Regeringen vil have flere unge i fritidsjob: "Som samfund skal vi hanke op i os selv"

For få unge påtager sig i dag et fritidsjob hos købmanden, gartneriet eller den lokale tømrermester.

Derfor overvejer regeringen lige nu at ændre lovgivningen på området, så flere unge får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet efter skoletid.

Det fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et interview med A4 Beskæftigelse.

Som samfund er vi nødt til at sadle om, mener hun.

”Der er brug for, at vi som samfund hanker lidt op i os selv. Både i forhold til at få fortalt vores unge mennesker, at det at have et fritidsjob og tjene sine egne penge har en stor værdi. Men også i forhold til arbejdsgiverne skal vi kigge på, om der kan gøres mere. Eksempelvis i industrien og på offentlige arbejdspladser. Vi skal også se på, om vi har fået lavet nogle lovgivningsmæssige rammer, der gør det svært at etablere fritidsjob, og det sidder vi og arbejder på,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Psykisk sårbare unge vil i job: “Vi skal ikke have et samfund, hvor dem uden uddannelse lige så godt kan lægge sig i kisten”

Ministeren vil dog ikke svare konkret på, om regeringen har et udspil på trapperne, men blandt arbejdsmarkedets parter, som A4 Beskæftigelse har talt med, er man ikke i tvivl om, at unge fritidsjobbere bliver et centralt politisk fokus på Christiansborg i løbet af foråret.

I dag har under halvdelen af alle unge i alderen 13-17 år et fritidsjob. Men det er for få, mener regeringen. Langt flere unge bør få en tidlig introduktion til arbejdsmarkedet, idet det kan gøre, at de får en større tilknytning til arbejdslivet som voksne. Samtidig kan et fritidsjob være med til modvirke mistrivsel, som præger stadig flere unge, mener regeringen.

Det rigtige match løfter de unge

Mandag i denne uge besøgte Ane Halsboe-Jørgensen rollespilsbutikken Faraos Cigarer i Lyngby. Her mødte hun en række unge i 20’erne, som på grund af psykiske diagnoser og personlige udfordringer har været sjældne gæster i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i løbet af deres ungdomsliv.

De er alle i et såkaldt IPS-forløb, der er en beskæftigelsesindsats, som er målrettet mennesker med psykiske lidelser, og som får behandling i psykiatrien. Nogle af de unge er i praktikforløb i Faraos Cigarer, der giver de unge de skånebehov, de har brug for.

Hvor mange af dem har lidt utallige nederlag i uddannelsessystemet, får de hos Faraos Cigarer mulighed for at bevise, at de kan skabe værdi på en arbejdsplads.

”Vi har haft et årti, hvor svaret altid har været uddannelse, hvis man havde en bestemt alder. Hvis der er noget, samtalerne med de unge bekræfter mig i, så er det, at vi har med unge at gøre, for hvem det at gå i skole ofte er forbundet med noget rigtig træls.” 

”Det er ikke frugtbart, hvis man insisterer på, at det er uddannelse, de unge skal præsenteres for. Til gengæld kan jeg se, at når man finder det rigtige match – for eksempel her på Faraos Cigarer – mellem den unge og en arbejdsplads, kan det være rigtig godt. Når man kommer ud på en arbejdsplads, får kolleger og bidrager med noget - og i nogle tilfælde også får løn for det - så vokser man helt gevaldigt af det. På sigt kan det for de unge give mening af tage en uddannelse, men jeg tror, vi er nødt til at vende det om,” siger ministeren.

LÆS OGSÅ: Forsker og kommunalchef punkterer myte om udsatte unge: Vi har ingen lagerhal, hvor vi gemmer de unge

En del af de unge i IPS-indsatserne kommer ud i praktikker. Er lønnede timer og fritidsjob, de får løn for, ikke bedre?

”Det betyder afgjort noget, at man føler, at det man bidrager med, har en værdi. Det er i en liga for sig, hvis man får lønnede timer eller har et fritidsjob. Men praktikker kan selvfølgelig også bane en god vej for de unge, hvis praktikkerne bliver brugt rigtigt.”

Hvordan bliver de brugt rigtigt?

”De bruges rigtigt, når de unge bliver klogere på deres potentialer og klogere på, hvordan man fungerer bedst på en arbejdsplads. I nogle tilfælde starter de unge i ulønnet praktik, som så kan føre til en ansættelse. IPS-modellen har et stort potentiale der, hvor man arbejder med ordinære timer som mål, og hvor der er en masse støtte til de unge imens,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Ane Halsboe-Jørgensen i en snak med indehaveren af Faraos Cigarer i Lyngby. Foto: A4 Medier

Skal gribes, inden det går galt

Tendensen med, at unge - heriblandt de mest udsatte af slagsen - skal samle erfaring på arbejdsmarkedet, er også en tendens, der skyller ind over den brede beskæftigelsesindsats. I 2022 udkom Reformkommissionen med en række anbefalinger til, hvordan man kan få flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind i et arbejdsfællesskab. Også her blev der peget på lønnede timer som den bedste løsning. 

Nogle af de unge har mødt så stor modstand i opvæksten, der gør, at de i dag kæmper med misbrug eller har psykiske og sociale problemer, at de har behov for en mere helhedsorienteret indsats først, inden de bliver en ressource på en arbejdsplads. Det er Ane Halsboe-Jørgensen fuldt bevidst om. 

”Jeg er utroligt ked af at se de her tal. Vi har et kæmpe forebyggende arbejde at gøre, så tallet ikke fortsætter med at stige. Både menneskeligt og økonomisk skylder vi at gøre noget ved det her. Det handler om at skabe nogle rammer, så vi kan gribe dem tidligere, inden de havner på førtidspension.”

”Omvendt sidder jeg ikke her og siger, at den enkelte unge, der får en førtidspension, ikke skulle have haft den. Men der er noget strukturelt galt, når tallene udvikler sig sådan, som de gør,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen.

Holder øje med ekspertgruppe

Hun fremhæver, at regeringen i efteråret indgik en aftale med Folketingets partier om at løfte børne- og ungepsykiatrien med 400 millioner kroner. Hensigten med aftalen er blandt andet at nedbringe ventetiden, som ofte sætter de unge i en venteposition, når de skal have en indsats i den kommunale ungeindsats eller i jobcentret. 

LÆS OGSÅ: Jobchef om regeringens paradigmeskifte om udsatte unge: "Vi risikerer at tabe en stor del af de unge"

Til sommer præsenterer regeringens ekspertgruppe på beskæftigelsesområdet anbefalinger til en ny indretning af hele jobindsatsen. Ane Halsboe-Jørgensen vil ved den lejlighed holde øje med, hvad eksperterne foreslår, der skal ske med de udsatte unge.

”Jeg har selvfølgelig et øje på, hvad ekspertgruppen kommer op med. Men vi er i øvrigt allerede ved at samle erfaringer fra eksempelvis IPS-indsatsen i flere kommuner.”

”Det er interessant at følge erfaringerne, for det virker til, at den håndholdte jobindsats virker, når der bygges bro til i psykiatrien, og hvor man samtidig har fokus på ordinær beskæftigelse,” påpeger ministeren.

Beskæftigelsesministeren fik lejlighed til at høre de unges historier under besøget på Faraos Cigarer. Foto: A4 Medier