DEN NYE BESKÆFTIGELSESREFORM åbner for en ny æra i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne får markant større frihed til selv at tilrettelægge, hvordan de bedst hjælper borgere i job og uddannelse. Det rummer et stort potentiale – men også tydelige risici, som kan få konsekvenser for både borgere og medarbejdere.
Et centralt mål i reformen er at sætte kommunerne fri. Den øgede frihed betyder, at kommunerne kan skræddersy indsatserne efter lokale behov frem for at følge detaljerede statslige regler. Det giver mulighed for at tænke nyt – både i organiseringen og i mødet med borgerne.
Samtidig kan kommuner og virksomheder rykke tættere sammen. Erfaringen viser, at samarbejdet styrkes, når der er tillid og fleksibilitet. Med reformen bliver der rum til at bygge videre på den udvikling, så der kan skabes løsninger, der virker for både virksomheder og borgere.
LÆS OGSÅ: Se listen: Så meget skal hver enkelt kommune spare på beskæftigelsesindsatsen næste år
Fokus flyttes fra proces til resultat. I stedet for at måle på møder og skemaer kan kommunerne nu i højere grad måles på effekten – altså hvor mange borgere, der reelt kommer tættere på job, uddannelse og selvforsørgelse.
Reformen kan også frigøre den faglige energi blandt medarbejderne. Fagligheden sættes fri, så socialrådgivere og jobkonsulenter i højere grad kan bruge deres professionelle vurdering i mødet med borgeren.
MEN FRIHED UDEN MIDLER kan hurtigt blive en illusion. En af de største bekymringer er de økonomiske besparelser, der følger med reformen. Når budgetterne strammes, risikerer kommunerne at skulle prioritere hårdere – og at de mest udsatte borgere tabes på vejen.
Der er også risiko for, at udgifterne til forsørgelse stiger, hvis færre borgere får den rette støtte i tide. En svækket indsats kan føre til flere langtidsledige og flere på offentlige ydelser – og dermed undergrave reformens formål.
Friheden kræver desuden tålmodighed og tillid. Når kommuner eksperimenterer med nye modeller, vil der ske fejl. Spørgsmålet er, om der politisk vil være ro nok til at lære af dem – eller om fejl hurtigt bliver brugt som argument for at stramme styringen igen.
LÆS OGSÅ: Statsministeren vil have færre unge på førtidspension. Men ingen ved hvordan, siger eksperter
Beskæftigelsesreformen har potentiale til at skabe en mere menneskelig, lokalt forankret og resultatorienteret indsats. Men det kræver mod til at bruge friheden – og ansvar for at beskytte de borgere, der har sværest ved at klare sig selv.
Friheden må ikke blive en spareøvelse forklædt som forenkling. Den skal bruges til at skabe bedre løsninger – i tæt samspil mellem kommuner, virksomheder, civilsamfund og borgere. Kun da kan reformen for alvor blive en reform, der virker i virkeligheden.
