Det var opsigtsvækkende, da ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i sidste uge kom med to lovforslag om ligestilling i bestyrelseslokalerne og ledelserne. Dels har Socialdemokratiet traditionelt været imod kvoter, dels er de mere vidtgående end et EU-direktiv, der står til at blive vedtaget inden sommer.
Det fik nogle til at spørge, om der var tale om en kvote-kovending. Der er dog ikke noget, der tyder på, at der direkte er tale om en kovending. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: Bramsens ligestillingsforslag kan undtage Danmark fra EU-direktiv
Mandatet til at sige ja til EU-direktivet og dermed få indflydelse på forhandlingerne skal nemlig bruges til at sikre, at direktivet ikke ender på en måde, der er uhensigtsmæssig for Danmark. Det har Bramsen gjort klart.
Mulighed for at undgå direktivet
Hun har heller ikke lagt skjul på, at de nye danske lovforslag med stor sandsynlighed kan bruges til at få Danmark ind under en af de undtagelser, der er i direktivet. Særligt den, der handler om, at hvis Danmark selv laver lovgivning, der pålægger virksomhederne målsætninger om at nå en 40/60-kønsfordeling, så behøver Danmark ikke at implementere EU-lovgivningen.
På den måde lykkes det formentlig for Trine Bramsen at sige ja til et direktiv for at undgå et direktiv. Med de to nye lovforslag har Bramsen mulighed for både at slå et slag for ligestillingen i bestyrelseslokalerne, fremstå mere EU-positiv og samtidig mane en velkendt kritik i jorden - den om, at Danmark er fodslæbende på ligestillingspolitik, og derfor bliver nødt til at vente på, at EU kommer med en løsning.
De danske lovforslag er nemlig lige ambitiøse nok til at kunne undtage Danmark fra EU-direktivet og lige præcis bløde nok til, at der teknisk set ikke kan tales om kvoter.
LÆS OGSÅ: Bramsen sammenligner V og K med polske abortmodstandere
Både i Danmark og i EU er der en overordnet målsætning om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre 40 procent.
Mens EU-direktivet omfatter virksomheder med over 250 ansatte, omfatter de to danske lovforslag virksomheder med over 50 ansatte.
Så alt i alt er der ikke rigtig tale om hverken kvoter, kovendinger eller kolossale fremskridt på bestyrelsesgangene
Rani Bech, journalist A4 Medier
EU-direktivet omfatter kun bestyrelser, mens de danske lovforslag også medtager direktioner. Dermed trumfer de danske lovforslag direktivet i ligestillingens favør.
EU-direktivet lægger dog op til 40 procent i bestyrelser ELLER 33 procent i bestyrelser plus direktioner. De danske lovforslag lægger op til 40 procent i både bestyrelser og direktioner.
Men der er ikke tale om kvoter i hverken EU-direktivet eller i de to danske lovforslag. For 40/60-fordelingen er nemlig kun en målsætning. Og der er ingen sanktioner for virksomheder, som ikke indfrier målsætningen.
Ingen positiv forskelsbehandling i Danmark
I de danske lovforslag er virksomhederne forpligtede til at udarbejde handlingsplaner og en politik for, hvordan de kan nå målsætningen. I EU-direktivet er der en række kønsneutrale kriterier i forbindelse med rekruttering, som virksomhederne skal benytte sig af for at nå målene. Der er sanktioner for virksomhederne, hvis de omgår kriterierne. Det er der ikke i de danske lovforslag.
EU-direktivet pålægger virksomhederne at udføre en positiv forskelsbehandling til det underrepræsenterede køn i tilfælde af, at to kandidater af hvert sit køn er lige kompetente - og det er virksomhederne, der har bevisbyrden i tvivlstilfælde. Den danske lovgivning indeholder ikke på samme måde direkte krav om positiv forskelsbehandling.
Så alt i alt er der ikke rigtig tale om hverken kvoter, kovendinger eller kolossale fremskridt på bestyrelsesgangene. Til gengæld er det et smart træk af Bramsen, når hun om et par uger tager til Bruxelles og stemmer ja til EU-direktivet.
