Jens-Kristian Lütken (V) har svært ved at få armene ned over Reformkommissionen anbefalinger til at få flere udsatte borgere i arbejde.
Faktisk kalder Københavns Kommunes integrations- og beskæftigelsesborgmester det for et ”paradigmeskifte” i beskæftigelsesindsatsen, når kommissionen foreslår, at flere udsatte grupper skal ud i småjob med ordinære løntimer få timer om ugen.
”Flere løntimer til udsatte borgere er den helt rigtige vej at gå. Det er det eneste mirakelmiddel til, at de her borgere kommer i arbejde igen. Selvom det bare er få timer om ugen, så betyder det rigtig meget for den enkelte,” forklarer Jens-Kristian Lütken til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Jobpræmie på højkant for kommuner, der kan få udsatte ud i småjob
Reformkommissionen kom tirsdag med 48 anbefalinger til at få flere udsatte borgere ud på arbejdsmarkedet. Alt for mange cykler rundt i midlertidige ydelser, og mange har siddet fast i kontanthjælpssystemet i årevis. Det skal være slut nu, mener kommissionen, der har økonomiprofessor Nina Smith som formand.
Løsningen er at etablere flere såkaldte småjob, hvor borgere med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer kan få foden inden for på en arbejdsplads, også selvom det kun er få timer hver uge.
Erfaringer med småjob
Samtidig skal de kommuner, der lykkes med opgaven, honoreres for det i form af en jobpræmie. Men virksomheder og civilsamfund skal også løfte deres del af opgaven, og derfor skal der etableres flere partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund, anbefaler kommissionen.
”Vi kan se, at lige så snart folk får ordinære timer med rigtig løn, så flytter det noget,” siger Jens-Kristian Lütken.
Han henviser til, at Københavns Kommune allerede har mange borgere på det sociale frikort, der giver misbrugere, hjemløse eller folk med psykiske problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive modregnet i offentlig ydelse.
Landets største kommune har også borgere i fleksjob på ned til et par timer om ugen, og så eksperimenterer kommunen med at få folk ud i virksomhedspraktik, hvor ordinære løntimer bliver lagt oveni.
Ønsker metodefrihed
Den frihed til selv at indrette indsatser, der passer til kommunens rammevilkår, bør fortsætte, hvis politikerne på Christiansborg forvandler kommissionens anbefalinger til lovgivning, mener beskæftigelsesborgmesteren.
”Hvis man laver det her paradigmeskifte, som kommissionen lægger op til, så skal det gøres fuldstændig rent, uden at der kommer en masse styring ind over. Der skal ikke flere proceskrav og statslige regler ind over, for så får man skabt et nyt bureaukratisk monster,” siger Jens-Kristian Lütken.
Han synes, det er en god idé, at kommunerne får en gulerod med en jobpræmie på 60 kroner per løntime, de kan få borgerne ud i.
”Det giver et knivskarpt incitament for at lykkes med opgaven. Jeg tror godt, vi i Københavns Kommune kan klare os i den konkurrence, særligt hvis vi får metodefrihed til det.”
”Der er jo forskel på, om man er Københavns Kommune og Hjørring Kommune. Jeg har selv været i Hjørring for at se, hvad man gør der i forhold til deres ungegaranti. De bruger nogle redskaber, der passer godt til en mindre kommune, hvor alle kender alle. Men det er ikke sikkert, at de vil virke hos os. Hvis frihed følger med til at opnå målet, så tror jeg, at både København og Hjørring kan lykkes med at få flere borgere ud i ordinære løntimer,” vurderer Jens-Kristian Lütken.
Han opfordrer regeringen til at læne sig op ad Reformkommissionens rapport, når den inden længe vil reformere beskæftigelsesindsatsen.
Reformkommissionen anslår, at forslaget om flere løntimer kan få mellem 3.500 og 4.000 fuldtidspersoner i beskæftigelse. Der er omkring 200.000 borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der har andre problemer end blot ledighed.
