Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ved at miste tålmodigheden med landets kommuner.
En ny såkaldt fokusrevision tegner nemlig billedet af, at kommunerne har meget svært ved at håndtere den komplekse 225-timersregel, som kontanthjælpsmodtagere skal leve op til, hvis ikke de skal trækkes i ydelse.
Knap 6.000 borgere, som er fritaget fra reglen, er i strid med loven blevet trukket i ydelse, uden at være blevet varslet på forhånd. Det er ulovlig praksis, og det skal stoppes omgående, slår Ane Halsboe-Jørgensen fast over for A4 Beskæftigelse.
”Jeg behøver vel næsten ikke sige, at jeg er utilfreds med, at der kan ske så graverende fejl. Der er borgere, som uberettiget bliver trukket i ydelse og sagsbehandlingen er i mange tilfælde aldeles mangelfuld og i strid med reglerne. Det er naturligvis ikke i orden,” siger ministeren til A4 Beskæftigelse i et skriftligt svar.
For komplekse for sagsbehandlere
Kommunerne har ellers fået nok af advarsler om den ulovlige administration af 225-timersreglen. Allerede i december 2020 gjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) dem for første gang opmærksom på ulovlige praksis.
Det skete i forbindelse med en undersøgelse, hvor styrelsen fandt ud af, at 5.700 ugifte borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp på et lovstridigt grundlag var blevet trukket i ydelse.
Jeg kan godt forstå, hvis borgernes tillid til systemet lider et knæk med den slags sager
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Siden har kommunerne implementeret et nyt ydelsessystem, der skulle minimere fejlene. Men systemet har indtil videre svigtet, og fokusrevisionen viser, at der fortsat sker store fejl i sager, der handler om 225-timersreglen.
Ifølge beskæftigelsesministeren viser det, at der er behov for et opgør med de komplekse regler i kontanthjælpssystemet.
”Fokusrevisionen her er endnu et tegn på, at vi har et kontanthjælpssystem, som er alt for kompliceret og svært at forstå – både for sagsbehandlere og borgere. Derfor kommer regeringen med forslag til en kontanthjælpsreform med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger,” fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.
Minister kræver tilbagebetaling af kommuner
Selvom det efterhånden er mere end to år siden, kommunerne blev bedt om at rette op på fejlene omkring de ulovlige ydelsesnedsættelser i sager om 225-timersreglen, er det langt fra alle kommuner, der har handlet på det. Det viser en ny dataanalyse fra Star, som er udgivet samtidig med fokusrevisionen.
Således mangler 42 kommuner at gennemgå sager, hvor borgere kan have krav på efterbetaling, efter at deres ydelse er blevet sat ned.
Ane Halsboe-Jørgensen kræver, at kommunerne ordner op i det med samme.
”Jeg kan godt forstå, hvis borgernes tillid til systemet lider et knæk med den slags sager. Kommunerne er blevet bedt om at sikre, at administrationen fremover vil ske inden for de aftalte rammer, og de skal naturligvis sørge for, at der sker en tilbagebetaling til de borgere, som de seneste tre år uberettiget er blevet trukket i ydelse,” understreger hun.
I et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg kalder beskæftigelsesministeren kommunernes praksis for direkte ulovlig, og hun har bedt KL om at lave en handleplan for, hvordan kommunerne retter op på fejlene en gang for alle.
I et skriftligt svar til A4 Beskæftigelse oplyser KL’s kontorchef for beskæftigelse og integration Claus Ørum Mogensen, at man i samarbejde med KL’s IT-leverandør har iværksat et større arbejde med at løse problemet. Han understreger, at kommunerne ikke bevidst har handlet i strid med loven.
