DANMARK ER EUROPAMESTRE, når det handler om at få ledige i arbejde! For 13. år i træk er vi det land i Europa, der er bedst til at få arbejdsløse i job, og det har vi været lige så langt Eurostat-tallene rækker tilbage. Samtidig er de danske virksomheder blandt Europas bedste arbejdspladser. Det siger medarbejderne selv, når man kigger i de årlige ranglister fra Great Place to Work. Så når det offentlige og private arbejder sammen, vinder vi guldet og fejrer det i hele samfundet.
Samarbejdet skaffer den lokale arbejdskraft. Og den fælles indsats hjælper borgere tilbage i job, hvis de falder ud af arbejdsmarkedet. Derfor er kommunen nu og i fremtiden den logiske indgang til det offentlige ved rekruttering af medarbejdere.
I år gav det samarbejde en verdenssucces her på det nordlige Djursland. Et team på otte fleksjobbere fra Grenaa vandt ”Bedste Teamforbedring” blandt mange hundrede nominerede teams fra hele DS Smith koncernen. Det er en kæmpe præstation, for de blev vurderet på linje med alle andre teams i en koncern, som dækker 34 lande med 30.000 medarbejdere.
Velholdte bygninger og vellidte kollegaer
Hver enkelt fleksjobber har fået en hverdag, der er værd at stå op til, og en stolthed over at tjene sine egne penge. Vi som virksomhed har fået malet og vedligeholdt vores bygninger. Fabrikken ser nu pæn og indbydende ud, og er et rart sted at gå på arbejde med otte nye gode kollegaer. Samfundet har fået yderligere otte borgere i beskæftigelse, hvor de betaler skat i de timer, de kan arbejde, i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
LÆS OGSÅ: Roskilde Kommune har nedbragt lange ressourceforløb til et minimum med skræddersyede indsatser
Selv på en produktionsfabrik som vores her i Grenaa, hvor maskinerne skal køre hele tiden, er der opgaver, som ikke er direkte i produktionslinjerne, og derfor kan løses mere fleksibelt. Eksempelvis rengøring, værktøjsproduktion, servicering af materiel med mere. Disse opgaver kan fleksjobbere fint udføre.
Mangel på arbejdskraft kræver en skarp Kirsten Giftekniv
3 millioner danskere havde et job i september måned. Aldrig nogensinde før har så mange i Danmark haft et job. Det er fantastisk! Men vi oplever et reelt problem med at finde egnet arbejdskraft. Og det bliver værre i fremtiden.
Danmark som samfund oplever en demografisk udfordring. På jævnt dansk betyder det, at flere af vores medarbejdere går på pension, og der er færre unge til at overtage deres job. Den udfordring ser vi helt konkret her på Djursland. På DS Smith fabrikken, og flere andre større virksomheder i området, kommer der ikke nok nye unge medarbejdere. Det er ikke fordi, vi vil af med vores dygtige gamle medarbejdere, men de rammer løbende pensionsalderen, og siger ’nu vil jeg gerne stoppe’.
Ser vi fem år frem, er det vores største udfordring, for vi kan pt. ikke finde de mennesker, som skal erstatte dem, der trækker sig tilbage. Også som kommune er det et problem. Vi får færre skatteindtægter og flere, der har behov for den offentlige service som fx ældrepleje.
Derfor skal vi have et rummeligt arbejdsmarked, der giver plads. Både til dem, der ikke kan arbejde på almindelige vilkår, og til dem, der har brug for ekstra hjælp med at finde et job.
Det er vigtigt, at de, som bliver ansat, skal være de rigtige for den enkelte virksomhed. Og virksomheden skal være den rigtige for hver enkelt medarbejder, så de ikke søger væk eller af andre årsager ikke fortsætter i stillingen. For at kunne skabe det rigtige match mellem medarbejder og virksomhed, skal den som formidler have kendskab både til virksomhedernes behov og den enkelte borgers formåen.
LÆS OGSÅ: Kommune i nyt forsøg: Kontanthjælpsmodtagere skal selv vurdere, om de er klar til at arbejde
Virksomhederne skal være gode til at definere deres behov, så forventningerne afstemmes og samarbejdet skaber værdi for både arbejdstager og arbejdsgiver. Virksomhedens kultur skal også være klar til at tage imod ansatte, som ikke passer ind i et standardjob: Det kan kræve ekstra planlægning og tålmodighed, men det er ofte et spørgsmål om at gøre sig nogle erfaringer, så de rette rammer sættes. Og det kræver, at kommunerne indretter sig, så det kan lykkes ude i virksomhederne.
En beskæftigelsesindsats som virker, er en rigtig god investering, både menneskeligt og økonomisk. Når en kontanthjælpsmodtager kommer i job tjener – tjener, ikke sparer – det offentlige over 200.000 kr. om året hvert år.
Nemt for virksomheden
For os som virksomhed går det ud på, at ting er nemme. Vi gik i gang med fleksjobteamet i juni måned sidste år. De første tre måneder havde tovholderen sved på panden. Nu føler han, det er blevet nemt.
Vi har nogle gode fleksjobbere, og vi får nogle profiler ind, som gerne vil os. Det er et godt match, hvor vi har fundet de rigtige mennesker med hjælp fra jobcentret. Og når vi er i kontakt med kommunen, er det den samme person vi taler med fra gang til gang. Det skaber tillid og forståelse. Det gør det nemt.
Jobcenter tæt på virksomhederne
Virksomhedskonsulenterne fra jobcentret i Norddjurs Kommune taler løbende med virksomhederne. Her på det nordlige Djursland har vi desuden etableret to satellitkontorer uden for rådhuset, et i Auning og et på havnen i Grenaa, så virksomhedskonsulenterne også fysisk er tættere på virksomhederne.
Det virker, fordi den tætte og løbende kontakt giver forståelse for det at drive virksomhed og viden om hvilken slags arbejdsplads det er, også når der er frokostpause. På den måde skaber vi det bedste match mellem borger og virksomhed. Og det giver en troværdig partner, når en virksomhedsleder har brug for hjælp til rekruttering.
Østjyllands bedste til at få borgere i beskæftigelse
Norddjurs er af Beskæftigelsesministeriet mange gange i streg kåret som Østjyllands bedste jobcenter. Det ses hvert forår og efterår i den halvårlige opgørelse over jobcentrenes indsats, der sammenligner, hvor mange ledige og sygedagpengemodtagere kommunerne har, ift. hvad man kan forvente ud fra deres rammevilkår. Der lå vi ikke uden virksomhederne. Det er samarbejdet med virksomhederne, som sikrer, at borgerne kommer ud på en arbejdsplads, hvor de passer ind.
Mere samarbejde for fremtiden
Det er også samarbejdet mellem virksomhederne og det offentlige, som skal skabe større interesse for de erhvervsfaglige uddannelser. Norddjurs Kommune har taget et stort skridt på skoleområdet og besluttet, at praktik fremover skal spille en markant større rolle i folkeskolens ældste klasser. Det kommer kun til at lykkes i samarbejde med lokale virksomheder.
LÆS OGSÅ: Analyse: Markant forskel i kommunernes hjælp til virksomheder, der skriger på arbejdskraft
DS Smith er godt i gang med at udvikle et koncept for folkeskolen, der indeholder virksomhedsforlagt undervisning helt ned til 1. klasse. Nordmændene har allerede gjort det med succes. Det virker egentlig også indlysende, at børn synes, det er spændende at se, hvordan tingene laves. Ser hvordan skolen kan bruges i virkeligheden. Forhåbentlig får det også flere til at tage en erhvervsuddannelse, så vi kan få uddannet de håndværkere og industriteknikere, vi får brug for.
Sammen får vi bolden til at rulle
Nogle tænker, at sort og hvid er hinandens modsætninger. Men de sorte og hvide felter på en fodbold er ikke i modsætning til hinanden. Tværtimod, hvis du fjerner den ene, falder hele bolden fra hinanden. Det er det samme med det offentlige og private. Vi er hinandens forudsætninger, og det vigtige er, at vi sammen får bolden til at rulle. For når vi går sammen om at løse problemerne, så vinder hele Danmark.
