiverne vil nemlig være mere end loren over udsigten til, at a-kasserne skal have ansvaret i så lang en periode. A-kasserne er nemlig for dårlige til at formidle job på tværs af fagområder, og så er nogle af dem for ringe repræsenteret i en række yderkommuner, lyder kritikken blandt andet.
Eksperterne vil nok levere nogle ambitiøse anbefalinger, der kalder på en omkalfatring af hele beskæftigelsesindsatsen. Men har politikerne nok is i maven til at følge det til dørs, når de store kompromiser skal indgås?
Jonas Sivkær Grønvall, redaktør, A4 Beskæftigelse
Omvendt kan det at lægge mere ansvar ud til a-kasserne skaffe en god luns af de besparelser, eksperterne skal finde. For så vil kommunerne i højere grad kunne koncentrere sig om de ressourcetunge ledige.
De private jobleverandører – eller anden aktører – som de også kaldes, står ligeledes til at få en mere fremtrædende rolle. Ekspertudvalget har været inspireret af erfaringer fra lande, der allerede har udliciteret en betydelig del af beskæftigelsesindsatsen til private aktører. For eksempel har eksperterne været på studietur til Sverige for at høre om de erfaringer, man har gjort sig hinsidan, da man i Sverige for nogle år siden reformerede og privatiserede jobindsatsen.
I ekspertudvalget er der dog en erkendelse af, at man ikke kan kopiere den svenske model en til en. Og man vil for alt i verden undgå at gentage fortidens synder fra 00’erne, hvor man også privatiserede dele af beskæftigelsesindsatsen med en dyr og nytteløs aktivering til følge.
Fokus på løntimer
Et af de største mantraer for tiden i beskæftigelsesindsatsen er løntimer - altså hvor borgere kommer ud på det ordinære arbejdsmarked og får løn for den indsats, de leverer. Om det så kun er et få timer om ugen, så kan det at få en lønseddel være med til at løfte selv de mest sårbare ledige.
Fokus på løntimer var også en af anbefalingerne i Reformkommissionen sidste rapport, og senest har en ny forskningsrapport fra økonomiprofessor Michael Rosholm og Væksthuset vist, at lønnede timer er et særdeles brugbart værktøj i jobindsatsen. Claus Thustrup Kreiner har til A4 Beskæftigelse sagt, at ekspertudvalget er ”meget opmærksomme” på den nye forskning. Og tidligere har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtalt, at grundtanken, der ligger i småjob og løntimer, vil gå igen i regeringens kommende reformplaner.
Interessant bliver det at se, om eksperterne har konkrete idéer til, hvordan kommuner, civilsamfund og virksomheder kan skærpe indsatsen om løntimer endnu mere, så flere arbejdsgivere kan se fornuften i at ansætte for eksempel borgere med psykiatriske diagnoser i småjobs.
Det politiske efterspil
Når ekspertudvalget har offentliggjort sine anbefalinger, tager politikerne på Christiansborg faklen videre. Det ventes, at beskæftigelsesministeren i løbet af efteråret vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny beskæftigelsesreform, som baserer sig på eksperternes bud. Om forhandlingerne ender i en reform, og hvor stor den i så fald bliver, afhænger formentlig af politikernes mod.
Eksperterne vil nok levere nogle ambitiøse anbefalinger, der kalder på en omkalfatring af hele beskæftigelsesindsatsen. Men har politikerne nok is i maven til at følge det til dørs, når de store kompromiser skal indgås?
Regeringen havde eksempelvis også store ambitioner på ældreområdet, hvor man lagde op til en markant frisættelse, men til sidst endte med en lille, forkølet aftale, der blev præsenteret af ældreminister Mette Kierkgaard (M), og som ikke blev det paradigmeskifte, regeringen havde planer om.
Vil noget tilsvarende ske med den frisættelse, der lægges op til på beskæftigelsesområdet?
