Langt færre polakker, rumænere og andre EU-borgere end tidligere møder ind på jobbet i Danmark.
Det skyldes ikke mindst en akut mangel på medarbejdere i EU, og det svækker det danske arbejdsmarked.
Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Udviklingen er problematisk, mener Erik Simonsen, der er vicedirektør i DA.
"Meget tyder på, at vi en årrække kommer til at opleve en langt større konkurrence med de andre europæiske lande om medarbejdere fra EU."
"Konkurrencen internt i Europa vil altså være stærkt stigende. Derfor vil det blive vanskeligere for danske virksomheder fremover at se på Europa som et sted, hvor der alene kan hentes arbejdskraft fra," siger Erik Simonsen til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Minister afliver myte, men slår samtidig fast: ”Udenlandsk arbejdskraft løser ikke alle problemer”
Antallet af EU-borgere på det danske arbejdsmarked er fortsat i vækst, men den er markant aftagende. Fra tredje kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 steg beskæftigelsen blot 2,5 procent. Og kigger man på antallet af østeuropæere var stigningen blot en procent. Begge tal er de laveste stigninger i mange år, hvis man ser bort fra corona-årene i slutningen af 2019 til starten af 2021.
Artiklen fortsætter under grafikken
Polakker tvunget til at skrue ned for produktionen
Arbejdstagere fra EU - særligt de østeuropæiske lande - har igennem flere år bidraget positivt til beskæftigelsen og velstanden herhjemme. Men fremover skal vi måske vænne os til færre østeuropæiske kolleger på de danske arbejdspladser, vurderer Erik Simonsen.
Udviklingen skyldes ikke mindst, at de østeuropæiske lande selv mangler arbejdskraft, den demografiske udvikling i landene med flere ældre og endelig den velstandsstigning, landene oplever efter EU-udvidelsen i 2004.
Alt sammen får betydning for tilstrømningen til Danmark, mener Erik Simonsen.
"Det er nødvendigt, at vi bliver klar over, at arbejdskraftspotentialet i Europa bliver mindre," konstaterer han.
I juli 2023 var der knap 48.000 polakker ansat i Danmark. Dermed er Polen et af de lande med flest udenlandske medarbejdere herhjemme. Det tal kan i de kommende år falde yderligere, idet Polen mangler medarbejdere til sit eget arbejdsmarked, viser analysen.
Der finder en global konkurrence om medarbejderne sted. Den kan danske virksomheder nok godt klare, men konkurrencen kommer bare til at foregå uden for Danmark. Det har ingen af os lyst til kommer til at ske
Erik Simonsen, vicedirektør, DA
Faktisk er udfordringerne så store i Polen, at tre ud af fire byggevirksomheder i Polen må skrue ned for produktionen, fordi de er i akut medarbejdermangel. På industriområdet gælder det for to ud af tre polske virksomheder.
Ser man på hele EU, er det hver fjerde industrivirksomhed, der må producere mindre, fordi de mangler hænder til at løfte opgaven. I byggebranchen er det tre ud af ti virksomheder, der må skrue ned, mens det i europæiske servicevirksomheder gælder hver tredje.
Nødvendigt at fokusere uden for EU
Hvis vi skal bevare den velfærd og velstand, vi har i Danmark, er det helt nødvendigt, at politikerne gør det nemmere for danske virksomheder at få arbejdskraft uden for Europas grænser. Det kunne eksempelvis være fra lande som Indien, Brasilien og Filippinerne, hvorfra medarbejderne er relativt nemme at integrere, foreslår DA's vicedirektør.
Og noget kommer der sandsynligvis til at ske. I hvert fald har SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag bebudet, at man vil indføre nye beløbsgrænser, så danske virksomheder kan skaffe flere medarbejdere unden for EU, hvis blot de har ordnede løn- og arbejdsvilkår.
LÆS OGSÅ: Her er 6 ting, du bør holde øje med på beskæftigelsesområdet i 2024
Regeringen har dog ikke præsenteret noget lovforslag endnu, og ifølge Erik Simonsen kan det kun gå for langsomt.
"Det ville være godt, hvis der snart blev taget et initiativ. Vi har stadig en betragtelig mangel på medarbejdere i både den private og offentlige sektor. Hvis vi venter for lang tid, er der andre lande, der får positioneret sig langt bedre, også i forhold til at hente arbejdstagere uden for Europa. Derfor er det ikke klogt at vente for lang tid. Der finder en global konkurrence om medarbejderne sted."
"Den kan danske virksomheder nok godt klare, men konkurrencen kommer bare til at foregå uden for Danmark. Det har ingen af os lyst til kommer til at ske. Vi vil jo gerne have, at danske virksomheder udvikler sig i Danmark," påpeger Erik Simonsen.
M og V kan ikke sætte dato på udspil
A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Men hun er ikke vendt tilbage før artiklens deadline. A4 Beskæftigelse ville have spurgt ministeren om, hvad hun mener om DA's analyse, og hvad tidsrammen er for det bebudede forslag om at indføre nye beløbsgrænser.
Til gengæld vil Moderaternes beskæftigelsesordfører, Karin Liltorp, gerne kommentere analysen. Hun er ligesom Erik Simonsen bekymret over udviklingen.
"Det bliver et kæmpe problem fremover med manglende arbejdskraft i EU. Det er også derfor, at vi i Moderaterne har talt varmt for, at vi bliver nødt til at få mere udenlandsk arbejdskraft uden for EU," siger Karin Liltorp til A4 Beskæftigelse.
Hvornår kommer regeringen med et lovforslag om nye beløbsgrænser, som der nævnes i regeringsgrundlaget?
"Det kan jeg ikke give dig et konkret svar på lige nu. Men der er også flere værktøjer, der skal tages i brug for at få den arbejdskraft, der er brug for. Vi skal blandt andet se på, hvordan vi får den del af arbejdsstyrken, der lige nu ikke er i job, ind på arbejdsmarkedet. Vi har stadig 400.000 danskere, der er uden for arbejdsmarkedet, og der må være nogle af dem, der kan komme til at bidrage," siger hun.
Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin, mener, at så længe det er muligt at hente medarbejdere fra andre EU-lande, skal Danmark prioritere det. Men vi kommer heller ikke udenom at hente arbejdskraft uden for Europa, lyder hans vurdering.
Heller ikke han kan sige noget om, hvornår regeringen er klar med et lovforslag om nye beløbsgrænser.
